Gå til hovedindhold

Giv feedback og byg ovenpå

Giv feedback og byg ovenpå

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Eleverne skal have en tilbagemelding på deres digitale præsentationer af den kost, de har sammensat til Ivan. Samtidig skal de have lejlighed til at få rettet op på eventuelle misforståelser, huller eller gå et spadestik dybere i stoffet efter lærerens vurdering.

Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten, kunne således lyde:

  • At eleverne oplever at blive “set og hørt” i forhold til deres anstrengelser med at lave den digitale præsentation. 
  • At eleverne bliver bevidste om, hvad de har lært om ernæring, og hvad de eventuelt fortsat har brug for at få mere styr på. 
  • At eleverne får lejlighed til at udbygge deres viden om ernæring.

Hvad skal der bruges?

  • Feedback-ark - se forslag i kassen til højre.

Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: Ca. 15 min.

TidsrumHvad gør eleven?Hvad gør læreren?
Ca. 5 min.Læser den feedback, gruppen har fået og eventuelt drøfter den i gruppen.Stiller sig til rådighed for spørgsmål fra eleverne om feedbacken.
Ca. 10 min.Lytter til lærerens generelle tilbagemelding og opsamling.Samler op på eventuelle misforståelser, huller eller udbygger indholdet.

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan indeholde følgende:

  • Læsetid til den enkelte. Eventuelt tid til at drøfte feedbacken og lærerens spørgsmål i gruppen (se forslag i feedback-arket i kassen til højre).
  • Opsamling på eventuelle misforståelser og/eller nuancering af fagordene/indholdet.
    • Det kan fx være misforståelsen om, at kalorier er energien i maden - det er retteligt en (ældre) måleenhed for energien i maden. Eller misforståelsen om, at solsikkekerner og sesamfrø er fuldkorn - således defineres de ikke i Danmark. Det betyder ikke, de ikke være del af en sund kost, men fuldkorn forstås det ikke som.
    • Det kan også være en nuancering af, at ‘kulhydrater’ dækker over både stivelse, sukkerarter og kostfibre. Eller at fedt kan opdeles i mættede og umættede fedtsyrer m.m.

Hvordan kan aktiviteten bruges med evaluerende sigte?

De to aktiviteter ‘Sammensæt Ivans kost’ og ‘Giv feedback og byg ovenpå’ skal ses i sammenhæng og kan bruges med evaluerende sigte, idet læreren kan danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer: 

  1. Eksplicitte kriterier fx baseret på målene for forløbet.
  2. Konkrete tegn fremkommet fx ved observation på stedet.
  3. Konkret vurdering af tegnene i forhold til kriterierne.

Eleverne har arbejdet i grupper og i en fjernundervisningssituation kan det være endog meget vanskeligt for læreren at danne sig indtryk af den enkelte elevs læring, og derfor vurderes elevernes arbejde gruppevist, ligesom feedbacken gives samlet pr. gruppe.

Hvilke kriterier vurderes der i forhold til?

I forhold til de to mål om, at eleverne dels skal kunne sammensætte en kost, der passer til en given persons energibehov og argumentere naturfagligt for det og dels skal kunne vurdere fødevarer i forhold til de officielle kostråd, kan kriterier være:
 
  • I hvilket omfang eleverne er lykkes med at sammensætte en dagskost, der lever op til kostrådene.

  • I hvilken grad og/eller med hvilken kvalitet/dybde/saglighed eleverne begrunder deres valg naturfagligt.

  • Om eleverne forholder kostsammensætningen til personens energibehov.

I forhold til målet om, at eleverne skal kunne undersøge energiindhold i fødevarer, kan kriterier være:

  • I hvilket omfang elevernes præsentation viser, at de kan analysere energiindholdet i de fødevarer, de har udvalgt.

Hvilke tegn kan der kigges efter?

Konkrete tegn i elevernes digitale præsentationer kan være:

  • At eleverne viser billeder af de måltider, de har sammensat.

  • At eleverne skriver begrundelser i ord og tal for flere af deres valg. Fx ved at de skriver “...fordi det passer med Ivans energibehov, som er…” eller “...da det er rigt på kulhydrat, som bør udgøre 45-60 % af energien i maden…”

  • At eleverne bruger relevante fagord i deres begrundelser eller andre steder i deres digitale præsentation fx: ‘varedeklaration’, ‘makronæringsstof’, ‘protein’ eller måleenhederne kiloJoule (kJ) og kilokalorier (kcal).

  • At eleverne italesætter energibehov og/eller aktivitetsniveau enten eksplicit eller implicit ved fx at skrive: “...da en dreng på 14 år har et energibehov på ca. …” eller “...for vi har beregnet, hvor meget energi Ivan har brug for, nemlig…” “...fordi det passer til en dreng som Ivan, der spiller fodbold flere gange om ugen og går med aviser…”

  • At eleverne oplyser energiindholdet i enkelte/flere fødevarer og/eller sammensatte måltider. Fx ved at de skriver “...som indeholder x kJ pr. 100 g…” eller angiver energiindholdet i en fødevare, de må have slået op i Frida - fooddata.dk fx en blomme. 

Hvordan kan vurderingen foregå?

Læreren kan holde tegnene, som kan ses af gruppens digitale præsentation, op mod kriterierne og notere sin vurdering og/eller eventuelle kommentarer i feedback-arket, som foreslået nedenfor.
Der kan i tillæg til selve kommentarerne til eleverne bruges produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over enkeltheder i deres arbejde, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’
 

Det kunne være sammenligningsspørgsmål som fx:

  • Hvad lægger I mærke til, hvis I ser henover hele jeres forslag til Ivans kost? Hvilke kostråd har I kunnet “ramme”, og hvilke har jeres valg ikke taget højde for?
  • Hvordan er jeres naturfaglige begrundelser for de enkelte valg forskellige fra hinanden, og hvordan er de ens, når I sammenligner nogle stykker af jeres naturfaglige begrundelser for jeres valg af kost til Ivan?

Det kunne også være ræsonnerende spørgsmål med deres egen læring som omdrejningspunkt som fx:

  • Hvad oplever I hver især, I har fået godt styr på - og hvad kunne I efter egen vurdering trænge til en ekstra forklaring af?