Gå til hovedindhold

Forlængerledning

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge udsagnene ved at opstille et kredsløb. Er en forlængerledning et kredsløb? Hvordan kan I finde ud af, om der “siver” strøm ud af ledningen? I kan foretage målinger forskellige steder i kredsløbet med et amperemeter. “Siver” der strøm ud?

Advarsel: brug ikke genopladelige batterier eller strøm fra nettet.

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Der kan løbe strøm i et lukket kredsløb. En forlængerledning kan være del af et kredsløb, men er i sig selv ikke lukket, og dermed ikke et kredsløb. Der løber ingen strøm medmindre noget (f.eks. en brødrister) er tilsluttet forlængerledningen. Hvis brødristeren er slukket, er der så strøm i forlængerledningen? Når elektriske apparater f.eks. TV og computere står på standby, siges det, at de spilder strøm. Er det fordi strømmen “siver ud”? Hvor meget energi går til spilde?