Gå til hovedindhold

Find og sortér dyr

Sortering af dyr - Naturvidenskabens ABC

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Eleverne skal observere variationen inden for dyr ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags smådyr end forskellige slags større dyr. Der findes for eksempel langt flere insektarter end fuglearter.

Målene med, at eleverne gennemfører undersøgelsesaktiviteten, kan således lyde:

  • at eleverne udbygger deres forståelse af, at kategorien ‘dyr’ dækker over både smådyr og større dyr
  • at eleverne erfarer, at der er langt flere forskellige arter/grupper af smådyr, end der er forskellige arter/grupper af større dyr
  • at eleverne gør sig erfaringer med og opnår sprog for observation af naturen som undersøgelsesmetode.

Hvad skal der bruges?

  • Et udendørs undersøgelsesområde.
  • Bagsiden af en bestemmelsesdug eller et stykke stof, presenning eller voksdug inddelt i to lige store felter pr. gruppe.
  • Iagttagelses- og indsamlingsudstyr som fx dåselup, syltetøjsglas, insektsuger, sorteringsbakker, petriskåle, insektnet, lup, kikkert m.v.
  • Post-its.
  • Blyant.
  • Bestemmelsesduge og/eller feltbøger om smådyr (primært til lærerens brug).

Hvordan kan aktiviteten gennemføres? 

Varighed: ca. 40 min.

Organisering: Eleverne arbejder for eksempel i grupper à fire. Gruppernes duge kan med fordel placeres i nærheden af læreren, så der er mulighed for at være i dialog med alle grupper på én gang.

TidsrumHvad gør elevenHvad gør læreren
Ca. 5 min.Lytter og tager imod iagttagelses- og indsamlingsudstyrIgangsætter aktiviteten og udleverer iagttagelses- og indsamlingsudstyr
Ca. 25 min.Indsamler forskellige dyr og placerer dem på gruppens dug Vejleder eleverne i at placere rigtigt på dugen samt i at finde findesteder og identificere dyrene
Ca. 10 min.Reflekterer i plenum over fundStiller reflekterende og opsamlende produktive spørgsmål 

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel indeholde:

Præsentation af undersøgelsesspørgsmålet: Hvor mange forskellige slags smådyr og større dyr kan I finde?

Introduktion til aktiviteten:

  • Brug gerne bevidst ordet ‘observation’ fx “Nu skal vi undersøge på den måde, man kalder observation. Det betyder, at man kigger efter noget for at finde ud af noget om naturen”.
  • Lad eleverne finde så mange forskellige slags dyr, de kan.
    • Præcisér at de skal kigge efter:
      • Små dyr (fx “Dyr der er mindre end jeres pegefinger”) og større dyr (fx “Dyr der er større end jeres pegefinger”). Det kan både være, når pegefingeren er foldet eller strakt.
      • Dyr der lever højt oppe (fx fugle), ved buske (fx sommerfugle) eller ved jorden (fx bænkebidere). 
    • Udlevér iagttagelses- og indsamlingsudstyr til hver gruppe.
      • Er det første gang, de benytter en kikkert, vis da gerne filmen ‘Sådan bruger du en kikkert’ på forhånd (kommer snart).
    • Lad dem bruge indsamlings- og iagttagelsesudstyret.
  • Lad eleverne placere deres dyr på gruppens dug, således at dyr der er:
    • mindre end elevernes pegefingre lægges i det ene felt.
      • Dyrene kan med fordel lægges i petriskåle, sorteringsbakker eller syltetøjsglas.
    • større end elevernes pegefingre lægges i det andet felt.
      • Her kan der bruges spor fra dyr som fx en fjer, eller dyrets navn kan skrives på en post-it. 
    • af samme art/gruppe placeres sammen, fx placeres bænkebidere sammen med bænkebidere og regnorme sammen med regnorme. Hvis der skrives på post-its kan antal også noteres.
  • Brug gerne bevidst arts-/gruppenavnene på dyrene, som eleverne finder (fx “I har fundet en skolopender”, eller “I har set en solsort”). 
  • Saml op fælles med udgangspunkt i gruppernes duge. 
    • Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over deres fund som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.

Det kunne være måle- og tællespørgsmål som fx:

  • Hvor mange forskellige slags små dyr har I fundet?
  • Hvor mange forskellige slags større dyr har I fundet?

Det kunne være sammenligningsspørgsmål som fx:

  • Er der forskel på hvor mange forskellige slags dyr, I har kunne finde af små dyr end af større dyr?
  • Hold et kort oplæg om udbredelsen af hjemmehørende større dyr og smådyr i den danske natur, fx med udgangspunkt i boksen ‘Fakta om danske dyrearter’ nedenfor. Inddrag gerne elevernes erfaringer.

Fakta om danske dyrearter

Af større dyr findes der ca. 834 (hvirveldyr) fordelt på:
  • 91 arter af pattedyr (mange er indslæbt af mennesker).
  • 479 arter fugle (deraf yngler ca. 200 i Danmark).
  • 14 arter padder.
  • 10 arter krybdyr.
  • 240 arter fisk.

Af smådyr findes der ca. 24.246 fordelt på:

  • Ca. 19.240 arter insekter m.fl.
  • Ca. 1.526 arter spindlere m.fl.
  • Ca. 927 arter krebsdyr (heraf er 29 arter bænkebidere).
  • Ca. 553 arter bløddyr.
  • Ca. 2.000 øvrige arter mindre dyr, heraf er ca. 640 ledorme (af dem er 22 arter regnorme).

Artslisten på Allearter.dk rummer dyr, der er registreret og observeret i Danmark. Den dækker derfor også dyr, der er kommet hertil af egen kraft, for eksempel dyr der ikke yngler i Danmark, og dyr der er kommet hertil ved menneskelig påvirkning m.v.

  • Formuler sammen med klassen en ‘faglig pointe’, som gerne må tage udgangspunkt i elevernes observationer. Den kunne fx lyde “Der er mange flere smådyr end større dyr”.
    • Notér eller optag den ‘faglige pointe’, så den senere kan benyttes i aktiviteten ‘Forklar en påstand’.
  • Sæt fokus på undersøgelsesmetoden observation fx ved at sige “Nu har I undersøgt på den måde, man kalder observation. Det betyder, at man kigger efter noget for at finde ud af noget om naturen.
    • Tydeliggør, gerne med udgangspunkt i elevernes duge, det, de har gjort for at komme frem til den faglige pointe: 
      • De har indsamlet. 
      • De har sorteret (fx “I har sorteret dyr i bunker med smådyr og i større dyr”). 
      • De har sammenlignet (fx “I har sammenlignet, de to bunker med hinanden”).
      • Dét deres undersøgelse har vist (fx at de er kommet frem til den ‘faglige pointe’).

Hvad kan ellers være rart at vide?

Om undersøgelsesstedet

Undersøgelsesstedet kan være et hvilket som helst naturområde i skolens nærhed som for eksempel skovbryn, eng, park m.m. Det kan også være skolens matrikel, hvis denne rummer forskellige levesteder som buskads, træer, græsplæne, grøftekant, bede eller højbede for bare at nævne nogle eksempler. Hvis der kan vælges mellem flere forskellige steder at undersøge, så er et sted med læ og sol - for eksempel sydvendt - ofte det bedste valg.

Om organisering af observationen

Observationen efter fugle og flyvende insekter kan med fordel placeres ét bestemt sted for eksempel ved en bænk. Så kan kikkerten eller kikkerterne placeres der, og eleverne kan sidde og kigge derfra. Er der flere voksne med på turen, kan den ene med fordel have base netop dér, så eleverne kan få hjælp til at bruge kikkerterne. 

Om arter og grupper

Det er som sådan ikke meningen, af eleverne skal inddele alle dyr i arter. Vurder, om det kan være mere hensigtsmæssigt at dele på gruppeniveau i stedet.  For eksempel kan det være en god ide at samle bænkenbidere i samme bunke, selvom der findes mange arter af bænkenbidere. For edderkopper kan det måske være en god ide, inden de placeres, at sammenligne dem med hinanden. Har de tydelige forskellige kendetegn, placeres de i forskellige bunker.