Gå til hovedindhold

Farvetemperatur

Eleverne undersøger hvilken farvetemperatur forskellige lyskilder afgiver.
Til målingerne benytter eleverne en app til kameraet på deres smartphone.

Aktivitetsvejledning

  1. Eleverne downloader en kamera-app til deres Smartphone, der kan vise farvetemperatur (= White Balance eller Hvidbalance i kamera-verdenen). Til iOS findes fx app’en Yamera. Til Android findes fx app’en White Balance Color Temp Meter
  2. Eleverne observerer forskellige naturlige (dagslys, stearinlys) og kunstige lyskilder (elpærer, LED-pærer, halogenpærer, lysstofrør, mobilskærm, PC-skærm osv.) gennem telefonkameraet.
  3. De målte farvetemperaturer noteres i skemaet på elevarket.
  4. Lav en fælles opsamling i klassen, hvor I taler om forskelle i farvetemperatur for forskellige lyskilder.

 

Forklaring

Elevernes måling af farvetemperatur skulle gerne give observationer, hvor eleverne kan se, at forskellige lyskilder afgiver lys med forskellig farvetemperatur.

Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. Vi kender det fra jern, der opvarmes – det bliver først rødglødende, men varmer man endnu mere op skifter farven til først hvid og siden blå.

OBS: I daglig tale har vi vendt begreberne på hovedet, idet vi bruger begrebet ”varmt lys” om lys, der er rødligt, og ”koldt lys” om lys, der er blåligt. Men det ”varme” rødlige lys udsendes altså af et temperaturmæssigt koldere legeme end det ”kolde” blålige lys.

I øvrigt: Vi opfatter både det rødlige og det blålige dagslys som hvidt lys, idet den menneskelige hjerne korrigerer synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.

Lysets betydning for menneskets sundhed

Mennesket er evolutionært skabt til Solens lys, og farven på det lys, vi bliver udsat for, har stor betydning for hormonelle processer i kroppen:

Ved solnedgang skifter lyset ligeså langsomt over i en rødligere tone (pga. at lyset passerer gennem mere af Jordens atmosfære), og det sætter gang i en større produktion af hormonet Melatonin i vores kroppe. Melatonin gør os søvnige, og gør os altså klar til at sove. Det er rigtigt fint dér ved aftentide.

Modsat skifter morgenlyset fra solopgang langsomt over i en mere blålig tone, hvilket vores krop reagerer på ved at danne hormonet Serotonin, som er et opkvikkende stof – så er vi klar til dagen.

Kompetenceområder:

Undersøgelse

Færdigheds- og vidensområder:

Partikler, bølger og stråling.

Faglige pointer:

Viden om Elektromagnetisk stråling. Synligt lys. Lysspektrum.