Gå til hovedindhold

Elevudfordring – Bevægelse i naturen

Introduktion

Dyr bevæger sig på et utal af måder, når de er på flugt, jager eller blot bevæger sig rundt i landskabet. Mange elementer i dyrenes omgivelser spiller ind, når de skal bevæge sig omkring, fx vind, vegetation, sand, sne m.m. Vi mennesker bevæger os også forskelligt, alt efter hvordan vejret er, og om vi løber, går, klatrer i træer eller hopper over en bæk.

Udfordring:

I skal udvikle en bevægelsesleg.

Krav:

  1. Legen skal kunne leges udenfor.
  2. I skal anvende micro:bit som en aktiv del af legen.
  3. Legen skal indeholde noget med dyr – fx rovdyr fanger byttedyr, efterligning af et dyrs bevægelser eller andet.

 

Følg vejledningen Knæk koden: Lav jeres aktivitet, så I kan komme i mål med jeres leg, der skal indeholde dyr og bevægelse.

Følg de 6 trin fra DR, og husk at inddrage micro:bit og dyr i jeres idéudvikling.

  1. Hvad skal I lave?
  2. Find fede aktiviteter.
  3. Få den bedste idé (brug skemaet nedenfor, eller brug jeres egen idé).
  4. Skab en aktivitet med micro:bit.
  5. Præsenter jeres aktivitet for klassen.
  6. Aflever jeres video (kun hvis I deltager i konkurrencen Knæk koden til bevægelse hos DR).

I skal kode og inddrage micro:bit som en aktiv del af bevægelseslegen. Her får I hjælp i de kodeark, som vi har udviklet til forløbet – se dem i boksen til højre. Jeres lærer vil introducere jer til de forskellige kodeark.

Dansk skoleidræt har udviklet et aktivitetshjul. Det har vi sat i et skema, så I ved at slå med en terning kan få hjælp til at få ideer. I skal blot vælge, hvor mange kategorier I vil inddrage, og slå med en terning. Hvis I fx har valgt tid og slået en 3'er, så skal I inddrage nedtælling i jeres leg.



Det er en rigtig god idé, at I sammen i klassen orienterer jer på DR's hjemmeside om DR's ultra:bit-challenge: Knæk koden til bevægelse.

Deltag i konkurrencen Min Vildeste Idé

I kan deltage i konkurrencen Min Vildeste Idé med jeres idé og video. Snak med jeres lærer om det, og klik på linket for at se, hvordan I deltager.