Gå til hovedindhold

Elektromagnetens poler

Elektromagnetens poler - HCØ - @Astra

Formålet med aktiviteten er at undersøge, om der er poler på elektromagneter, og om det er muligt selv at bestemme, hvor polerne skal være på en elektromagnet.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges til forsøget

En spole er en analog lav-teknologi. Den består af en leder, med en isoleret kappe, der er viklet i en helix form. Spolen har en bestemt selvinduktion. Selvinduktion er når der induceres en spænding i spolen pga. tilstedeværelsen af et varierende magnetfelt. Hvis spolen indeholder jern forstærkes selvinduktionen yderligere. Spolen kaldes også en elektromagnet. Læs mere om spolen her.

Et amperemeter er en analog højteknologi. Amperemetret kan måle strømmen i et kredsløb. Der hvor strømmen måles, indskydes det i serie. Læs mere om amperemetret her

Andet teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget er en sikring, en strømforsyning og en kompasnål

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at placere kompasnålen forskellige steder rundt om elektromagneten. Din variabel er placeringen af kompasnålen relativt til spolen.


Vejledning til forsøget


Materialer du skal bruge

  • Spole med 200 vindinger eller “hjemmebygget” elektromagnet
  • Strømforsyning
  • Amperemeter
  • Ledninger
  • Sikring
  • Jernkerne
  • Kompasnål

Aktivitetsvejledning

  1. Byg et kredsløb med et amperemeter skudt ind i kredsløbet.
  2. Indsæt en spole med 200 vindinger, og sæt en jernkerne i. Eller sæt den hjemmebyggede elektromagnet ind i kredsløbet, og tilpas strømmen til fx 0,4 A.
  3. Undersøg med en kompasnål, hvor nord og syd er på elektromagneten.
  4. Prøv, om det er muligt at få elektromagneten til at skifte poler.
  5. Hvad gjorde I for at skifte poler?

Dataopsamling

Prøv, om I kan lave en regel for, hvordan man på forhånd kan bestemme, hvor der skal være nord- og sydpol på elektromagneten, og skriv reglen herunder:

                                                                                                  

 

 

 

Faglig forklaring

Gribereglen siger, at man skal gribe om elektromagneten med fingrene i strømmens retning. Det er blot uheldigt, at man på Ørsteds tid, da reglen blev konstrueret, ikke vidste, hvad strøm var. Derfor vedtog man blot, at strømmen bevæger sig fra + til -. Først senere opdagede man, at strøm er elektroner, der som bekendt er negative, og derfor bevæger sig fra - til +. Men hvis man holder sig til den gamle griberegel, vil nordpolen være til den side, hvor tommelfingeren er.