Få de bedste tips til at lægge en årsplan for din undervisning. Tag udgangspunkt i elevernes progression og lad ture ud af huset styre, hvornår på året de forskellige temaer og forløb skal ligge.
Det er tid til at finde kalenderen frem og tage et kig på alt det inspirationsmateriale, du har modtaget i løbet af året. Der skal laves årsplaner, og det giver muligheden for at se undervisningen i et lidt større perspektiv, end der er tid til i den daglige forberedelse.
“Det er i forbindelse med årsplanlægningen, at jeg tænker allermest på progression – hvad kommer eleverne med og hvor skal de hen?” siger Christina Frausing Binau, naturfagslærer og Astra-konsulent. “Der er både den lange progression og det, der ligger i løbet af året. Jeg starter altid med det nemmeste og det mest fængende, og så bliver det sværere og mere komplekst i løbet af året.”
Hør, hvordan Christina Frausing Binau tænker elevernes faglige progression ind, når hun laver sin årsplan.
Det er i forbindelse med årsplanlægningen, at jeg tænker allermest på progression – hvad kommer eleverne med, og hvor skal de hen? Hvis jeg for eksempel vil lave et forløb om evolution, så ser jeg på de faglige pointer til mit trin, og på dem der kommer før og efter. Så ved jeg nemlig, hvad jeg bygger ovenpå, og hvad mit forløb skal pege frem imod.
Christina Frausing Binau
Få styr på de store linjer – detaljerne kommer senere
På dette tidspunkt fokuserer Christina Frausing Binau på de overordnede linjer. I hendes årsplan vælger hun en række emner og beslutter sig for det helt overordnede ved at besvare følgende spørgsmål:
- Hvornår skal det ske?
- Hvad skal forløbet hedde?
- Hvad er det overordnede formål og mål?
- Er der en bærende aktivitet eller en tur ud af huset?
- Hvad hænger sammen med det, jeg gjorde sidste år, og det vi skal næste år?
Til dette bruger hun progressionsbeskrivelserne fra Naturvidenskabens ABC: “Helt konkret så printer jeg progressionsbeskrivelserne og sætter dem i en mappe, så jeg kan bladre frem og tilbage,” forklarer hun. “Hvis jeg for eksempel vil lave et forløb om evolution, så ser jeg på de faglige pointer til mit trin, og på dem der kommer før og efter. Så ved jeg nemlig, hvad jeg bygger ovenpå, og hvad mit forløb skal pege frem imod.”
Naturvidenskabens ABC fortæller historien om ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Til hver erkendelse er der knyttet en progressionsbeskrivelse som viser, hvordan du kan tilrettelægge en sammenhængende undervisning på tværs af uddannelsestrin.
Se de ti naturvidenskabelige erkendelser og progressionsbeskrivelserne
Lad ture ud af huset bestemme tidspunktet
Christina Frausing Binau tager altid årstiderne i betragtning, når hun skal planlægge, hvornår de forskellige forløb ligger. Det er nemlig ærgerligt at misse en tur ud af huset, hvis man er kommet til at lægge et forløb om biodiversitet i novemberkulden.
“Man kan komme til at spænde ben for sig selv med sin årsplan, hvis man ikke har tænkt årstiderne ind. Det kan derfor være en god idé at lægge evolutionsforløbet i januar, hvor den ikke spærrer for en tur ud af huset,” siger Christina Frausing Binau. Det kan i det hele taget være en god idé at lade eventuelle bærende aktiviteter eller ture ud af huset styre, hvornår du placerer de forskellige aktiviteter.
Man kan komme til at spænde ben for sig selv med sin årsplan, hvis man ikke har tænkt årstiderne ind. Det kan derfor være en god idé at lægge evolutionsforløbet i januar, hvor den ikke spærrer for en tur ud af huset
Christina Frausing Binau
