Det er beskæmmende, når en international undersøgelse viser stigende ulighed i naturfagene i Danmark, hvor de dygtigste bliver bedre, og de svageste sakker længere bagud. Det skal vi gøre noget ved nu – ellers mister vi både talent, trivsel og formår ikke at lave en god overgang fra grundskole til en mere praksisorienteret ungdomsuddannelse. Her kommer mine bud på at mindske uligheden.
Af Mikkel Bohm, direktør i Det nationale naturfagscenter Astra
Trods et gennemsnitligt fastholdt niveau i elevernes præstationer, er der blevet større forskel i færdighederne i natur/teknologi mellem de dygtige og de mindre dygtige elever.
Den konklusion brændte sig fast, da jeg læste den internationale undersøgelse Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) om undervisningen i Danmark. Hvert fjerde år undersøger TIMSS holdningen til matematik og natur/teknologi hos elever i 4. klasse i over 60 lande, bl.a. Danmark.
TIMSS beskriver større faglig ulighed, hvor de dygtige bliver endnu bedre, og hvor de svageste bliver svagere. Det duer ikke! Og det er ekstra ærgerligt, fordi naturfagene er et område, hvor vi har alle muligheder for at undervise både praktisk og teoretisk og som er en oplagt spydspids i arbejdet mod at skabe en mere praksisorienteret skole.
Det er dårligt for skolerne, for fornyelse og overgange til ungdomsuddannelser som den kommende epx. Det er også dårligt for samfundet og de virksomheder, der mangler kompetencerne. Og det er allermest dårligt for eleverne.
TIMSS beskriver større faglig ulighed, hvor de dygtige bliver bedre, og de svageste bliver svagere. Det duer ikke!
Det er ekstra ærgerligt, fordi naturfagene er et område, hvor vi har alle muligheder for at undervise både praktisk og teoretisk.
Vi skal turde spørge
Hvorfor står det så galt til? Hvordan er vi havnet her, når TIMSS-rapporten i en årrække ellers har vist, at uligheden er blevet mindre? Det undrer mig, og jeg er bekymret for, at svaret ikke åbner for et quick fix.
Først kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye i forbindelse med reformen af ungdomsuddannelserne meldte ud, at han ville tale med 1.000 elever om deres skoledag. Den tilgang må vi lade os inspirere af på naturfagsområdet og lægge ud med at tale om hverdagen med eleverne.
Vi skal have modet til at spørge eleverne om, hvorfor de synes, naturfagene er svære eller kedelige. Vi skal tale med dem om, hvad der fylder i deres hverdag, og hvad de tænker på og drømmer om. Og så skal vi vise eleverne, at de er omgivet af naturfag, og at fagene kan støtte dem i at udforske, forstå og forandre verden!
I Astra har vi et årligt projekt, Masseeksperimentet. Projektet er for alle typer elever, og det er verdens største student science project, hvor børn og unge arbejder både praktisk, teknisk og teoretisk med at indsamle og undersøge materiale fra deres lokalområde til forskningsbrug.
Sidste år samlede de mos og lav og så med egne øjne, hvordan mos og lav giver svar på ændringer i klima og biodiversitet lige uden for deres egen hoveddør. Nogle lærte at bruge et mikroskop, andre den videnskabelige metode “at nøgle”.
Fælles var, at de praktisk og teoretisk bidrog til, at vi nu har opdaget helt nye arter af de mikroskopiske bjørnedyr.
I år undersøger de på samme praktiske og teoretiske vis tekstiler i hjemmet samt plastaffald, og resultaterne er lige på trapperne. Jeg bliver oprigtigt glad af den slags projekter – fordi lærere og elever er glade, og fordi deres arbejde og fællesskab rykker noget. Den slags aktiviteter skal vi have flere af, selvom fokus på undervisning ikke gør det alene.
Strategi og rød tråd
På hele naturfagsområdet har vi et fælles ansvar for at gøre det bedre, og vi må både lokalt, regionalt og nationalt rykke sammen om at løse problemerne. Jeg foreslår, at vi starter med at være nysgerrige og stiller en række spørgsmål:
- Hvad ved vi om børnenes interesse i naturfag?
- Hvordan støtter vi bedst lærere i deres undervisning og didaktik?
- Hvordan kan vi skabe et naturfagligt nærmiljø på skoler og i kommunerne?
- Hvordan sætter vi overordnet en tydelig retning?
Lige her vil jeg gerne love, at vi i Astra vil stå for det praktiske arbejde, hvis Børne – og Undervisningsministeren er enig med os i, at TIMMS aktualiserer behovet for en ny national naturfagsstrategi.
Heldigvis er meget i gang, som vi kan bygge videre på. Det er bl.a. forskningsprojektet SCOPE, der forsker i elevers science kapital. Her bliver vi klogere på, hvad børn har med fra hjemmet, skolen og fritiden i forhold til viden om og holdninger til naturfag.
Der er også gode muligheder for at sætte ind lokalt på skolerne og i kommunerne. I Astra driver vi sammen med Børne- og Undervisningsministeriet netværk for naturfagsvejledere på skolerne og kommunale naturfagskoordinatorer, og de netværk kan være nøglen til at støtte de nære rammer for naturfagene og lokal opbakning til lærerne.
Og så er der den overordnede retning – den røde tråd. Som nationalt naturfagscenter er vi også en samlende aktør, og derfor ved jeg, at rigtig mange gerne vil være med til at styrke området. Det er både offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, forskning, ngo’er, erhvervsorganisationer og private virksomheder, fonde m.fl. Lige her vil jeg derfor gerne love, at vi i Astra vil stå for det praktiske arbejde, hvis Børne – og Undervisningsministeren er enig med os i, at TIMMS aktualiserer behovet for en ny national naturfagsstrategi.
Hvad er TIMMS-rapporten?
TIMSS står for Trends in International Mathematics and Science Study og er en international undersøgelse, som har fokus på læringsudbyttet og rammerne for matematik- og natur/teknologi-undervisningen i 4.klasse.
TIMSS gennemføres hvert 4. år, i regi af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement)
Undersøgelsen gennemføres i Danmark af DPU, Aarhus Universitet og er medfinansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.
