• Børn og unges science-kapital

Børn og unges science-kapital

Science-kapital dækker over, hvilke science-relaterede ressourcer børn og unge har med sig i ‘rygsækken’. Det handler om de naturvidenskabelige kompetencer, de opbygger igennem deres liv.

I en dansk kontekst er science-kapital et nyt begreb, der er under udvikling. Det har blandt andet rod i, hvilke dispositioner børn og unge har i deres opvækst – både i og uden for skolen.

Science-kapital omfatter, hvad eleven ved om science, synes om science, hvilken viden elevens omgangskreds har om science samt den daglige eksponering, eleven har med science.

Science kapital i rygsækken
SCOPE_logo_RGB_hvid

Forskningsprojektet SCOPE er den første nationale undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark. Undersøgelsen består af en kvantitativ del med ca. 100 grundskoler, 40 gymnasier og alle landets erhvervsskoler. Elever i 3., 6., 9. klasse, 2.g og grundforløb har deltaget. I den kvalitative del af undersøgelsen er fem skoler blevet fulgt gennem feltarbejde og interviews. Desuden har projektet gennemført 48 interviews i familier.

Projektpartnerne er VIVE, Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Professionshøjskole, VIA UC og Astra – det nationale naturfagscenter.

Finansieret af

Materialer

Vi har opdelt relevant materiale til dig, der underviser i grundskolen, på gymnasiet eller på EUD. Klik på knapperne herunder og lad dig inspirere.

Materiale til grundskolelærere

Naturfag i din verden

Slå to fluer med ét smæk: Få indblik i bredden af interesser og erfaringer, dine elever har med i bagagen, så du kan inddrage det i naturfagsundervisningen. Og hjælp eleverne med at få øjnene op for, at der er naturfag i den verden, der omgiver dem. Begge dele har til formål at bygge bro mellem skolens naturfag og elevernes livsverden.

Vælg én af de to aktiviteter til naturfagsundervisningen: I ‘Naturfag i din verden – livscirklerne’ interviewer eleverne hinanden i makkerpar ved hjælp af et elevark, mens ‘Naturfag i din verden – spørgsmål til dig’ er en individuel skriveøvelse.

Kortlæg skolens lokalområde

Tag naturfagskollegerne på tur i skolens lokalområde for at kortlægge steder, der indeholder noget naturfagligt, der kan inddrages i undervisningen. Det kan være områder der er “vild med vilje”, regnvandsopsamling, genbrugsstation, benzintank m.m., som er en del af elevernes dagligdag.

Blog*

Hvordan kan jeg som biologilærer være med til at gøre naturfag til noget, som alle elever kan blive set og kan se sig selv i?

I foråret blev jeg optændt af den hellige ild, da begrebet ‘science-kapital’ – efter min indledende skepsis – manifesterede sig for mig som et nyt lys at se naturfagsundervisning i. Kan man nu næsten halvvejs inde i skoleåret se spor af den hellige ild – eller er den stille døet ud, kvalt af hverdagen?

Debat*

Gør vi de naturvidenskabelige fag for eksklusive?

Særligt børn og unge fra ressourcesvage hjem, af anden etnisk herkomst og piger har oftere en oplevelse af, at ”naturvidenskab ikke er noget for mig”. De vælger fagene fra i overgangen fra grundskole til gymnasiet og fra gymnasiet til de videregående uddannelser. Det skal vi gøre noget ved.

Mål børn og unges science-kapital

SCICAP er et redskab til at måle børn og unges science-kapital, udviklet til en dansk undervisningskontekst.

Ved at bruge SCICAP-redskabet får du valide data. Redskabet er resultatet af en grundig udviklingsproces blandt andet bestående af en række kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelser med ca. 1.700 elever fordelt på grundskolens 3., 6. og 9. klasser, gymnasiet og EUD samt ca. 500 forældre.

Resultater

Her får du hovedpointerne fra SCOPE-rapporten, som er den første nationale undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark. Rapporten kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst kan støtte og udvikle børn og unges science-kapital

Undersøgelsen viser, at der kun er en lille variation i sciencekapital på tværs af klassetrin og ungdomsuddannelser, dog har htx-elever højest science-kapital.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk har generelt en højere science-kapital.

Læs mere på side 17.

3. klasse: 2,8
6. klasse: 2,9
9. klasse: 3,0
stx+hf: 3,1
htx: 3,3
eud: 2,9

På tværs af familier har science relaterede aktiviteter et dannelsesfokus snarere end et fokus på at kunne bruges i skolen.

Forældre vil gerne lære deres børn at værdsætte naturen gennem aktiviteter som skovture, shelter-overnatninger og deltagelse i familiens daglige gøremål såsom at passe gården eller køkkenhaven. Dette styrker børns science-kapital, uden hverken børn eller forældre
nødvendigvis er klar over det.

Læs mere på side 24.

Eleverne finder det generelt svært at koble naturvidenskab til deres dagligdag. Dette medfører, at mange elever ikke kan se, hvad de skal bruge undervisning i naturfag og naturvidenskab til.

Læs mere på side 53.

Elevundersøgelser

Traditionel undervisning med fokus på gennemgang af fagligt stof dominerer mere end undervisning, hvor eleverne selv arbejder med problemløsning.

Læs mere på side 54.

Brobygning

Undersøgelsen peger på, der er et stort potentiale i, at i højere grad bygge bro mellem skole og
hverdagsliv, så naturvidenskab fra undervisningen også opleves relevant i hverdagslivet.

Den science-kapital eleverne anvender og udvikler gennem familie- og fritidsaktiviteter kan i højere grad gøres tydeligt og relevant i naturfags- og naturvidenskabsundervisningen.

Læs mere på side 67.

Ansvarlige for science-capital og SCOPE i Astra

Astras talentchef Dorte Salomonsen

Dorte Salomonsen

Talent - og udviklingschef

Dorte har det overordnede ansvar for Astras talentindsats, udviklingsarbejde, programmer og evaluering.
r6hutyh5gh

Christina Frausing Binau

Konsulent

Christina arbejder med naturfagsdidaktisk udvikling i grundskolen samt evaluering af naturfagsindsatser.

Modtag Astras nyhedsbrev

Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.

Skip to content