DTU Space vil skabe en online platform, hvor man kan lære om rummet gennem interaktive aktiviteter. DTU Space er gået i gang med at udvikle et interaktivt, virtuelt læringsmiljø om rummet, naturvidenskab og teknologi målrettet elever og lærere i 7.-9. klasse, gymnasier og andre relevante ungdomsuddannelser.
Projektet vil også vise, at rummet omfatter flere teknologiske og naturvidenskabelige områder. Brugen af rummet handler om meget mere end at sende raketter afsted med udstyr, der skal undersøge universet. Det nye miljø kommer til at tage udgangspunkt i hjemmesiden rummet.dk, der i dag er forankret hos DTU Space. Det er et ældre system, som ikke længere kan opdateres.Projektet vil desuden afholde et årligt event med omdrejningspunkt i rummet.