På Niels Bohr Instituttets ungdomslaboratorium kan du komme på besøg med din gymnasieklasse og lave eksperimenter, som normalt ikke kan lade sig gøre på skolerne.
Niels Bohr Instituttets ungdomslaboratorium kaldet ULAB tilbyder faciliteter og undervisning for gymnasie klasser. Eleverne kan komme på besøg og lave eksperimenter, som normalt ikke kan lade sig gøre på skolerne.
Herudover kan eleverne stifte bekendtskab med universitetsmiljøet, opleve studielivet, tale med vores instruktorer som er fysikstuderende, samt få en rundvisning og/eller et foredrag.