De gymnasiale faglige foreninger for biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik samarbejder om årlige nationale olympiske lege i de naturvidenskabelige fag.
ScienceOlympiaderne består af seks uafhængige nationale olympiader i biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik. Olympiaderne afholdes årligt, og alle gymnasiale uddannelser i Danmark inviteres til at deltage. Vinderne af de danske konkurrencer deltager i de internationale olympiske lege i science.
Formålet med ScienceOlympiaderne er at opmuntre unge naturvidenskabelige talenter til at udvikle deres evner, interesse for og viden om naturvidenskab sammen med andre talentfulde unge.
I ScienceOlympiaderne er der fokus på et specifikt fag, som dyrkes på et meget højt niveau, og at de bedste sendes videre til de mest prestigefyldte internationale olympiader, hvor danske elever kan konkurrere mod verdens bedste.