En ny skoletjeneste skal styrke det nye formidlingscenter for Limfjorden og give unge ”hands-on” oplevelser med Limfjordens økosystem i et åbent-skole-samarbejde med lokale virksomheder og DTU Aqua.
Alle børn og unge på Mors kommer mindst en gang om året til at indgå i OPHAV Limfjorden.
Der udarbejdes målrettede forløb til både dagtilbud, grundskoler på samtlige klassetrin samt specialskoler og kommunens ungdomsuddannelser. Pædagoger og lærere efteruddannes, så de kan være med til at gøre børnene endnu klogere på Limfjorden.
Projektet vil også få sin egen digitale platform med undervisningsmateriale, som vil være frit tilgængeligt for andre skoler i hele landet.