GrowBot Universe

Growbots er målrettet udskolingen. Der arbejdes med at dyrke afgrøder i klasselokalet i et lukket økosystem, hvor vækstbetingelserne programmeres af eleverne.

Alle Danmarks 7. og 8. klasser vil få mulighed for at styrke deres naturvidenskabelige kompetencer, mens de via en computer programmerer de bedste vækstbetingelser for f.eks. krydderurter. Afgrøderne skal vokse i teknologiske, robotiserede mini-drivhuse – såkaldte GrowBots.

En Growbot er et kontrolleret, lukket økosystem, hvor elever kan dyrke afgrøder under kontrollerede forhold i klasselokalet. Eleverne kan via en computer programmere, monitorere og styre temperaturen og CO2-niveauet i økosystemet, samt hvor meget lys, vand og næring planterne får.

Drivhusene indgår i GrowBot Universe, som er et forskningsprojekt, der er ledet af DTU Fødevareinstituttet og støttet af Novo Nordisk Fonden. Læringsuniverset kombinerer teknologiforståelse og naturfag og fremmer sunde madvaner.

GrowBot Universe bygger videre på projektet Ha(c)k Dit Grønt, støttet af Nordea-fonden.

GrowBot Universe lægger op til, at elever samarbejder på tværs af klasser eller skoler ved at give mange brugere mulighed for at mødes i et interface, hvor de fx kan dele data og programkoder, som andre kan bruge til at dyrke afgrøder.

Skoler i hele landet vil få adgang til de nye GrowBots i 2023, når de er færdigudviklede og er blevet prøvet af i udvalgte forsøgsklasser.

Praktisk information

Projektstart/Periode

juli 1, 2020 - juni 30, 2023

Projektstatus

Igangværende

Er projektet eksternt evalueret

Nej

Projektholder

Rikke Andersen, rian@food.dtu.dk, 40 21 53 77

Projektkategorier

Projektfokus

Projektelement

Flere projekter

Projekter med samme projektfokus

Morsø Kommune vil kompetenceudvikle alle lærere og ledere og uddanne vejledere på alle skoler, så makerspace kan blive implementeret i de enkelte fag.
Skip to content