Go Zebra er en non-profit forening og et fællesskab af innovations- og iværksætterentusiaster, undervisere, designere, kreative ildsjæle og forretningsudviklere. Go Zebra tilbyder iværksætteri som fritidsaktivitet til børn i 5-7. klasse. På Go Zebra Academy lærer børnene om naturvidenskabelige problemstillinger, FN-verdensmål og innovations- og iværksættermetoder – faciliteret gennem leg og øvelser. På akademiet lærer børnene om innovation og at tænke og opføre sig som en ægte iværksætter. De lærer at danne idéer på baggrund af virkelige problemstillinger, at arbejde sammen med andre, designe prototyper, teste dem og præsentere dem for andre. Go Zebra tilbyder også camps på mellem 1-3 dage, hvor børnene introduceres til iværksætter- og innovationsmetoder gennem legende læring og reelle problemstillinger. Camps’ene er typisk for børn mellem 9-12 år, men varierer fra camp til camp.
Computerens udvikling og historie fortælles til børn og deres forældre i en forestilling fra Teater Fantast i samarbejde med børnebogsforfatter Rebecca Bach-Lauritsen.