Som en del af VILLUM FONDENs strategiske indsats for at fremskaffe ny viden om de initiativer, fonden støtter, inden for området Børn, unge og science, igangsætter Rambøll i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og med støtte fra VILLUM FONDEN en ekstern evaluering af Science i fritiden.
Evalueringen går på tværs af de projekter, der tidligere har opnået støtte, og vil gennem en undersøgelse af det naturvidenskabelige indhold i projekterne bidrage med viden om, hvorvidt science-fritidsaktiviteter gør børn og unge interesserede i science, og hvordan aktiviteterne bedst tilrettelægges, så deltagerne oplever dem som både lærerige og inspirerende. Evalueringen afsluttes i 2023.