DM i digitale skills/CRAFT (Creating Really Advanced Future Thinkers) er en elevkonkurrence, hvor elever og lærere afprøver nytænkende projekter med fokus på de tværgående temaer IT og medier og Innovation og entreprenørskab.
DM i digitale skills og CRAFT-netværket er en mulighed for at afprøve og reflektere overteknologiforståelse i praksis. CRAFT er samarbejde om innovativ problemløsning med it som accelerator for processer og produkt. CRAFT understøtter skolernes hverdagspraksis hvor samarbejde, innovation, problemløsning og brug af it i en global verden er omdrejningspunktet. DM i digitale skills er både rettet mod elever og fagprofessionelle. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med teknologiforståelse og innovation. Lærere, pædagoger og skoleledere får et indblik i, hvordan konkret praksis med teknologiforståelse ser ud.