Etablering af arkæologisk laboratorium og udvikling af undervisningsforløb om arkæologi målrettet naturfagsundervisningen i udskolingen.
Projektets formål er at styrke elevers STEM-kompetencer og deres naturvidenskabelige, almene og demokratiske dannelse ved at inddrage eleverne i arkæologisk og naturvidenskabeligt arbejde på museet og ved at synliggøre hvordan viden skabes på et museum. Projektet henvender sig til 7.-9. klasse og vil særligt beskæftige sig med det naturfagsdidaktiske potentiale, der ligger i at inddrage arkæologi i den fællesfaglige undervisning i biologi, geografi og fysik/kemi i udskolingen.
Projektet består af tre integrerede delprojekter:
– Udvikling, gennemførelse og evaluering af en række undervisningsforløb og -formater i samarbejde med skoler
– Etablering af et arkæologisk laboratorium på Københavns Museum, som skal danne ramme om den projektrelaterede undervisning og fremtidig undervisning
– Udvikling af et digitalt undervisningssite som udvikles parallelt med undervisning og etablering af laboratoriet