Gå til hovedindhold

Biologiolympiaden

Biologiolympiade er en konkurrence i teoretisk biologi og praktiske laboratorieøvelser. Deltagerne er gymnasieelever med interesse for biologi og bioteknologi.

Den nationale biologiolympiade i Danmark består af en skolerunde, en semifinale, en finale og nogle træningsrunder. Gradvist reduceres antallet af deltagere til de 4 vindere, der skal repræsentere Danmark ved IBO. Hver runde omfatter en skriftlig prøve inden for biologi- og bioteknologifagenes emneområder som fx cellebiologi, biokemi, fysiologi, økologi, genetik og evolution. Ved semifinalen og finalen indgår desuden flere praktiske laboratorieforsøg. Træningsrunderne omfatter områder af biologien, som ikke indgår i den daglige biologi/biotek-undervisning.