Gå til hovedindhold

Hartmann Fonden

Brødrene Hartmanns Fond blev stiftet i 1964.

Fonden støtter brede områder inden for samfundslivet i overensstemmelse med Fondens vedtægter. Fonden uddeler årligt 4-5 millioner kr. fordelt på ca. 60 bevillinger årligt. Typiske uddelings beløb er 10.000 - 200.000 kr. Fonden deltager i delfinansiering af større projekter.

Der uddeles to priser.

  1. Hartmann-Prisen
  2. Hartmann-Diplomprisen

"Hartmann-Prisen" skal tildeles personer, der indenfor det danske samfund har
præsteret en særdeles værdifuld indsats. Indsatsen behøver ikke nødvendigvis at
være en epokegørende nyskabelse, men det må kræves, at der foreligger en
betydelig indsats af almindelig samfundsmæssig værdi indenfor sociale,
humanitære, videnskabelige eller kulturelle områder. "Hartmann-Prisen" vil ikke
kunne tildeles for politisk virksomhed. Prismodtagerne skal fortrinsvis være danske
statsborgere. Prisen er på 250.000 kr.

2. "Hartmann-Diplomprisen" skal tildeles yngre personer, der indenfor det danske
samfund forventes at ville præstere en værdifuld indsats. Prisen betegnes
"Hartmann-Diplompris". De pågældende personer må have vist lovende resultater
af almindelig samfundsmæssig værdi indenfor sociale, humanitære, videnskabelige 
eller kulturelle områder. Prisen vil ikke kunne tildeles for politisk virksomhed.
Prismodtagerne skal fortrinsvis være danske statsborgere. Prisen er på 125.000 kr.

Ansøgningsfristen er løbende og ansøgninger behandles på fire årlige bestyrelsesmøder.