Gå til hovedindhold

Fabrikant Mads Clausens Fond

Fabrikant Mads Clausens Fond støtter projekter inden for forskning og uddannelse, sport og fritid, hospitaler, institutioner og sundhed samt kunst og kultur.

Formål

Fondens formål er at yde almenvelgørende økonomisk støtte til:

  • Uddannelse og forskning
    Der gives primært donationer til universiteter og andre højrere læreanstalter til indkøb af udstyr til forskning, udvikling og undervisning inden for teknik og naturvidenskab. Det tages med i betragtning, hvorvidt de projekter, der søges støtte til, har relation til Danfoss' forretningsområder.
  • Fremme af dansk kulturel virksomhed i ind- og udland
    Det gives støtte til museer, lokalhistoriske foreninger, kunstudstillinger, teatre, kor og orkestre i det sydlige Danmark. Ved uddelinger til projekter i udlandet lægges der desuden vægt på, om der er tale om kunstnere, forfattere osv., som er velkendte i Danmark. 
  • Velgørende foreninger og institutioner
    Der ydes primært støtte til lokale afdelinger af store nationale og internationale organisationer inden for de sociale, humanitære og miljømæssige områder. Derudover gives der støtte til lokale patientforeninger og foreninger for handicappede.
  • Andre almennyttige formål, der er støtteberettigede efter bestyrelsens skøn

Til denne kategori hører lokale klubber og foreninger, f.eks. sportsklubber, atletikforeninger, spejdergrupper, frivillige brandværn og pensionistforeninger.

Fonden støtter en række projekter, hovedsageligt i lokalsamfundene omkring Danfoss' virksomheder i det sydlige Danmark, men nogle udenlandske samfund er også støtteberettigede, f.eks. i USA, Kina og Indien.

Fonden støtter ikke

Enkeltpersoner, rejser, websider, aktiviteter i forbindelse med jubilæer, konferencer uden relevans for Danfoss, forskningsprojekter uden relevans for Danfoss, kommercielle projekter, byggeprojekter, politiske eller religiøse projekter.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et projekt er støtteberettiget af Fabrikant Mads Clausens Fond, er du velkommen til at kontakte fondens sekretariat.

Sådan søges fonden

Ansøgninger skal indeholde en skriftlig beskrivelse af ansøgeren og det projekt, der søges om støtte til, samt et estimat af de involverede omkostninger. Ved store projekter skal der også vedlægges en finansieringsplan.

Lokale klubber og foreninger bedes også vedlægge en kopi af deres seneste årsregnskab og deres vedtægter.

Ansøgningen skal tydeligt anføre ansøgningsdato, post- og e-mailadresser, telefonnumre og et kontonummer, som en eventuel donation skal overføres til.

Send ansøgningen i PDF- eller Wordformat til mc.fond@danfoss.com.

Kontakt

Fabrikant Mads Clausens Fond
Danfoss A/S
DK-6430 Nordborg

Tlf.: +45-7488-3594/3591
E-mail: mc.fond@danfoss.com

Kilde: Fabrikant Mads Clausens Fond