Nyheder - Ny Viden

På Sønderskov-skolen står udskolingen for klimaundervisningen

Et initiativ med meget synlige og tydelige klimamål og en undervisningsform, hvor de ældste elever fører an og inddrager de yngre, giver succes for klimaundervisningen i Sønderborg. Og succes med at nedbringe skolens energiforbrug.

Når man træder ind på Sønderskov-skolen i Sønderborg, bliver man mødt af et stort dashboard med fire skiver. Skiverne måler og viser skolens forbrug af el, vand og varme, samt hvor meget energi skolens solceller producerer. Det hele foregår i realtid. Foran dashboardet er det ikke usædvanligt at møde elever, der taler med hinanden om tallene på de fire skiver. 

De fire skiver er det synlige og meget målbare resultat af klimaundervisningen på Sønderskov-skolen i Sønderborg. Det er her, man kan følge skolens forbrug og se, at skolen har nedbragt forbruget af både vand, varme og el, og så er skiverne samtidig hele grunden til, at klimaundervisningen har fået en meget konkret og elevinddragende form.

 

Energipatruljen på besøg

Da Sønderskov-skolen for en række år siden fik sat de obligatoriske energimålere op, fik en naturfagslærer efter opfordring fra skolelederen ideen til at bruge data fra målingerne i klimaundervisningen. Henrik Fenneberg oprettede Energipatruljen – et frivilligt korps af energiambassadører fra de ældste klasser. 

Ved starten af hvert skoleår starter en ny Energipatrulje, ofte med 6-8 elever fra overbygningen. Eleverne får enkelte undervisningssessioner om, hvordan de undersøger energiforbrug, og hvorfor fokus på klima er vigtigt. Derefter er de næsten selvkørende og klar til at rykke ud, fortæller Henrik Fenneberg.

Energipatruljens indsats på mellemtrinnet består i at være en del af klimaundervisningen, hvor patruljemedlemmerne lærer eleverne, hvordan man sparer på vand, el og varme. Derudover står Energipatruljen for en slogankonkurrence.

Indsatsen blandt de yngste elever er en smileykonkurrence. I frikvartererne kommer Energipatruljen forbi klasselokalerne og undersøger, om lyset er slukket, om varmen er skruet ned eller slukket, og at der ikke står tændte computere i klassen. Er alt vel, får klassen en grøn smiley, er der fx en tændt computer, udløser det en gul smiley, og flere energiforseelser giver en rød smiley. Efter to måneder kåres den klasse med flest grønne smileys. Smileykonkurrencen sker to gange om året.

Resultaterne er gode på flere niveauer: Skolen har sparet på sit energiforbrug, de ældste elever er blevet mere bevidste om energiforbrug, og klimaundervisningen bliver introduceret allerede i de mindste klasser.

Det fungerer virkelig godt, at de ældre elever underviser og inddrager de yngre, og at jeg kun fungerer som supervisor og igangsætter af Energipatruljen. De ældste elever tager ansvaret på sig, og det giver en rigtig god stemning, siger Henrik Fenneberg som en af forklaringerne på succesen med klimaundervisningen.

Henrik har undervisningsmateriale på vej, og han giver gerne tips og råd videre om, hvordan man starter en Energipatrulje. Henrik Fenneberg: hefe@sonderborg.dk

 

Henriks bedste råd: 

  • Undersøg, hvad I har af data fra fx energiforbrug eller andet, I kan bruge i undervisningen. Det gør den konkret og nærværende, og resultaterne er lette at følge. 
  • Inddrag eleverne, så de bliver klimaambassadører og gør undervisningen spændende for hinanden. Det giver en rigtig god stemning og interesse.
  • Gør det involverende med fx smileyordninger og slogankonkurrencer.

 

Sønderborg Kommune støtter op

Sønderskov-skolen står ikke alene med sit klimafokus. Sønderborg Kommune er klimakommune, og en af dem, der deltager i at udbrede klimaundervisning på alle skoler, er naturfagskoordinator Michael Stender. 

Michael Stender har en række initiativer og projekter, der er lige til at anvende i undervisningen, og han sørger desuden for kontakten til virksomheder og fx besøg på Sønderborg Forsyning. 

Jeg arbejder for at få en række af Verdensmålene ind i undervisningen, særligt målene om bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og klimaindsatsen, fortæller Michael Stender.

Jeg har bl.a. en Energitrailer med opfinder udstyr, så eleverne kan lave deres egne små projekter, fx lave en sodavandsdåse om til en mølle, der kører på damp, fortsætter han.

Alle projekter er meget konkrete, og de findes til alle klassetrin: De mindste i børnehaveklassen er også med og bliver introduceret via små klimatrolde, der bliver sat på energislugende steder i børnehaven. 

Det konkrete er vigtigt. Et af de mest populære projekter handler om, hvor meget eleverne i en 5. klasse kan spare af CO₂, hvis de i en hel uge enten går eller cykler i skole frem for at blive kørt, siger Michael Stender.

Eleverne beregner afstande og beregner CO₂ besparelser via skema over, om familien har en lille, stor eller mellem bil. Ved projektets afslutning udregner klassen, hvor meget CO₂ de har sparet på en uge.

CO₂-udregningen er i gram, men det er meget diffust for børnene og ikke særligt nærværende. Derfor omsætter vi det til balloner, fx en besparelse på 200 fyldte balloner på en uge. Så bliver det meget konkret og nærværende, når eleverne ser, at de på blot en uge har sparet klimaet for CO₂ svarende til luften i 200 balloner, forklarer Michael Stender.

 

Michaels bedste råd: 

  • Gør det konkret og målbart, så eleverne tydeligt kan se og forstå, hvordan deres indsats giver resultater og gør en forskel.
  • Brug de lokale netværk: naturfagskoordinatorer, varmeforsyninger og virksomheder. Her er der ofte god hjælp at hente. 

 

Mere klimainspiration på vej

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet er på vej med mere inspiration til klimaundervisningen. Sker via sitet Verdensmål i undervisningen på emu.dk. 

Formålet er at understøtte og inspirere til, hvordan man inddrager FN’s verdensmål i undervisningen og arbejder med bæredygtig ledelse, drift og organisation på skoler og uddannelsesinstitutioner. 

Ambitionen med sitet er at samle undervisningsaktiviteter, eksempler fra praksis og artikler med didaktiske og pædagogiske perspektiver, så det bliver let at finde og anvende eksisterende materialer og projekter.

Verdensmål i undervisningen er netop lanceret og kan findes her.

Aktuelt

Andre nyheder

Sidste chance for at deltage i Masseeksperiment 2024

Så er det sidste chance for at deltage i Masseeksperiment 2024. Masseeksperiment kobler forskning og undervisning i et forløb for elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Nu kan du købe billetter til Big Bang-konferencen 2024!

Billetsalget og salget af messestande til Danmarks største naturfagskonference, Big Bang-konferencen 2024,  er åbent. Vi glæder os til at se dig til to dages faglig ...

EUD Undervisning i naturfag er motiverende

En ny undersøgelse fra Astra og EVA viser, at elever på EUD oplever, at undervisningen i de naturvidenskabelige fag er relevant og spændende og giver ...

Resultaterne af 30.000 elevers jagt efter mos, lav og bjørnedyr

Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i Masseeksperiment 2023, den hidtil største kortlægning af mikrolivet i den danske natur. ...

Børn og unges science-kapital i Danmark

Her får du hovedpointerne fra SCOPE-rapporten, som er den første nationale undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark.
Skip to content