Gå til hovedindhold

Teknologi er det nye sort

Teknologi - koden til fremtiden - Big Bang 2017 © Thomas Evaldsen

De danske børn og unge, der vokser op i 2018, er født ind i en tid med internet og uendelige muligheder for digitale kontaktflader. 

Men på trods af, at eleverne tilbringer meget tid med deres computere, tablets og telefoner, har mange af dem ingen eller mangelfuld viden om, hvordan man håndterer digitale værktøjer til fx at producere billeder, videoer og websites.

Teknologiforståelse er et hot uddannelsespolitisk emne. Der er bred enighed om, at teknologiforståelse er vigtig for at kunne mestre de mange muligheder i det 21. århundrede. Men hvordan gribes det an i virkeligheden - ude i klasselokalerne? En ny rapport ser på de første erfaringer.

I dag er faget Teknologiforståelse et etårigt valgfag, der tilbydes eleverne fra 7. klassetrin i grundskolen. I januar kom der yderligere fokus på området, da regeringen lancerede den danske teknologipagt efter hollandsk forbillede.

I starten af februar lancerede undervisningsminister Merete Riisager igangsættelsen af forsøg med, at faget teknologiforståelse udbredes til folkeskolens obligatoriske undervisning. Forsøgsprogrammet skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte elev og gør temaet til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen.

Uklart formål og læringsmål

Det er generelt uklart, hvad der menes med teknologi, hvad formålet er med at bringe teknologi ind i undervisningen, og hvordan teknologi kan bidrage til læring blandt både elever og lærere. Det er konklusionen af en rapport, Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC) udgav for nylig. En praksiskortlægning af 10 udvalgte indsatser inden for engineering viser, at lærerne opfatter teknologi meget forskelligt.

Eksempelvis fandt man i ét af projekterne ud af, at lærerne indledningsvis var forvirrede over, hvilken rolle teknologi havde i undervisningen. Det var uklart for dem, om eleverne skulle lære at arbejde med teknologi, om teknologien skulle bruges som et værktøj til at understøtte undervisningen, eller om man ønskede, at elever skulle skabe et nyt, teknologisk og innovativt produkt.

Praksiskortlægningen er lavet til projektet Engineering i Skolen, et 3-årigt projekt, som har til formål at bringe ingeniørens arbejdsmetode ind i naturfagsundervisningen i grundskolen. Projektet skal bidrage til, at flere børn og unge opnår teknologisk og naturvidenskabelig indsigt som en del af deres almendannelse og ad den vej får større interesse for naturvidenskab og teknologi.

Engineering skaber motivation hos eleverne

Langt de fleste engineering-indsatser beskrevet i kortlægningen har haft en positiv effekt på elevernes motivation, der især er blevet øget, når eleverne har oplevet medindflydelse, ejerskab og/eller autentiske problemstillinger. Desuden omtales leg, spil og konkurrencer også som motiverende aspekter. For mange lærerinterventioner virker derimod demotiverende. Når lærere således ‘går foran’ frem for ‘ved siden af’ eleven, er der risiko for, at koblingen mellem det praktiske arbejde og de faglige begreber bliver for abstrakte for eleverne. Det skal også nævnes, at der ofte ses en vis indkøringsperiode, hvor eleverne er forvirrede over de nye spilleregler og forventninger, hvilket går ud over deres motivation.

En del af den almene dannelse

At Danmark har fået en teknologipagt er med til at sætte retning for arbejdet med teknologi og engineering i skolerne, så eleverne oplever, at undervisningen giver dem den handlekompetence, de har brug for, når de skal træffe beslutninger, der påvirker deres liv, deres hverdag og deres trivsel - både lokalt og globalt. Fx når de måler deres sundhed gennem en app, når lægens diagnose diskuteres ud fra big data, når bedsteforældrene på plejehjemmet serviceres af robotter, eller når pakken afleveres på dørtrinnet af en drone.

Teknologi giver fantastiske muligheder, og det er godt, at Danmark er kommet i gang med en koordineret indsats for at styrke teknologi i undervisningen.