Gå til hovedindhold

Sådan holder ungdomsuddannelserne Naturvidenskabsfestival

VR-undervisning på Ørestad Gymnasium.

Naturvidenskabsfestival er meget mere end brobygning - eleverne lærer at formidle deres viden, at indsamle egne data og at brænde for stoffet.

De fleste gymnasier bruger Naturvidenskabsfestivalen som charmeoffensiv over for lokalområdets udskolingsklasser. En klassiker er, at gymnasiet omdanner skolen til markedsplads, hvor gymnasieeleverne hjulpet af lærerne holder spændende naturvidenskabelige workshops, hvor de besøgende udskolingsklasser kan prøve alskens aktiviteter - det kan være alt fra raketaffyring og programmering til pulsmåling og dissekering af hjerter.

I Roskilde havde man i år bredt markedspladsen ud over alle kommunens ungdomsuddannelser - de mange tilbud var samlet på en hjemmeside, hvor kommunens skoler kunne vælge aktiviteter. Både erhvervsskoler og gymnasier havde lagt sig i selen og tilbød en mangfoldighed af aktiviteter: Molekylær gastronomi, dissektion, kemien i de sundhedsfaglige fag, løsninger på miljø- og klimaproblemer og meget mere.

Der er dog mange flere måder, ungdomsuddannelser kan holde festival på - kun fantasien og skolens mål med festivalen sætter grænsen.

To gymnasier, der har valgt en anden strategi end markedspladsen, er Ørestad Gymnasium og Høng Gymnasium og HF.

Virtual reality i Ørestad

Ørestad Gymnasium har mange års erfaring med at samarbejde med Tårnby Kommune. I årets festival var der to indsatser, begge for 3.g-klasser. Den ene klasse inviterede Tårnby Kommunes science camp-elever - hvert år kommer 25 talentfulde og science-interesserede elever fra kommunens skoler på sommercamp, og i uge 39 er der reunion på Ørestad Gymnasium.

Tårnby Kommunes naturfagskoordinator Dorthe Adamsen fortæller, at arrangementet på Ørestad Gymnasium er en af flere kommunalt planlagte aktiviteter i uge 39:

"Virtual Reality-aktiviteten er for de elever fra kommunens skoler, der har været på science-sommercamp. Campen er en del af kommunens talentindsats, eleverne kan selv søge om at komme med, og lærerne kan indstille. I år var der så stor interesse, at vi næsten kunne stille med to hold, men der er kun 25 pladser - så der skulle prioriteres."

Inden årets besøg havde 3.c besøgt virtual reality-virksomheden Khora for at blive klædt på til besøget. Eleverne havde desuden arbejdet med matematikken bag VR, og de havde øvet sig i at programmere små VR-film.

På dagen blev grundskoleeleverne introduceret til VR og AR og historien bag - Khora var på besøg og medbragte masser af headsets og controllere, så eleverne kunne opleve at bevæge sig rundt i et virtuelt univers. Derefter blev eleverne med kyndig og ivrig hjælp fra 3.c kastet ud i programmering af enkle VR-film. Der var også indlagt tid til at løse matematikopgaver på 3.g-niveau med 3D-vektorer!

Og både gæsterne og værterne fik masser ud af dagen. Freja fra 8.s på Pilegårdsskolen var begejstret:

“Det har været sjovt at lære VR og få et forspring på fremtidens teknologi - det kunne være sjovt at bruge noget mere. Det er en ret svær form for matematik, jeg var slet ikke klar over, at matematik var en del af det, før jeg kom her. Det kunne godt være sjovt at lære noget mere. Jeg har godt nok tænkt, at jeg skal være dyrlæge, men man kan sikkert også godt bruge VR til at se, hvordan dyrenes anatomi er!”

Man lærer af at lære fra sig

Gymnasieeleverne så klart en fordel i at formidle til de yngre - de havde alle gjort en ekstra indsats for at formidle stoffet. For at kunne lære andre noget, skal man selv forstå det - og her måtte gymnasieeleverne også spørge hinanden, når noget drillede - der blev uddelt tips, tricks og genveje tværs over bordene. En af de 3.c-elever, der var rift om, var Hans Christiansen:

“Det er supersjovt at lære noget nyt til folk, der gerne vil lære. Så udfordrer jeg også mig selv - normalt er man i sin egen lille gymnasiesfære. Man skal ikke bare lære dem noget nyt, men også lære dem en ny måde at tænke på - det er en god udfordring. Jeg har også lært at forstå VR bedre selv, vi er jo selv lige startet på 3D. Og lige meget hvad man vælger at blive, skal man altid kunne videregive information, så det er supervigtigt at lære!

Jørgen Swartz, gymnasielærer i biologi, biotek og kemi, kiggede ind ved arrangementet efter hjemkomst fra sin egen festivalaktivitet, hvor hans gymnasieelever i hold på fem havde holdt oplæg og vist forsøg for fem 7. klasser og en 8. klasse.

“Vores erfaring med at deltage i Naturvidenskabsfestival er, at vores elever får utroligt meget ud af denne undervisningsform - trækker de emnet til eksamen, får de en god karakter. Eleverne har jo virkelig sat sig ind i emnet og fordybet sig - ingen vil tabe ansigt, når de er ude i folkeskolen! Tillige synes eleverne, at det er morsomt at vende tilbage til folkeskolen og få et afbræk i deres daglige undervisning.”

“For mit vedkommende betyder det ikke meget for min forberedelse, at eleverne skal ud  i folkeskolen. Jeg bruger ca. 4 af mine normale kemimoduler til forberedelsen. Her gennemgår jeg sammen med eleverne øvelsen, og så bruger eleverne ca. 3 moduler til at fordybe sig, udforme en powerpoint/prezi og en kahoot. Mht. virtual reality er der dog noget ekstra arbejde, men til gengæld får vi præsenteret os for nogle af kommunens talentfulde elever, som vi gerne vil have her hos os!”

Festival ved et tilfælde

På Høng Gymnasium og HF var det første gang, der blev afholdt Naturvidenskabsfestival - og skolen opdagede festivalen ved et tilfælde. En praktikant på skolens kontor ledte efter midler, man kunne søge om - og faldt over Naturvidenskabsfestivalens puljemidler. Skolen søgte og fik midler til transportable lysmålere og et par Labquests, der ellers ikke var budget til. Og som mål for festivalen valgte man at fokusere på skolens nye elever og det valg af studieretning, de skal foretage meget snart.  

“Vi tænkte, at det kunne være en måde at rette fokus mere på de naturvidenskabelige fag ved at flytte undervisningen ud af laboratoriet og ud at måle på virkeligheden. Ved Tude Å blev der lavet lysmålinger i fysik, målt vandgennemstrømning i matematik, og i biologi lavet en vandløbsundersøgelse, som man gør i kommunerne,” fortæller fysiklærer Jeppe Guldager, som til næste år gerne vil rykke mere af nv-undervisningen til uge 39, så eleverne får et mere intensivt forløb.

“Det er selvfølgelig noget, der skal koordineres med ledelsen og de andre fag, men jeg tror og håber på, at det kan lade sig gøre. Vi vil i hvert tilfælde forsøge på dette, når vi skal evaluerere årets grundforløb. Årets festival blev det første spæde skridt. Jeg havde nok troet, at det primært var for folkeskoleelever, men vi kan sagtens se, at det også passer fint til os.”

Og at det faldt i elevernes smag, er der ingen tvivl om, selv om det var en kold dag:

“Det var sjovt og anderledes. Hvis der var mere af den slags, ville naturvidenskabelige fag være mere attraktive. Det er meget sjovere at bearbejde data, man selv har været ude at finde, end hvis man bare får en opgave med nogle data om en eller anden tilfældig sø,” mener Rikke Frederiksen, som gerne ville vælge naturfag, hvis hun kunne have fået samfundsfag og biotek på A-niveau.

Julie Dam er enig:

“Det var fedt at komme lidt ud og selv at få lov til at finde sine resultater - det er bedre at være ude i åen i vaders end bare at kigge på billeder af dyreliv i bogen. Jeg har egentlig tænkt at vælge samfundsfaglig linje, men hvis det var mere af den her slags undervisning, kunne man måske godt tænke, at det ville være interessant.”