Gå til hovedindhold

Naturfag er også skolelederens ærinde

Naturfagsvejledernetværksmøde - Forankring - ©Astra - Foto: Jakob Vind

Naturfagsundervisningen får stor offentlig opmærksomhed i disse år. I 2018 kom regeringens naturvidenskabsstrategi med en national målsætning om, at flere børn og unge skal interessere sig for og blive dygtige til naturfag i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, så de opbygger naturfaglige kompetencer og viden og senere måske vælger STEM-uddannelser som voksne. 

Ledelse der løfter naturfagsundervisningen

Det nationale fokus og Børne- og Undervisningsministeriets målsætninger kræver, at landets flere tusinde skoleledere - uden at forsømme andre opgaver - også retter blikket mod naturfagsundervisningen på skolen, sætter rammer, planlægger og søger samarbejdsveje til at øge motivation og kompetencer hos eleverne.

Med de rette redskaber kan skolelederen løfte naturfagsundervisningen til nye højder. Første skridt mod en stærk og givende naturfagskultur er et tæt samarbejde med skolens naturfagslærere. Næste træk er at være primus motor for udviklingen af en naturfagshandleplan. 

To skoleledere deler deres erfaringer i Plenum

I artiklen “Naturfag er også blevet skolelederens ærinde” deler Asger Villemoes Nielsen, tidligere skoleleder i Dragør Kommune og nuværende direktør for børn og skoler og René Henriksen, skoleleder på Svenstrup Skole i Aalborg Kommune deres erfaringer med arbejdet med naturfagshandleplaner. Læs artiklen, der er skrevet for Astra af journalist Metha Loumann, på side 62 i Skolelederforeningens fagblad Plenum her