Gå til hovedindhold

Kom i gang med den lokale naturfagshandleplan

Møde "Ledelse der løfter naturfagsundervisning" Maj 19 Foto: Jakob VInd

'En national naturvidenskabsstrategi er afhængig af, at målsætningerne understøttes og prioriteres lokalt i kommuner, på skoler og på ungdomsuddannelsesinstitutioner.’  

Sådan lyder indledningen til det femte kapitel i den Nationale Naturvidenskabsstrategi. Kapitlet forholder sig til, hvordan strategiens visioner og mål omkring motiverende naturfagsundervisning afhænger af et lokalt ejerskab, ressourcepersoner og faglige netværk. 

Som nationalt naturfagscenter, og med et tæt samarbejde med de kommunale, naturfaglige ressourcepersoner, ved vi, at flere kommuner allerede har skrevet ind i deres naturfagsstrategier, at hver institution skal udarbejde en lokal naturfagshandleplan. 

Hvad kan en lokal naturfagshandleplan?

Skolelederen og naturfagsvejlederens har en helt central rolle for udviklingen af naturfagsundervisningen. En lokal naturfagshandleplan er et redskab, der kan sikre en systematisk og strategisk samtale mellem skoleledelsen, naturfagsvejlederen og naturfagslærerne. Herunder er fx forventningsafstemning omkring prioritering af området, kompetenceudvikling, deltagelse i kommunale aktiviteter som fx netværk og events mv. og koordinering af særlige begivenheder lokalt, som fx skole/virksomhedssamarbejde eller åben skole i naturfagene.

Skabelon til udvikling af lokal naturfagshandleplan

For at understøtte den systematiske samtale om naturfagene på skoler og institutioner har Astra i samarbejde med Undervisningsministeriet udviklet en skabelon til en lokal naturfagshandleplan. Skabelonen tager afsæt i lignende eksisterende modeller for forandringsteori, fx fra EVA.

Udfordringer - Mål - Tegn - Aktiviteter

Modellen indeholder felterne Udfordringer - Mål - Tegn - Aktiviteter samt en parkeringsplads og en mulighed for at notere tidsplan. Modellen har til formål at understøtte en samtale, der har fokus på den naturvidenskabelige kultur i hele barnets liv og på sammenhængene mellem nationale, kommunale og lokale mål jf. ovenstående afsnit. 

Vær opmærksom på, at modellen ikke skal udfyldes i læseretningen. Der er for nemheds skyld sat tal på i alle felter for at angive, hvilken rækkefølge, det er hensigtsmæssigt at udfylde planen i. Når planen læses, så sker det med almindelig læseretning fra venstre mod højre.

Her kan du læse et eksempel på, hvordan felterne kan udfyldes

FeltDet kan I gøre...
FundamentIndled samtalen med en kort drøftelse af jeres fundament for handleplanen. Hvad er jeres særlige styrker, og hvad synes I fungerer særlig godt på skolen. Drøft også kort rammerne for arbejdet med handleplanen.
1. Udfordringer

Lav en kort brainstorm over udfordringer inden for naturfagsområdet på jeres skole, både “nu og her-udfordringer” og udfordringer på længere sigt. I kan evt. lade jer inspirere af de nationale udfordringer på området.

Beslut jer for, hvilke udfordringer, I vil tage fat på - og flyt evt. resten ned på parkeringspladsen.

2. MålFormuler de mål, I gerne vil nå. Det kan både være mål for eleverne, for lærerne og for ledelsen. Vær realistiske, men også ambitiøse. 
3. TegnAftal, hvad I vil se efter, når I skal finde ud af, om I er på vej mod jeres mål. Der kan være tale om konkrete tegn, fx undervisningsforløb, der er gennemført, elevprodukter, der lever op til bestemte kriterier eller møder, der har haft bestemte punkter på dagsordenen. Der kan også være tale om abstrakte tegn, altså jeres eller elevernes oplevelser af, at I er på vej et bestemt sted hen.
4. Virksomme indsatserNotér i modellen, hvad I allerede gør, som hjælper jer imod jeres formulerede mål. 
5. Nye indsatserNotér i modellen, hvad I vil sætte gang i af nye indsatser. Det kan være indsatser for eleverne, lærerne, lederne eller en kombination af flere. Der kan også være tale om indsatser i samarbejde med andre, fx ungdomsuddannelserne eller en virksomhed.
TandhjuleneI tandhjulene på modellen kan I notere deadlines og hvem der har ansvar for dem.
ParkeringspladsenPå parkeringspladsen kan I notere det, I bliver inspireret af, men som ikke kan blive en del af jeres lokale handleplan lige nu.

Skoleledelsen er ansvarlig

Det er skoleledelsen, der er ansvarlig for undervisningens kvalitet og tilrettelægger arbejdet for personalet. En skoleleder eller en pædagogisk leder har imidlertid ikke nødvendigvis indblik i de udfordringer og potentialer, der er inden for naturfagsområdet. I praksis er opgaven med at sikre undervisningens kvalitet i høj grad uddelegeret til lærerne, mens naturfagsområdet på mange skoler koordineres af fx en naturfagsvejleder eller en tilsvarende ressourceperson. Med det in mente vil det være helt naturligt, at arbejdet med handleplanen støder ind i dilemmaer ift., hvem der skal deltage i arbejdet med at formulere handleplanen, hvem der er ejer af forandringerne og hvem der er udførende. Erfaringer fra kommunerne viser, at fagteam af naturfagslærere samt en ressourceperson/naturfagsvejleder med systematisk samarbejde med skoleledelsen er vigtige hjørnesten i at imødekomme disse dilemmaer.

Arbejdet med en lokal naturfagshandleplan bør altså, jf. ovenstående, tage udgangspunkt i en samskabende proces mellem naturfagslærere (typisk i form af et fagtem), en ressourceperson inden for naturfagene, fx en naturfagsvejleder, og skoleledelsen. 

Processen kan fx følge et årshjul, der ser således ud:

Forår (fx april)Punkt på naturfagsteammøde om det kommende års arbejde i fagteamet. Udgangspunktet kan være en evaluering af årets arbejde og årets handleplan, og herefter kan forslag til mål, indsatser osv. formuleres. Skoleledelsen deltager i dette møde.
Forår (fx maj)Skoleleder og naturfagsvejleder/ressourceperson formulerer den lokale naturfagshandleplan for det kommende år på baggrund af inputtene på fagteammødet.

Efterår-vinter-

forår

3 fagteammøder, hvor naturfagsvejleder/ressourceperson faciliterer årets arbejde afhængig af de mål, der er formuleret.

Efterår-vinter-

forår

Muligheder for yderligere aktiviteter med naturfagslærerne, fx kompetenceudvikling, planlægning af konkrete aktiviteter, deltagelse i events el. lign afhængig af de mål, der er formuleret.

Efterår-vinter-

forår

Skoleledelsen har løbende dialog med naturfagsvejlederen/ressourcepersonen om arbejdet i naturfagsteamet og evt. yderligere vejlederopgaver, fx i de enkelte klasser, med de enkelte årgangsteams el. lign. 

Dialogen kan med fordel foregå på fastsatte møder, fx 1-2 gange om måneden, enten i hele vejledergruppen på tværs af skolens fag eller udelukkende med naturfagsvejlederen.

Forår (fx april)Evaluering af årets arbejde og igangsættelse af næste års arbejde.
LøbendeNaturfagsvejlederen/ressourcepersonen og skoleledelsen sikrer relationer og synergier til kommunale indsatser, mål osv. igennem fx kommunale netværk, skoleledergruppen samt relationer til en eventuel kommunal naturfagskoordinator.