Gå til hovedindhold

Kender du Danmarks bedste lærer?

Kender du Danmarks bedste lærer? Foto: Novo Nordisk Fonden

Nye priser skal anerkende pædagoger og læreres arbejde med at skabe interesse og motivation for naturvidenskab blandt børn og unge. Der uddeles priser både øst og vest for Storebælt.

Undervisning i vingummibamsers kemi, et økologisk planetarium af ler, sten og halm og skabelse af en bionedbrydelig kugle, så man undgår lidelser hos dyr, der har hagl i kroppen efter en mislykket jagt. Det er nogle af de kreative undervisningstiltag, som tidligere vindere af Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris og Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris har taget for at fange elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag.

Nu opretter Novo Nordisk Fonden en række nye priser med det formål at anerkende pædagogers, læreres og underviseres arbejde med at skabe læring, interesse og motivation for naturvidenskab blandt børn og unge – fra de helt tidlige erfaringer med natur og teknologi i børnehaver og vuggestuer til de teoretiske og eksperimentelle udfordringer på ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen.

I alt afsættes årligt knap to millioner kroner til priserne.

Priserne vil blive uddelt til engagerede og dygtige personer, der leverer inspirerende naturfaglig undervisning eller pædagogisk arbejde på højt fagligt niveau.

De fem priser er:

”Med priserne ønsker Novo Nordisk Fonden at sætte fokus på det høje naturfaglige undervisningsniveau i det danske uddannelsessystem og hædre de pædagoger og lærere, der yder en ekstraordinær indsats. Fondens undervisningspriser dækker alle de naturvidenskabelige fag og understøtter sammenhænge på langs af hele uddannelseskæden. På sigt håber vi, at flere unge får interesse for naturvidenskab, teknologi og forskning og vil vælge en karriere inden området,” siger Dagnia Looms, Head of Strategic Awards i Novo Nordisk Fonden.

Indstillinger til priserne evalueres af en komite nedsat af Novo Nordisk Fonden blandt indsendte indstillinger.