Gå til hovedindhold

Kasper vinder særpris til EM i Science

Kasper vinder særpris til EUCYS - Unge Forskere 2018 - Foto: EUCYS

Unge Forskere-vinderen Kasper Fredenslund fra Ringkøbing vandt en EIROforum særpris til EM i Science og et besøg på CERN i Genève.

Kasper Fredenslund er netop vendt hjem fra EUCYS, EM i Science, som i år blev afholdt i Dublin i Irland - og med i bagagen har han er særpris. Kasper er den første dansker, der vinder netop denne særpris. 

EUCYS-juryen udvælger de særlige projekter, de mener kan få mest ud af et besøg på en ledende naturvidenskabelig organisation, og her blev netop Kaspers projekt valgt, så han nu har mulighed for at komme på besøg på CERN i Genève i en uge. 

"Jeg glæder mig selvfølgelig først og fremmest til bare at komme ned og se det, og møde nogle af de forskere, der arbejder med området til daglig. Herudover håber jeg, at jeg kan få noget feedback på mit projekt og eventuelt mere data at arbejde med," fortæller Kasper Fredenslund. 

Jeg glæder mig selvfølgelig først og fremmest til bare at komme ned og se det, og møde nogle af de forskere, der arbejder med området til daglig. 

Kasper Fredenslund, vinder af særpris til EUCYS

Kasper Fredenslunds projekt vandt en førstepræmie i Physical Science-kategorien til Unge Forskere 2019 og med den fulgte deltagelse i EUCYS, som nu har ført til en særpris og en rejse til CERN.

Kasper har til sit projekt Neurale netværk til detektion af elementær partikler konstrueret en computermodel, der kan finde Higgs bosoner bedre end de kendte metoder. Modellen kan derudover gerenaliseres til at kunne klassificere andre elementærpartiker, som kan få stor betydning, hvordan man forstår fysikken i fremtiden. Og efter EUCYS er Kasper langt fra færdig med at arbejde med sit projekt:     

"Jeg får med særprisen mulighed for at arbejde videre og forbedre mit projekt. Derudover har jeg gennem samtaler med deltagere, jury og andre interesserede fået sparring på mit projekt, og jeg har mødt nogle fantastiske og engagerede personer, som jeg håber at kunne samarbejde med i fremtiden," siger Kasper Frendenslund om EUCYS-oplevelsen.

Til næste år skal Kasper deltage i Intel ISEF i USA, hvor han skal konkurrere mod projekter fra hele verden.