Gå til hovedindhold

Få økonomisk støtte til STEM-projekter

Novo Nordisk Fonden uddeler 25 millioner til naturvidenskabelig uddannelse og formidling. © Astra - Foto: Jakob Vind

Tiden nærmer sig, hvis I vil have del i de 25 millioner, Novo Nordisk Fonden uddeler til foråret som støtte til projekter inden for STEM-undervisning og formidling af naturvidenskab. 

Uddannelsesprojekter kan være rettet mod dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Eksempelvis kan der søges om støtte til udvikling og implementering af metoder, materialer og ressourcer til STEM-undervisning eller til sciencekonkurrencer, talenttilbud og kompetenceløft af lærere. 

Formidlingsprojekter kan være rettet mod børn, unge og/eller mod den brede befolkning. Der kan fx søges om støtte til naturvidenskabelige aktivitetscentre, sommerskoler, videnskabsformidling og offentlig debat. 

Der åbnes for ansøgninger 7. februar, og deadline for at komme med i betragtning er 13. marts. 

Har I brug for mere viden om, hvordan man bedst får del i puljen, afholder Novo Nordisk Fonden tre informationsmøder:

1. februar 2019 kl. 15.00-16.30:
VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Århus, Auditorium C1.42
Tilmeld dig her

4. februar 2019 kl. 16.00-17.30:
Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, Auditorium
Tilmeld dig her

6. februar 2019, 16.00-17.30:
SDU, Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Tilmeld dig her

Læs mere om Novo Nordisk Fondens projektstøtte