Gå til hovedindhold

Aalborg fejrer 10 års samarbejde

Mandag i festivalugen inviterede arrangørerne bag festivalen til VIP-arrangement for at fejre det gode samarbejde. Her var bl.a. repræsentanter fra Region Nordjylland, UC Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Aalborg Zoo, Aalborghus Gymnasium, Astra og AalborgTech til stede. 

I anledning af Naturvidenskabsfestival 2018 besøger tusindevis af skoleelever, lærere, studerende og en dansk astronaut Aalborg Zoo. Arrangementet skal skabe mere interesse og motivation for naturvidenskab hos eleverne.
 

Unge rollemodeller og en dansk astronaut giver deres passion videre
Aalborg Zoo har gennem 10 år været rammen om et stort regionalt Nordjysk arrangement, hvor ca. 8000 folkeskoleelever og deres 6-800 lærere hvert år i uge 39 præsenteres for naturvidenskab, science og teknologi i øjenhøjde.

Elever fra almene og tekniske gymnasier, samt studerende fra UC Nordjylland og Aalborg Universitet, viser og fortæller om science fra deres uddannelser, med både hands on og minds on, fx med dissektioner, insekthoteller og raketforsøg. Gennem ung-ung-formidling og stjernedrys fra den danske astronaut Andreas Mogensen får de nordjyske skoleelever et møde med mennesker, der har en helt særlig passion for naturvidenskab, og dermed kan tænde op under elevernes interesse og motivation for de naturvidenskabelige fag. 

Efterspørgsel på STEM-kompetencer i fremtiden
Der er behov for, at flere unge vælger en STEM-uddannelse, hvis regionen skal matche arbejdsmarkedets efterspørgsel i fremtiden fortæller Ulla Astman, Regionsrådsformand i Region Nordjylland, i analysen 'Fremtidens Kompetencer'. Analysen viser, at der i stigende grad bliver efterspørgsel på arbejdskraft, som har en uddannelsesmæssig baggrund inden for netop de natuvidenskabelige, tekniske og digitale områder. 

Festivalen som strategisk indsats
Naturvidenskabsestival i Aalborg Zoo arrangeres i et netværk af aktører, der alle arbejder for at styrke børn og unges naturfaglige dannelse. En stærk arrangørgruppe sammensat på tværs af uddannelses- og styringskæden, der bruger festivalen som strategisk indsats til at udfolde Den Nationale Naturvidenskabsstrategi i praksis. Mandag i festivalugen var der VIP-arrangement, hvor der bl.a. deltog repræsentanter fra Region Nordjylland, UC Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Aalborg Zoo, Aalborghus Gymnasium, Astra og AalborgTech til stede.


'Naturvidenskabsfestival i Aalborg Zoo' er et arrangement under den landsdækkende Naturvidenskabsfestival, som Astra står bag, der i år fejer 20-årsjubilæum. I alt deltager ca 150.000 elever i små og store arrangementer over hele landet, heriblandt de 35.000 elever, der er på jagt i naturen efter mælkesyrebakterier i årets Masseeksperiment i samarbejde med Novozymes og Industriens Fond.