Materiale, noter m.v. fra workshop 2
Workshoppen blev afholdt virtuelt d. 14. april 2021
Programpunkter og teamets forberedelse
Programmet fordelte sig på følgende fem punkter, hvoraf punkt 2 og 3 krævede deltagernes forberedelse hjemmefra som beskrevet i udsendt mail.
1. Udfordringer og muligheder på naturfagsområdet
Indlæg v. lektor Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
2. Deltagernes mandat, forventede arbejdsform og mål
Selvfaciliteret dialog i grupper om kommunernes svar på hjemmeopgaven sat overfor “Den hemmelige opskrift”.
3. Hvad kan kommunen bruge Den Grønne Rygrads kortlægning* til?
Faciliteret dialog i grupper med udgangspunkt i forudgående gennemlæsning af øvrige kommunernes kortlægninger.
4. “Lad opgaven sætte holdet” - Erfaringer fra Skive
v. pæd. konsulent, Sara Heidemann Pedersen, Skive Kommune.
5. Ønsker til kommende workshops
*Om kortlægningerne fra Den Grønne Rygrad (DGR)
DGR har gennemført to ’grove’ kortlægninger til hver kommune, der deltager i UdviklingsRum 2021-22:
- en kortlægning af planer, strategier, målsætninger og indsatser relevante for grøn dannelse og
- en kortlægning af eksterne undervisningsaktiviteter med fokus på grøn dannelse
Begge kortlægninger er nedslag baseret på desk research og afspejler derfor kun den information som kan findes frit tilgængeligt på internettet via fx kommunale hjemmesider, Åben Skole-portaler og private udbydere. Der vil derfor være mangler i begge kortlægninger og alle resultater skal forstås i den kontekst. Kortlægningerne vil i et udbygget samarbejde med DGR kunne blive kvalificeret i dialog med kommunen.
Herunder kan du hente en pdf med kortlægning af kommunernes planer og strategier samt et link til DGRs præsentationsværktøj. Data til værktøjet skal indlæses som en kommasepareret CSV-fil. En sådan fil er sendt til deltagerne i UdviklingsRum 2021-22. Herunder kan du kun hente en regnearksversion af filen.
Udfordringer og muligheder på naturfagsområdet
Indlæg v. lektor Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet - se præsentation
Naturfagsområdet og den tilhørende fagdidaktiske forskning er stor og kompleks. Jan indledte med at understrege, at hans oplæg var hans forståelse af udfordringer og muligheder på naturfagsområdet, men baseret på mange års arbejde med forandringer inden for naturfagene.
Jans oplæg var delt i tre med fokus på:
- eleverne
- naturfagsundervisningen
- underviserne
Den politiske ramme for naturfagsområdet er præget af et fokus på udvikling af elevernes kompetencer. Kompetencebegrebet er dog ikke entydigt og det er svært for lærerne at omsætte kompetencebegrebet til konkret undervisning. De senere år er der dog kommet et tydeligere fokus med de fire naturvidenskabelige kompetenceområder (Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation), krav til de fællesfaglige forløb og senest erkendelses-/begrebsmål i progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC.
Der er masser af didaktiske strømninger og undervisningskampagner på naturfagsområdet, men der er ikke forskningsmæssigt belæg for at udpege én tilgang som under alle omstændigheder er bedre end de andre. Jans råd var, at tage udgangspunkt i de lokale rammer (fx de konkrete lærere, elever og eksterne læringsmiljøer) og foretage et informeret valg ud fra relevansen af nogle af de forslag han præsenterede - og så ellers evaluere indsatsen løbende og være parat til at skifte kurs, hvis resultaterne udebliver (Apropos anbefaling 4 i “Den hemmelige opskrift”).
Lokal forankring er nødvendig for at skabe naturfagsudvikling. Begrebet “professionelle læringsfællesskaber” er en god metafor for, hvad kommunen og skolen kan stræbe efter. Her må kommunen spørge, om det er de rette aktører der er i spil (Er der oversete aktører eller aktører, som hindrer udvikling?), og hvordan kan man forbedre relationerne mellem de lokale naturfagsaktører - altså hvordan kan man stimulere den lokale naturfagskultur.
Jan må gerne kontaktes på jans@ind.ku.dk
Deltagernes mandat, forventede arbejdsform og mål
Selvfaciliteret dialog i fire grupper om kommunernes svar på hjemmeopgave 1 sat overfor “Den hemmelige opskrift”.
Dialogen gav UR2-teamene en første mulighed for at spejle sig i nogle af de andres udfordringer. Tidsrammen var snærende og teamene opfordres til udenfor UdviklingsRummets møder evt. at kontakte hinanden for en uddybning.
Ved den fælles afrunding af punktet var der opbakning til “Den hemmelige opskrift” som en systematik til teamenes fortsatte indkredsning af deres kommunes bedste vej mod “den ønskede situation” - måske en slags forandringsteori? UR2-workshoppen den 23.-24.8.21 vil afprøve “opskriften” på en case.
Kommunernes svar på hjemmeopgaven
Hvad kan kommunen bruge Den Grønne Rygrads kortlægning til?
Jesper Bro fra Den Grønne Rygrad indledte punktet med en introduktion til, hvordan overblik og kortlægninger er blevet til. Kortlægningerne er et øjebliksbillede af, hvad der kan findes på nettet som et afsæt for dialog. Se Jespers præsentation.
Derpå fulgte faciliteret dialog i fire grupper med udgangspunkt i UR2-teamenes forudgående gennemlæsning af hinandens kortlægninger.
Runde 1: Oversigter over planer, strategier og indsatser
Deltagerne talte med hinanden om:
- Hvad er værdien af de konkret identificerede planer, strategier og indsatser i forhold til egen kommunes strategiske forankring af naturfagsindsatsen?
- Hvilken inspiration kan hentes på tværs af kommunerne i forhold til hvilke planer, strategier og indsatser, der kan være relevante for naturfagsudviklingen?
Glimt fra deltagernes refleksioner:
- Oversigten minde os om, at vi med fordel kan lægge os op ad beslægtede strategier i kommunen.
- Tankevækkende hvad en ekstern oversigt viser ifht. den “virkelighed”, vi selv mener at kende.
- Inspirerende at sammenligne egen kommune med andre kommuner.
Runde 2: Aktivitetskortlægninger (15 min)
Deltagerne talte med hinanden om:
- Hvordan kan den visuelle og interaktive præsentation af Den Grønne Rygrads kommunale kortlægninger bruges som støtte i forhold til at skabe relationer, dialog og samarbejde mellem aktørerne i kommunen?
Glimt fra deltagernes refleksioner over kortlægningen:
- Det fik mig til at fundere over, hvor synlige vore egne tilbud til lærerne mon egentlig er.
- Den minder os om de mange aktører, som vi skal invitere med i udvikling af naturfagsområdet.
- Tankevækkende, at kortlægningerne ikke fanger de mange kommunale platforme - måske fordi disse platforme forudsætter aktørernes egen indsats til synliggørelse.
- Et er kortlægninger, men det er den gode fortælling, der får vellykket naturfagsundervisning til at vandre blandt lærere. “Du skulle se, da Hassan lavede pesto af ramsløg ….!”
Opsamling
Ved afrundingen gentog Den Grønne Rygrad tilbuddet om, at 5-7 UR2-kommuner kan indgå i Den Grønne Rygrads fulde forløb.
I regi af UR2 planlægges der senere at drøfte mulige synergier mellem naturfagsudvikling og kommunernes implementering af deres nye klimahandleplaner. Se til inspiration, hvordan Børne- og Familieudvalget i UR1-kommunen Vejle har besluttet, at kommunens klimaplan fra “DK2020 - klimaplaner for hele Danmark” skal udmøntes i en Klima Handleplan Børn & Unge.
“Lad opgaven sætte holdet” - Erfaringer fra Skive Kommune
Opgave A: Hvilken af Skives erfaringer er vigtigst for teamets opgave?
Her er eksempler på kommunernes svar:
- Sikre sammenhæng imellem alle barnets faser.
- Det lokale ejerskab.
(Og så er vi måske mere interesserede i den engagerede voksne og lyst til livsvarig læring hos barnet, og mindre i hvad eleverne kan før/efter!).
Opgave B: Hvilket spørgsmål - om noget - vil vi helst stille Skive?
Her er deltagernes bud på spørgsmål:
- Hvilke konkrete netværk har I på skolerne, og hvem faciliterer dem?
- Hvor tit mødes netværkene?
- Hvordan er der samarbejde/interaktion mellem de to netværk (hhv. uddannelse og kommune/erhverv)?
- Hvordan er interessentanalysen foretaget?
- Hvordan argumenteres for afgrænsningen af interessenter?
- Har der været enighed om interessenterne?
- Systematisk kapacitetsopbygning i dagtilbud og evt. modstand?
- Hvordan har I inddraget dagtilbud?
- Har I oplevet at gå for hurtigt frem og at skulle holde lidt igen?
Sara Heidemann svarede ærligt og delte tips fra en langstrakt udviklingsproces, fx: Husk at vedligeholde relationen til berørte ledere og medarbejder - det duer ikke at få deres accept og derpå glemme dem.
Sara må kontaktes på SAHP@skivekommune.dk ligesom de andre UR1-koordinatorer.
Ønsker til kommende workshops
Som inspiration for det videre forløb i UR2 var deltagernes ideer bl.a.:
- Indlæg fra UR1-koordinatorer: Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke?
- Overblik over tilbud på dagtilbudsområdet. (Måske via videndeling blandt deltagerne?)
- Evidens for betydningen af naturfag i samfundssammenhæng.
- Visualisering i strategiarbejde - erfaringsudveksling om, hvad der virker.
- Bed Jan give os mere konkret grundlag for at træffe kvalificerede valg af løsninger.
- Vis os eksemplariske pædagoger og lærere med gode naturfagspraksisser.
- Eksemplarisk naturfagsundervisning.
- Udnyt samvær til at få god fælles oplevelse á la indlæg fra Martin Vigild i 2018.
- Giv os hjemmeopgave med afsæt i video med Big Bang 2021's paneldebat om kompetenceorienteret undervisning.
- Indlæg fra Peter Bentsen om uderum og motivation.
I spørgeskemaet til evaluering af workshoppen gav deltagerne yderligere inspiration ved at beskrive teamenes aktuelle udfordringer - se opsamling pr. 21.4.21.
Opsamling på dagen
- Ret datoen for workshop nr. 6 i din kalender
- fra onsdag d. 6. april til onsdag d. 27. april, 2022. - Evaluering af workshop 2 og aktuelle udfordringer
Det er stadig muligt at give feedback via dette link, men gør det senest onsdag den 28. april, 2021 - Hjemmeopgave?
Forud for næste workshop vil alle teams modtage en hjemmeopgave.
Fordriv gerne ventetiden med aktuel inspiration fra PLENUM-artikel om skoleledere og naturfag i UR1-kommune Dragør og UR2-kommune Aalborg. - Send evt. interessetilkendegivelse til fsb@astra.dk senest d. 5.5.21
- hvis jeres kommune gerne vil stille sig til rådighed som case for en samskabelsesøvelse ved workshoppen 23.-24. august, 2021. Workshoppen skal kunne foregå på et kursussted med mulighed for overnatning indenfor kommunegrænsen. Hvis flere kommuner byder sig til, vil vi forbeholde os ret til at vælge den, der bedst passer ind i planlægningen.
At være case-kommune indebærer ikke økonomiske forpligtelser men betyder, at I skal kunne stille nogle “brugere” af kommunens naturfagsudvikling til rådighed som informanter ved 30 minutters interview på kursusstedet den 23.8.21 om eftermiddagen. Informanterne skal ikke forberede sig før interviewene og skal bare svare som sig selv.
Der vil være brug for følgende type informanter fra kommunen:
5x 9.kl. elever
1x naturfagslærer i elevernes grundskole
1x skoleleder for elevernes grundskole
4x elever fra en ungdomsuddannelse
1x naturvidenskabsunderviser fra elevernes ungdomsuddannelse
1x medarbejder, der arbejder med kommunens DK2020-klimahandleplan
- København
- +45 25 43 22 99
- fsb@astra.dk
Flemming Sjølin Bauer
Konsulent
- København
- +45 25 43 22 99
- fsb@astra.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.