Billede af folk der snakker med hinanden

Tema om model for lokal kultursamtale

Hvad kan en model for lokal kultursamtale?

Når naturfagsvejlederen i samarbejde med gruppen af naturfagslærere/naturfagsteamet og skolens ledelse igangsætter nye indsatser på naturfagsområdet – det kunne eksempelvis være et øget fokus på evaluering i naturfagene – så vil der over tid ske en udvikling af den lokale naturfaglige kultur.

Med en systematisk og strategisk indsats, fx gennem en lokal naturfagshandleplan, vil der være større sandsynlighed for, at de oprindelige mål med indsatsen over årene bliver indlejret i den lokale naturfaglige kultur, og “bare være sådan den naturfaglige praksis er på skolen”.

Men forskning peger også på, at hvis der skal ske en udvikling af den naturfaglige praksis på skolen, så skal det ske på baggrund af den eksisterende naturfaglige kultur. Den eksisterende lokale naturfaglige kultur er derfor afgørende og rummer både muligheder og barrierer for, om en strategisk indsats på naturfagsområdet på sigt bliver en del af den naturfaglige praksis, og i sidste ende kommer eleverne til gode i form af mere kvalitet i undervisningen.

Det kan derfor være en fordel at fremme en fælles opmærksomhed og bevidsthed om den lokale naturfaglige kultur blandt de centrale aktører på skolen, som er en del af kulturen. Det kan fx være naturfagsvejledere/særlige ressourcepersoner, gruppen af naturfagslærere/naturfagsteamet og skolens ledelse. Den proces kan model for lokal kultursamtale være med til at understøtte.

Fra artiklen “Den lokale naturfaglige kultur – et fokus for udvikling” af Jan Sølberg, MONA 2006 - 1

At forsøge at ændre på praksis uden at tage hensyn til kulturen er at spille hasard med udviklingen. Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan man kan udvikle den lokale naturfaglige kultur så en ny naturfaglig praksis kan rodfæstes og blive en naturlig del af arbejdsgangen på skolen.

Om model for lokal kultursamtale

På forsiden er den grafiske fremstilling af modellen. Kernen af modellen, altså den inderste cirkel, udgør tre af spørgsmålskategorierne i farverne rød, blå og grøn. Den yderste cirkel udgøres af to pile, som tilsammen er den fjerde og sidste spørgsmålskategori. På forsiden er der også plads til at notere et fokus for samtalen om den lokale naturfaglige kultur og eventuelle spørgsmål, der skal undersøges.

På bagsiden udfoldes de fire kategorier med spørgsmål til inspiration. Modellen for lokal kultursamtale bygger i høj grad på Jan Sølbergs forskning i begrebet “lokal naturfaglig kultur”, og derfor er de fire spørgsmålskategorier: “Hvem er vi?”, “Hvem er vores elever?”, “Hvad skal vi?” og “Hvad gør vi?” inspireret af Jan Sølbergs tre dimensioner af den lokale naturfaglige kultur, den eksisterende naturfaglige praksis og de sociale forhold, organisatoriske forhold samt praktiske rammer på skolen.

Faktaboks

Jan Sølberg beskriver bl.a. den lokale naturfaglige kultur således:

Den lokale naturfaglige kultur på skolen kan betragtes som konturerne i et landskab, som udgør hhv. forhindringer og muligheder for at træffe bestemte valg i forhold til realiseringen af naturfagsundervisningen på skolen. Landskabets konturer påvirker den enkeltes valg og gør nogle veje nemmere at bevæge sig ad end andre. Selvom kulturen ikke i sig selv styrer, hvilken vej den enkelte vælger at gå – det vil afhænge af personens evner, forudsætninger, overskud og ønsker – så vil den altid spille ind i den enkeltes valg. Med sine valg bidrager den enkelte til den naturfaglige praksis på skolen, og jo mere disse valg stemmer overens med den lokale naturfaglige kultur, desto nemmere vil vejen være, og des mindre vil valget påvirke den herskende kultur. Omvendt kan ukonventionelle valg være med til at forme nye veje i landskabet. På denne måde hænger den naturfaglige praksis og den lokale naturfaglige kultur uløseligt sammen, idet den enkelte påvirkes af kulturen, men samtidig er med til at fastholde eller udvikle den.

Fra artiklen “Den lokale naturfaglige kultur – et fokus for udvikling” af Jan Sølberg, MONA 2006 - 1

astra girl

Sådan kan en model for lokal kultursamtale anvendes

Da det er en lokal kultursamtale, vil det være forskelligt, hvilke behov der er på den enkelte skole. Hvis det er første gang modellen anvendes, kan det dog altid tilrådes, at alle de centrale aktører på skolen deltager i kultursamtalen, og alle spørgsmålskategorier berøres. Hvis hele modellen skal i spil, kan der tages udgangspunkt i et af spørgsmålene i midten, og samtalen udfoldes med inspiration fra spørgsmålene i samme farve på modellens bagside.

Der kan også vælges et bestemt fokus for kultursamtalen. Her kan kategorierne i modellen og spørgsmålene til inspiration vinkles, så de er undersøgende på det fokus, der er valgt. Et fokus kan eksempelvis være evaluering, hvor de centrale aktører er undersøgende på kulturen for evaluering i naturfagene på skolen. Nedenunder er et eksempel på en spørgeguide, hvor de fire kategorier er brugt til at stille spørgsmål, som faciliterer en samtale om kulturen for evaluering i naturfagene på en skole.

I samtaleprocessen om den lokale naturfaglige kultur vil deltagerne løbende få øje på udfordringer og potentialer i den naturfaglige praksis på skolen. Disse kan med fordel samles op, og sidst i processen prioriteres med henblik på det videre udviklingsarbejde, hvor udfordringerne sættes ind i en strategisk ramme, eksempelvis gennem en lokal naturfagshandleplan.

astra girl

Uanset hvad fokus er for kultursamtalen, er herunder nogle punkter, som er værd at overveje ift. samtaleprocessen.

  • Hvem er de centrale aktører, der skal deltage i samtalerne? (naturfagsvejledere/særlige ressourcepersoner, gruppen af naturfagslærere/naturfagsteamet, skolens ledelse, andre)
  • Foregår processen over et eller flere møder?
  • Hvilke intervaller skal der være mellem de enkelte møder?
  • Hvad er den samlede tidsramme for samtalen og til hver kategori? Fx hvis samtalen indgår i en dagsorden med flere punkter på.
  • Hvordan opsamles og afrundes samtalen?
  • Skal noget afprøves/undersøges i praksis mellem møderne (spørgsmål, der kræver observation af praksis, indsamling af elevprodukter eller måske interview af elever)? 
  • Hvordan følges der op mellem møderne?
  • Hvordan sikres sammenhæng og evt. overgang til en eventuel lokal naturfagshandleplan?
  • Skal kultursamtalen være en årligt tilbagevendende begivenhed?
astra girl

Tips til kultursamtalen

Udpeg en ordstyrer

Ordstyrerens rolle er at have kultursamtalens formål for øje, styre tiden og sikre, at alle deltager i samtalen. Det vil ofte være en naturfagsvejleder eller en særlig ressourceperson, der har denne rolle. I kultursamtaler, hvor skolens ledelse deltager, kan rollen også varetages af eksempelsvis en pædagogisk leder, en afdelingsleder eller deles mellem ledelsen og naturfagsvejlederen.

Brug refleksionspauser

For at holde fokus undervejs kan ordstyreren indlægge pauser til refleksion, eventuelt efter hver spørgsmålskategori. Under refleksionspauserne opsummerer ordstyreren samtalens indhold, og deltagerne reflekterer sammen over spørgsmålene i modellens yderste pile: “Hvad gør vi?” og “Gør vi det, vi gerne vil?”.

Husk at...

…hvor lokal naturfaglig praksis kan ændres fra dag til dag, vil kulturændringer ofte tage længere tid, og processen vil sjældent eller aldrig følge en lige vej.

astra girl

𝗠𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗳𝗮𝗴𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀ø𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿?

Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.

Du får:

Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!

(åbner bigbangkonferencen.dk)

Skip to content