Billede af naturfagsvejledere der snakker

Hvad er en naturfagsvejleder?

Rammer og mandat for naturfagsvejlederopgaven

Astra arbejder for en prioriteret, koordineret, strategisk og dermed forankret naturfagsindsats på alle landets skoler. Derfor er det et af Astras mål, at alle naturfagsvejledere og ressourcepersoner inden for naturfagsområdet har en funktionsbeskrivelse, der er aftalt med skolens ledelse.

Naturfagsvejledere og ressourcepersoner inden for naturfagene på landets grundskoler har forskellige opgaver, forskellige ansvarsområder og forskellig uddannelse. De har dog til fælles, at de med jævne mellemrum sidder for bordenden, når naturfagslærerne samles, og at de også i et eller andet omfang har dialog med ledelsen om naturfagsområdet på skolen. Det kalder på en funktionsbeskrivelse, når en sådan opgave skal udfyldes, så samarbejdet med både kolleger og skoleledelse kan blive så velfungerende som muligt. En funktionsbeskrivelse fastslår de rammer, der er aftalt omkring naturfagsvejlederopgaven, samt det mandat, naturfagsvejlederen har på skolen.

Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen

“Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen” (herefter “Kompetencerapporten”), der er foretaget af Rambøll og KP for BUVM, viser, at kun få ressourcepersoner inden for naturfagsområdet på landets grundskoler er egentlige naturfagsvejledere. I undersøgelsen angiver kun 10 % af lærerne, at der er en naturfagsvejleder på deres skole. Af naturfagsvejlederne har kun omkring halvdelen en funktionsbeskrivelse med rammer og mandat for deres opgave.

astra girl

Anbefalinger til funktionsbeskrivelse

En naturfagsvejleder og/eller en ressourceperson inden for naturfagene har både funktioner i relation til ledelsen og til kollegerne. De faciliterer altså både “nedad”, “henad” og “opad”. Opgaverne kan bestå af en kvalificering af naturfagsindsatsen på skolen gennem systematisk vejledning af kolleger, en fastholdelse af aftalte mål og indsatser, fx ved regelmæssige møder, samt indsamling og formidling af løbende dokumentation for naturfagsindsatsen på skolen til brug for både kolleger og ledelse. Herunder er en række anbefalinger til funktionsbeskrivelsen fordelt på tre kategorier.

astra girl

    • Fungere som naturfagsteamets formand, dvs. indkalde til fagteammøder, udforme dagsordner, fungere som mødeleder og bidrage med faglige input/oplæg.

    • Stå for den praktiske organisering af de fysiske rammer for faget, fx organisering af faglokaler, materialesamling eller et mere visuelt læringsmiljø for faget.

    • Holde møder med ledelsen angående varetagelsen af naturfagsvejlederfunktionen.

    • Samarbejde med ledelsen og kolleger om skolens lokale naturfagshandleplan.

    • Samarbejde med ledelsen om naturfagsaktiviteter/-events for hele skolen.

    • Sikre kontakt til lokale virksomheder.

    • Organisere skolens/kommunens faste tilbud ifm. åben skole i naturfagene.

    • Holde sig ajour med og evt. organisere efteruddannelsestilbud.

    • Samarbejde med ungdomsuddannelser.
      Bindeled mellem kommunal naturfagskoordinator og skolens naturfagsteam.

    • Gennemføre vejledning med kolleger - individuelt og i teams.
    • Deltage i møder med gruppen af vejledere/ressourcepersoner på skolen.
    • Deltage i etablerede kommunale naturfagsvejledernetværk.
    • Understøtte progression på langs af naturfagene og samarbejde på tværs mellem udskolingsfagene.
    • Samarbejde med kolleger om naturfagsaktiviteter/-events for hele skolen.
    • Holde sig ajour med nye undervisningsmaterialer og metoder i faget.
    • Holde sig ajour med politiske tiltag og tiltag fra Børne- og Undervisningsministeriet i relation til udvikling af naturfagsområdet
    • Inspirere til undervisning i uderummet.
    • Holde sig ajour med nye metoder og aktiviteter, der understøtter elevers engagement i naturfagsundervisningen.

Anbefalinger i kompetencerapporten, der er relateret til naturfagsvejlederopgaven

"Opbygning af naturfagsvejlederens rolle, ansvar og opgaveforståelse kan flytte funktionen fra en efterspørgselsorienteret ”ambulancetjeneste” til en forebyggende kapacitetsopbygning med fokus på naturfagslærernes kompetencer." Kompetencerapporten s. 100

  • Løsningsforslag 2 
    Kvaliteten i samarbejdet i praksisfællesskaber bør øges.
  • Løsningsforslag 3 
    Naturfagsvejlederes rolle, anvendelse og vejlederkompetencer bør styrkes.
  • Løsningsforslag 4.2
    Ledelse af faglige vejledere i naturfagene bør styrkes.
  • Anbefaling 4.3
    Udvikling af naturfaglig kultur kan med fordel styrkes.
  • Anbefaling 5.2
    Der kan med fordel ske en kvalificering af samarbejdet mellem ledelse, naturfagsvejledere og naturfagskoordinator.

 

Læse mere om

Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen”, UVM 2019

astra girl

Rammer

Det er forskelligt, hvilke rammer, der er til at løse naturfagsvejlederopgaven på de enkelte skoler. Det hænger sammen med skolens øvrige organisering omkring fx fagteams, PLC, vejledergrupper mv. og kommunens organisering omkring fx kommunale netværk, events, fysiske rammer mv. I Astra har vi den tilgang, at naturfagsvejlederne og ressourcepersonerne skal have de rammer, der passer til deres opgave, og at det er en aftale, der skal indgås lokalt og/eller kommunalt. I nogle kommuner består aftalerne omkring naturfagsvejledernes rammer af en kommunal del, der er centralt fastlagt og en lokal del, der aftales på den enkelte skole. 

Lad naturfagsvejlederopgaven tage udgangspunkt i en lokal naturfagshandleplan

I “Kompetencerapporten” anbefales det, at naturfagsvejlederopgaven tager udgangspunkt i en lokal naturfagshandleplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem skolens ledelse og naturfagsvejlederen/ressourcepersonen.

Handleplanen kan fx indeholde:

  • lokale mål
  • aktiviteter
  • tegn på målopfyldelse
  • dokumentation
  • skolens plan for anvendelse af naturfagsvejlederen 

 

'Lokale handleplaner beskriver, hvordan visioner og mål fra den kommunale handleplan omsættes til konkrete initiativer og handlinger på den enkelte skole.' Kompetencerapporten s. 99

astra girl

Del din funktionsbeskrivelse

Mange naturfagsvejledere efterspørger inspiration til at udarbejde en funktionsbeskrivelse. Hvis du har en - og hvis du har lyst til at dele den her på siden - så send den til Thomas, tsh@astra.dk.

Eksempler på funktionsbeskrivelser

astra girl

Samarbejdspartner

partner-logo
Majbrit Keinicke

Majbrit Keinicke

Konsulent

Majbrit arbejder med NAFA-projektet samt med det nationale netværk for naturfagsvejledere.
hppbsfltqy

Thomas Sandholm Hald

Konsulent

Thomas arbejder med netværket for kommunale naturfagskoordinator i Nordjylland samt det nationale netværk for naturfagsvejledere.

Modtag Astras nyhedsbrev

Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.

Skemaet er ikke tilgængeligt på telefonen i vertikal tilstand. Vend telefonen om, eller se det på din computer.

Helt ude i skoven

Tag på sheltertur i skoven, hvor I laver mad over bål og studerer skovens liv efter solnedgang.

Der er sket et mord

Træk i trenchcoaten og brug naturfaglige metoder til at opklare en mordgåde. Eleverne arbejder med DNA-koder, aftryk af fingre og fodtøj og lytter til lydfiler. Gennemfør aktiviteten en sen eftermiddag og aften, hvor I slutter med fælles madlavning og spisning.

Universet tur-retur

Vend blikket op mod stjernerne en mørk vintermorgen – hvad kan du se i teleskopet? Eleverne observerer himmellegemer, lærer om planeterne og arbejder med afstande i solsystemet.

Tidsforbrug

Ca. 12 timer
Ca. 5 timer
Ca. 3 timer

Særlige krav

Behov for to voksne pga. overnatning (evt. klubpædagog + lærer)

Hovedaktiviteter

Kompetenceområder og mål

Naturerfaring
Naturvidenskab i anvendelse
Astronomi
Der er en fejl i dine indtastede oplysninger. Prøv igen.
Tak for din tilmelding!

Tilmeld dig Big Bang-konferencens interesseliste, hvis du:

  • Vil have besked, når billetsalget åbner
  • Er interesseret i et smugkig af årets keynote speakers
  • Har lyst til at være den første til at se årets program
Skip to content