Åbn for dialogen på din skole med dialogværktøjet
Hvor ligger det bedste afsæt for jeres næste naturfagsindsats? Med dette dialogværktøj er der lagt op til, at I kan tage skolens “udviklingstemperatur” i naturfagene på et givent tidspunkt. Værktøjet består af en række elementer, der kan siges at have betydning for naturfagsudviklingen på en skole.
Gennem dialog mellem fx naturfagsvejleder og skoleleder får I et overblik over, hvor skolens styrker og potentialer er samt hvor det vil give mening for jer at tage afsæt fra, næste gang I vil udvikle inden for naturfagene. Hent værktøjet og refleksionsark her på siden.
Værktøjet er udviklet på baggrund af et casestudie, hvor vi har stillet skarpt på, hvad der mon sker på en skole, når der er udviklingsinitiativer i gang på naturfagsområdet. Læs rapporten og brug de 3 videofortællinger fra de medvirkende caseskoler.
Se de tre videofortællinger herunder og brug dem som inspiration til jeres egen udviklingsdialog på skolen.
Fortælling fra praksis – film fra Mølleskolen i Skanderborg Kommune
Fortælling fra praksis – Nørre Vedby Skole i Guldborgsund Kommune
Fortælling fra praksis – Sophienborgskolen Hillerød Kommune
Naturfagsakademiet NAFA er et nationalt program, der skal fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen gennem styrket uddannelse af naturfagslærere.
Visionen for NAFA er, at den naturfaglige dannelse i Danmark styrkes med fokus på at øge børn og unges interesse og motivation for samt kompetencer inden for naturfag, så markant flere kan og vil omsætte naturfaglig viden til handlinger, der imødekommer samfundsmæssige udfordringer og dilemmaer. Se mere på nafa.nu.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)