Afspil video

Nyheder - Ny Viden

Guld til Unge Forskere-deltager ved EM i Science

Den danske gymnasieelev, Konrad Basse Fisker, imponerede med sit projekt om, hvordan man ved at ændre generne i spiselige alger, kan brødføde mennesker på missioner til Mars. Han kvalificerede sig til EM i Science gennem Unge Forskere.

Guldet i EM i science for unge forskere er netop gået til danske Konrad Basse Fisker, 19-årig gymnasieelev fra Roskilde Katedralskole. Han vinder med et forskningsprojekt om, hvordan man kan ændre på generne i spiselige alger, så de beskyttes mod planetens skadelige stråler. Dermed kan algerne dyrkes på Mars og fungere som fødevarer for de mennesker, der sendes på missioner til planeten.

Konrad Basse Fiskers ide var så god, at den internationale jury ikke var i tvivl om at honorere Konrad. De kalder hans ide for fantastisk, innovativ og kreativ og hans præsentation for selvsikker – og de glæder sig allerede til at følge Konrad og hans videre arbejde.

Konrad Basse Fisker vandt foran 131 andre unge forskere fra 33 lande, der alle har vundet guld i deres hjemland inden EM, også kaldet EUCYS, (EU Contest for Young Scientists), som i år afvikles for 33 .gang.

“Konrad Basse Fiskers idé er simpelthen fantastisk – innovativ og kreativ. Og så udviser han stor viden og en super selvsikker præsentation. Jeg og resten af juryen glæder os til at følge Konrad og hans videre arbejde”, siger jury Peter Celec head of Institute of molecular biomedicine at the Comenius University.

Og Konrad kunne godt mærke juryens interesse: “Det er hårdt at få kritiske spørgsmål, men samtidig er det virkelig fedt, at de (juryen) ved så meget om ens emne. Det gør, at jeg lige øver mig en ekstra gang og har lyst til at undersøge endnu dybere”.

 

Alge kombineret med gen fra bjørnedyr

Mars er en tør, giftig og kold planet, hvor stråling og temperaturer ned til 140 minusgrader gør det umuligt at dyrke noget som helst. Men det problem kan Konrad have løst med sin forskning, hvor han kombinerer en alge med stort næringsindhold med et gen fra det millimeterstore bjørnedyr.

Bjørnedyret er kendt for at være usædvanlig hårdført, og man har blandt andet fundet levende bjørnedyr i 10.000 år gammel permafrost. Alger rummer – i modsætning til kartofler og majs – også eksempelvis omega 3-fedtsyrer, som vi normalt får fra fisk.

EM i Science, EUCYS, er netop afholdt i Leiden, Holland. Konrad Basse Fisker er med til EM i Science, da han tidligere i år vandt guld i Unge Forskere, der er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence og en del af Det nationale naturfagscenter, Astra. Med EM-titlen har han vundet 7.000 euro og deltagelse ved den prestigefyldte nobel-uge i Stokholm i december 2022.

Programlederfor Unge Forskere, Katrine Bruhn Holck, ledsagede Konrad til konkurrencen i Holland:

”Kvaliteten af projekterne ved dette års EM har været rigtig høj. Det, at vi for 2. gang inden for de sidste år vinder guld, viser, at vi i Danmark har masser talent at byde på, og at en ramme som Unge Forskere virkelig kan understøtte og motivere elever som fx Konrad til at gå hele vejen med sit forskningsprojekt.”, siger hun.

Afspil video
Aktuelt

Andre nyheder

Elev med blå kittel og reagensglas i hånden

Kemiske stoffer påvirker indeklimaet i danske klasselokaler

Resultaterne Masseeksperiment 2021 viser, at klasseluften er fyldt med kemiske stoffer. Læs om situationen og hvad du kan gøre.

Glad modtager af prisen som Årets festivalarrangør

Østbirk Skole får national pris som Årets Festivalarrangør

Østbirk Skole er Danmarksmester i at skabe en god og lærerig Naturvidenskabsfestival for eleverne. De har netop modtaget prisen som årets festivalarrangør.

Konrad Basse Fisker - vinder af Unge Forskere senior

Guld til Unge Forskere-deltager ved EM i Science

Konrad Basse Fisker har vundet EM-guld med sit projekt om, hvordan man ved at ændre generne i spiselige alger, kan brødføde mennesker på missioner til Mars.

Elever laver scienceshow til Naturvidenskabsfestival

Elever udforsker naturvidenskabens gåder til Naturvidenskabsfestival 2022

Naturvidenskabsfestival 2022 lader eleverne gå i forskernes fodspor, søge efter ny viden, lave eksperimenter og beregninger og ikke mindst – bruge fantasien.

På Sønderskov-skolen står udskolingen for klimaundervisningen

Et initiativ med meget synlige og tydelige klimamål og en undervisningsform, hvor de ældste elever fører an og inddrager de yngre, giver succes for klimaundervisningen i Sønderborg. Og succes med at nedbringe skolens energiforbrug.

Skip to content