Nyheder - Ny Viden

Grundfos Fonden støtter Astra med 7,5 mio. kr.

Donationen går til initiativer, der skal styrke børn og unges interesse for naturfag og motivation til at bidrage til et bæredygtigt samfund med innovative ideer til at løse udfordringer for bl.a. klima, vand og affald.

Spændende undervisning i naturfag for børn og unge over hele landet, deltagelse i en international ungdomskonkurrence inden for projekter om vand og bæredygtighed og høj kvalitet og innovative ideer til undervisningen på Danmarks største konference for lærere og undervisere i naturfag.

Det kan børn, unge og undervisere se frem til i de kommende år. Grundfos Fonden har nemlig støttet Astra – det nationale naturfagscenter med 7,5 mio. kr. over to år til aktiviteter, der skal fremme børn og unges interesse for naturfag og naturvidenskab.

”Det er vigtigt, at flere børn og unge får øjnene op for, hvordan de kan sætte deres præg på verden og fremtiden med naturfagene. Derfor glæder vi os over, at vi som nationalt center kan bidrage med aktiviteter og inspiration, der når ud på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet. Dermed kan vi støtte, at børn og unge oplever glæden ved, hvordan de med både praktiske kompetencer og naturvidenskabelige metoder kan være med til at løse bl.a. klimaudfordringer, vandforsyning og bæredygtighed,” siger Mikkel Bohm, direktør i Astra.

 

Aktiviteter for 100.000 børn og unge

En af de aktiviteter, som Grundfos Fonden har valgt at støtte, er Naturvidenskabsfestivalens uddelingspuljen, som hvert år støtter ca. 120 skoler med op til 15.000 kr. til undervisning i Naturvidenskabsfestivalen i uge 39. Skoler og andre institutioner, der udbyder naturfagsundervisning, kan søge puljen om støtte til fx indkøb af udstyr, foredragsholdere eller ture ud af huset.

Naturvidenskabsfestivalen når omkring 100.000 børn og unge over hele landet og har i år tema om bæredygtighed med fokus på, hvordan man kan gentænke, genbruge og genopdage materialer, metoder og viden. Puljen åbner den 3. april for ansøgninger om støtte til aktiviteter i festivalen 2024 på skoler og institutioner.

“Naturvidenskabsfestival er en kreativ platform, som kan bruges til at engagere elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser i fagenes forunderlighed og relevans og give dem gode, spændende og anderledes oplevelser med naturvidenskab og teknologi. Det er vigtigt for at fastholde interessen og sikre at danske unge vælger naturvidenskab og teknologi til når de skal videre i uddannelsessystemet,” siger Kim Nøhr Skibsted, direktør i Grundfos Fonden.

En anden del af donationen fokuserer på at give en enkelt ung mulighed for at deltage i en international konkurrence. I forbindelse med Astras årlige talentkonkurrence Unge Forskere vil en af de unge deltagere få tilbudt muligheden for at opleve en international konkurrence, nemlig Stockholm Junior Water Prize. Den hylder unge, som arbejder med at løse store vand- og bæredygtighedsrelaterede problemer.

Endelig støtter donationen fra Poul Due Jensen Fonden også, at lærere og undervisere får inspiration og ny viden om naturfag. Det sker gennem støtte til Big Bang-konferencen, der hvert år samler ca. 1.600 undervisere og er Danmarks største konference for lærere og undervisere i naturfag og naturvidenskab. Astra arrangerer konference sammen med en lang række partnere.

 

Del

Aktuelt

Andre nyheder

Elev med blå kittel og reagensglas i hånden

Skab plads til det undersøgende arbejde i gymnasiet

Sådan kan du tilrettelægge undersøgende arbejde i gymnasiet. Forløbsbaseret, modelbaseret eller lav din egen undersøgelse.
Spørgsmålstegn på ruden

Fysik i gymnasiet: Tag hverdagen med ind i faglokalet

Hvorfor dugger spejlet, og kan våde sokker køle colaen? Her får du tre aktiviteter til fysik i gymnasiet.
Verdens største ‘Student Science Project’ modtager millionstøtte

Verdens største ‘Student Science Project’ modtager millionstøtte

Vi er stolte af at kunne fortælle at vi har modtaget en bevilling på 6.738.851 kr. fra Nordea-fonden til udviklingen af Masseeksperimentet – verdens største ...
Astras direktør Mikkel Bohm

Astras direktør fylder 60 år

Mikkel Bohm har gennem hele sin karriere arbejdet for at styrke naturfag og naturvidenskab blandt børn og unge, og er et naturligt samlingspunkt for naturfagsdanmark.

Cigaretskodder er den største forureningskilde viser elevers kortlægning

Resultaterne fra Masseeksperiment 2024: Cigaretskodder er fortsat den største kilde til plastforurening i naturen.
Mikkel_Bohm_direktor_i_Astra_Foto_Sanne_Vilst

Debat: Stop stigende faglig ulighed i skolernes naturfag

International undersøgelse viser stigende faglig ulighed i naturfagene i Danmark. Astras direktør, Mikkel Bohm, deler sine bud hvad vi skal gøre ved det.

𝗠𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗳𝗮𝗴𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀ø𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿?

Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.

Du får:

Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!

(åbner bigbangkonferencen.dk)

Skip to content