Grubletegning - Stjerner

Kort beskrivelse

Brug denne grubletegning til at tale om Jorden og universet med udgangspunkt i spørgsmålet om hvad der sker med stjerne om dagen.

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

Lav en model der viser, hvad der sker med stjernerne om dagen. Find animationer på nettet, der illustrerer fænomenet. Find Nordstjernen en nat, og overvej hvor den vil være om dagen? Find Nordstjernen om dagen vha. en app.

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Til forskel fra Månen producerer stjerner deres eget lys. Hvorfor kan vi ikke se dem om dagen, selvom de er der? Stjernerne befinder sig ekstremt langt væk fra Jorden, derfor når meget lidt af deres lys ned til Jorden. Solen er den eneste stjerne, der befinder sig tæt på Jorden. Solens lys er derfor meget kraftigere end de andre stjerners, så vi ikke kan se deres svage lys om dagen. Kan I finde den stærkest lysende stjerne på nattehimmel? Hvor langt væk er den? Hvis vi ikke kan se stjerner om dagen, hvorfor kan vi så nogle gange se månen om dagen?

Grubletegninger med samme tema

Alle grubletegningerne indgår i samlinger af 10 tegninger. De kan bruges enkeltvis eller til at belyse flere sider af det samme tema.

Herunder kan du hente en powerpoint-præsentation, som indeholder alle de grubletegninger, som har hænger sammen med "Stjerner".

Skip to content