Grubletegning - Kedel

Kort beskrivelse

Lad dine elever diskutere, hvordan de mest energieffektivt opvarmer en kedel med vand. Skal man varme den op efter behov, eller er det bedre at holde vandet på en konstant høj temperatur?

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

Gennem en praktisk undersøgelse kan I finde ud af, hvor meget energi, der skal bruges for at opvarme kedlen. Prøv at holde vand i en beholder varmt i en time ved at bruge en mini dyppekoger. Sammenlign den med en beholder, som I varmer op hvert 15. minut. Hvilken beholder bruger mest strøm? Betyder størrelsen af beholderen noget? På hvilken måde fungerer en varmtvandsbeholder i et hus?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Det er nærliggende at tro, at der bruges mindre energi at holde en beholder med vand ved en konstant temperatur, end at opvarme den efter behov. Men jo højere temperatur vandet har, jo mere energi mister det til omgivelserne. Hvis vandet konstant er varmt, så mister det hele tiden energi til omgivelserne. Det kræver altså mere energi at holde vandet ved samme høje temperatur. Når vandet har den samme temperatur som omgivelserne mister det ikke energi. Den mest energieffektive metode er at varme vandet op efter behov. Hvordan er det mest energieffektivt at opvarme et hus?

Grubletegninger med samme tema

Alle grubletegningerne indgår i samlinger af 10 tegninger. De kan bruges enkeltvis eller til at belyse flere sider af det samme tema.

Herunder kan du hente en powerpoint-præsentation, som indeholder alle de grubletegninger, som har hænger sammen med "Kedel".

Skip to content