Opfølgning
Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.
Man kan demonstrere den afkølende effekt ved at fylde en beholder med varmt vand og bruge en ventilator til at blæse luft over beholderen. Prøv at pakke beholderen ind i fugtigt papir, således at vandet i papiret fordamper. Afkøler vinden vandet? Afkøler fordampningen vandet? Hvad gør vind og fordampning tilsammen? Hvilken forskel vil det gøre, hvis I bruger noget isolerende (f.eks. uld eller bobleplast) som indpakning?
Ideer
En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?
Vinden føles kold, fordi den får fugt til at fordampe hurtigere fra huden. Når den fugtige luft, der normalt omgiver vores krop, fordamper, tages energien til fordampning fra huden, som derved afkøles. Omkring vores krop findes et tyndt lag af luft, som kroppen har varmet op. Dette lag bliver også blæst væk og erstattes af af koldere luft. Når kroppen opvarmer dette nye luftlag, mister kroppen yderligere energi. Det gør os koldere. Hvorfor køles man hurtigere ned, når man bliver våd? Hvordan kan dyr overleve udenfor om vinteren?