Opfølgning
Har I diskuteret jeres overvejelser? Er du enig med et af udsagnene eller tænker du noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan du kan finde ud af mere.
Kan papiret falde hurtigere ved at folde det sammen eller forme det som en papirflyver? Kan formen ændres på fjeren, så den falder hurtigere, eller kan man vende fjeren på forskellige måder og påvirker det faldhastigheden? Hvad vil der ske, hvis man kombinerer papir og papirclips. I kan evt. se optagelser, hvor astronauter taber en hammer og en fjer på Månen. Hvordan falder tingene på Månen? Kan I forklare det?
Ideer
En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?
Hvis man krøller papiret sammen eller klipper fjerstrålerne af fjeren vil de falde hurtigere. Dette indikerer, at fjeren og papiret falder langsomt pga. deres relativt store overfladeareal. Når genstande med et stort overfladeareal falder gennem luften øges luftmodstanden. Genstande med et lille overfladeareal (f.eks. papirklips) falder normalt hurtigt. Hvordan virker faldskærme?