Vis eleverne grubletegningen.
Læs de forskellige udsagn højt, eller lad eleverne læse dem selv.
Brug tænk-par-del, hvor den enkelte elev først overvejer, hvem han/hun er mest enig med. Derefter fortæller eleverne for hinanden, to og to, hvad de mener. Det er vigtigt, at de begrunder deres overvejelser. Lad efterfølgende nogle af grupperne fortælle for hele klassen, hvad de talte om i gruppen.
Man kan magnetisere et jernsøm ved at stryge en stangmagnet hen ad sømmet gentagne gange. Det er vigtigt, at bevægelsen er i samme retning.
Lad eleverne finde en måde at afgøre, hvor stærk den nye magnet er.
Spørg: Blev stangmagneten svagere, når vi lavede den nye magnet? Ændrede magnetens styrke sig med antallet af gange, vi strøg den hen over sømmet?
Forklar for eleverne:
Vi kan lave magneter ved at placere et magnetisk materiale tæt ved en stærk elektromagnet. Nogle materialer, som jern, stål, kobolt og nikkel, er lettere at magnetisere end andre. Atomerne i et materiale er som små magneter. Atomerne ordner sig ved at ensrettes i materialet i forhold til elektromagnetens magnetiske felt. Alle atomernes magnetfelter vender den samme vej, og derved samles alle de små magnetiske poler i ét stort magnetisk felt over hele magneten.
En magnet bliver afmagnetiseret, hvis en gruppe af atomer kommer i uorden. Dette sker, hvis magneten kommer for tæt på andre magneter, bliver for varm eller får et meget hårdt slag, eller hvis man fører den gennem en spole med vekselstrøm.
Eleverne kan lave en magnet ved at tage en tynd savklinge af jern og gentagne gange stryge en magnet hen over den i den samme retning. Dette vil ordne atomerne inde i klingen, så de bliver ensrettede, og derved gøre klingen svag magnetisk. Magnetismen er ikke blevet overført til klingen, og magnetismen bliver ikke brugt op.
Hvis permanente magneter bliver opbevaret korrekt, vil de fortsætte med at være magnetiske.
