Hvorfor dugger spejlet, og kan våde sokker give en iskold cola? Hverdagen er fyldt med naturvidenskab, og her får du tre aktiviteter til fysik i gymnasiet, der bygger bro til elevernes hverdag.
Emnerne i de naturvidenskabelige fag ligger ofte langt fra gymnasieelevernes hverdag. Det viser en undersøgelse af elevers science ressourcer – også kaldet science-kapital. Her har vi samlet en række aktiviteter, du kan lave med dit fysikhold, som kobler undervisningen tættere på elevers hverdag.
Når du gør dette, bliver undervisningen mere vedkommende, og det er lettere for eleverne at huske det, de har lært, når de kan koble det sammen med noget, de kender fra deres hverdag.
Aktiviteter
- der kobler hverdagen med fysik i gymnasiet
Hvad er SCOPE? en undersøgelse af børn og unges science-kapital
Science-kapital dækker over børn og unges science-relaterede ressourcer. De naturvidenskabelige kompetencer, de opbygger igennem deres liv både i og uden for skolen.
Med forskningsprojektet SCOPE laver man for første gang i Danmark en national kortlægning af science-kapital. Det foregår over 10 år, og den første rapport udkom i 2023.
Rapporten fungerer som en baseline og peger samtidig på nogle områder, hvor der er potentiale for at støtte udviklingen af børn og unges science-kapital. Et af de områder handler om at bygge bro mellem skole og hverdagsliv.