Skriv til astra@astra.dk
Rummet og universet er spændende og noget som altid har fascineret os mennesker. Temaet for naturvidenskabsfestivalen i år 2023 er “Vi skal ud i rummet”.
Årets fokus på rummet skyldes i høj grad at den danske astronaut, Andreas Mogensen, skal endnu en tur op på ISS rumstationen i efteråret. I den forbindelse har vi i projekt ultra:bit sammen med micro:bit foundation, ESA og NASA arbejdet hårdt på, at Andreas får en BBC micro:bit med sig op i rummet.
Det er lykkedes! Derved er MISSION ULTRA:SPACE født!
Du kan se den fede intro-video til MISSION ULTRA:SPACE med Andreas Mogensen her!
MISSION ULTRA:SPACE tager udgangspunkt i Andreas’ rumrejse. Imens han er på ISS rumstationen sendes der sendinger med udstyr (payloads) op til ham. Den ene payload indeholder en speciel modificeret BBC micro:bit version 2.21, som er indhyllet i en flightcase. Denne modificerede BBC micro:bit i flightcase kaldes Astro Bit (fordi den er i rummet).
I MISSION ULTRA:SPACE har danske børn og skoleelever mulighed for at lave deres helt egne bud på et forsøg, et eksperiment, en kode til BBC micro:bit, logning af data eller andet, som de gerne vil have Andreas Mogensen skal prøve med Astro Bit på ISS rumstationen. Elevernes bud sendes ind som en konkurrence med afleveringsfrist mandag d. 9. oktober 2023. Vi udvælger efterfølgende de 3 bedste ideer, fedeste bud og sjoveste aktiviteter og sender dem op til Andreas. Han vil så udføre forsøgene på ISS imens han filmer det, og efterfølgende sende filmene retur til jorden, så vi alle kan se dem.
Forløbet på Astras webside (denne side) er tænkt som en add-on del/udvidelse til grundopgaven af MISSION ULTRA:SPACE, som ligger på DR’s webside. Dette add-on indeholder koder og forslag til brug af flere af de indbyggede sensorer til BBC micro:bit v. 1 og 2, der ikke berøres på DRs webside, samt datalogning på BBC micro:bit v. 2.
Del denne her side om forløbet med dine elever, da den er målrettet elever.
Læs mere om konkurrencen, kategorierne, grundlæggende programmer til micro:bit mm. på DR’s webside.
MISSION ULTRA:SPACE er skruet sammen, så det anbefales, at man som klasse/elev starter med grundopgaverne på DR’s webside.
Grundopgaverne er inddelt i følgende 3 kode-kategorier:
ultra:game – Kategorien for de legesyge
ultra:science – Kategorien for de flyvende
ultra:open – Den åbne kategori
Hvis I ønsker flere udfordringer til jeres projekt på mellemtrinnet (4.-6. klasse) eller vil højne niveauet på udskolingen (7.-8. klasse) udover grundopgaverne, er det oplagt at bruge add-on materialerne på denne webside.
Tidsrammen for et samlet forløb med MISSION ULTRA:SPACE er meget fleksibelt, så det kan tilpasses de enkelte klasser.
Ønsker I blot at lave et hurtigt forløb på 2-3 moduler, kan I f.eks. nøjes med kategori ultra:game på DR’s webside.
Ønsker I at udvide lidt mere, eller for dem der allerede kender BBC micro:bit, kan kategori ultra:science tages i brug.
For det længere forløb (f.eks. 5-6 moduler), de meget garvede elever eller udskolingen, kan kategori ultra:open passende tages i brug.
Ønsker man at spice forløbene op med lidt ekstra sensorer eller gøre det avanceret med datalogning, kan add-ons på denne webside passende inddrages i forløb.
I forløbet kan der bruges de materialer som Andreas Mogensen har til rådighed på ISS. Foruden selve astro:bit (som er en modificeret BBC micro:bit version 2.21 bygget ind i en flight case), har Andreas også på ISS rumstationen adgang til følgende gængse materialer:
Materialerne på listen er næsten alle de samme som I selv kan finde herhjemme på et byggemarked.
(*) Boks med låg afviger dog fra I normalt finder, da det er en Lexan box, med 120mm x 120mm x 120mm indre mål, tykkelse 5 mm Lexan. Låget kan ikke åbnes eller lukkes. Den indeholder 45 hule kugler (diameter: 9.5 mm, masse: 0.33 g hver) og 1 plastik bold (hvid Delrin, diameter: 10 mm, mass: 0.7 g).
Forløbet understøtter temaet ved Naturvidenskabsfestival 2023: Ud i universet. Der ligger der en oversigt over, hvordan et ugeskema for uge 39 kan se ud i undervisningen med årets tema, hvor ultra:space er tænkt med ind i aktiviteterne undervejs. Det direkte link til ugeplanen kan findes her.
Forløbet giver en god mulighed for sammen med eleverne at blive klogere på, hvordan man inddrager teknologi i undervisningen. Samt hvordan en teknologi som BBC micro:bit kan bruges til at undersøge ting indenfor natur/teknik- og fysik/kemi-fagene på den internationale rumstation ISS.
Desuden er forløbet lavet i tæt samarbejde med projekt ultra:bit og deres undervisningsforløb MISSION ULTRA:SPACE. Forløbet på denne side er tænkt som en add-on til forløbet på DR’s side. I dette add-on er der beskrivelser af, hvordan magnet-, lys- og temperaturen kan anvendes, samt hvordan datalogning og højttaleren på BBC micro:bit version 2 kan anvendes. astro:bit som Andreas får med på ISS, er en modificeret BBC micro:bit version 2.21 integreret i en flight case.
Forside Foto: NASA Johnson /Stock: Flickr /Grafik: Lea Hytting og Johnatan Milo
Forløbet er tænkt gennemført med 5E-modellen i baghovedet – læs mere om modellen her. Især de to første faser af modellen med Engager og Undersøg er i fokus i dette forløb.
Følgende stikord kan bruges til opbygning af forløbet i de 5 faser:
MISSION ULTRA:SPACE-konkurrencen er en del af projekt ultra:bit. Det er muligt for eleverne at indsende deres forslag til en aktivitet/forsøg/måling, som Andreas Mogensen skal udføre på ISS rumstationen.
Fristen for afleveringen er: mandag d. 9. oktober 2023
Konkurrencen: “Min Vildeste Ide” er en del af Unge Forskere – Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence. I Min Vildeste Ide er konkurrencen, hvor innovation og naturfaglige kompetencer går hånd i hånd – og hvor konkurrenceelementet er et ekstra motiverende krydderi for eleverne i din naturfagsundervisning.
I Min Vildeste Ide skal eleverne finde innovative løsninger på en problemstilling, de selv vælger med afsæt i naturvidenskaben. Eleverne deltager i konkurrencen ved at illustrere deres ide eller opfindelse og indsende den til Unge Forskere. Når I har gennemført MISSION ULTRA:SPACE, er det oplagt at især de elever, som har deltaget i med især kategori 1 eller 2 indsender deres forslag til måleapparat eller lignende til konkurrencen.
2+ lektioner
MISSION ULTRA:SPACE er et forløb, hvor eleverne arbejder med, hvor anderledes det er at være på ISS rumstationen. Eleverne tilegner sig faglig viden om rummet og rumstationen og arbejder produktbaseret med aktiviteter for at lave et specielt aktivitet/forsøg/måling, som Andreas Mogensen skal udføre på ISS rumstationen.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)