Skriv til astra@astra.dk
Menneskets muligheder og begrænsninger er på mange måder formbare. Gennem en særlig vejrtrækningsteknik og en ekstrem egenkontrol, har hollandske Wim Hof – The Iceman lært, at kontrollere kroppens reaktion på kulde.
Ved at udsætte sig selv for livsfarlig nedkøling viser han, hvordan han har formået at flytte den yderste grænse for, hvad mennesker kan – så meget, at hans evner virker overnaturlige. Det The Iceman gør er forbundet med overdreven livsfare og langt ud over hvad normale mennesker kan. Så hvordan kan det overhoved lade sig gøre?
Undervisningsforløbet kommer omkring vands tilstandsformer, menneskets sanser og kroppens isoleringsevne gennem brugen af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Vi tager udgangspunkt i den hollandskfødte ekstremsportsudøveren Wim Hof – ‘The Iceman’ og prøver gennem forløbet at forklare, hvordan han har kunnet sætte sine 26 kulderystende verdensrekorder!
Væk elevernes interesse med aktiviteten Supermennesket: The Iceman. I denne aktivitet ser i forskellige film om The Iceman og arbejder med elevernes hypoteser.
I fasen undersøg kan I gennemføre disse tre aktiviteter, som gør eleverne klogere på vands tilstandsformer og kulde.
For at holde varmen i arktis skal kroppen isoleres. Men hvad er bedst til at at holde kroppen varm i ekstrem kulde? Dette skal eleverne forklare ved at simulere et polarmiljø, så de kan undersøge effektiviteten af forskellige typer isolationsmaterialer.
Gennemfør aktiviteten ‘Hvad isolerer bedst’?
Eleverne har lært en del om tilpasning, ekstrem kulde og isolering. I denne fase skal eleverne gennemføre en test i form af aktiviteten ‘Hvordan overlever dyr i ekstrem kulde’?
I denne fase skal eleverne genlæse deres første undringsspørgsmål og deres hypotese igennem. Se vejledning i aktiviteten ‘Arbejd med din hypotese’.
Når et menneskets kernetemperatur falder til under 35 grader celsius, bliver kroppen underafkølet. Dette kaldes hypotermi. For at genoprette temperaturen prøver kroppen at skabe varme, dels gennem rystelser, og dels ved at mindske varmetabet gennem sammentrækning af blodkar. Nedkøles kernekropstemperaturen yderligere, begynder kroppen at lukke ned for alle ikke vitale kropsfunktioner. Fordøjelse, sanser og bevidsthed nedreguleres for at holde de vitale organer i gang.
Normalt har vi alle et tyndt lag varm luft lige over huden. Luften varmes op af strålingen fra kropsvarmen og ligger beskyttet af de små hår i huden. Men når det blæser, fjernes denne varme luft, og kroppen skal hele tiden producere mere varme. Stærk blæst får os til at føle det koldere end det faktisk måles med et termometer, den såkaldte ‘chillfaktor’. Nøgen hud vil begynde at tage skade efter kun få minutters ophold ved -40 grader. Ophold i iskoldt vand kan være livsfarligt efter kun få minutter, fordi bevægelsen i vandet konstant fører koldt vand i kontakt med huden.
I polarklima når middeltemperaturen aldrig over nul grader og kan falde til under -60 grader på rigtig kolde dage. For at overleve dette er det vigtigt at være klædt godt på eller have et tykt lag fedt eller spæk. Spæk har en dårligere varmeledningsevne end hud og muskler og mindsker varmetabet til omgivelserne. En tyk pels eller en god jakke isolerer ved at holde på den opvarmede luft omkring kroppen.
5E er en model, der bruges til at stilladsere det undersøgende arbejde gennem fem faser:
Menneskets muligheder og begrænsninger er på mange måder formbare. Gennem en særlig vejrtrækningsteknik og en ekstrem egenkontrol, har hollandske Wim Hof - The Iceman lært, at kontrollere kroppens reaktion på kulde.
Hypotermi, sanser, vands tilstandsformer, tilpasning, ekstrem kulde og isolering.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Tag på sheltertur i skoven, hvor I laver mad over bål og studerer skovens liv efter solnedgang.
Træk i trenchcoaten og brug naturfaglige metoder til at opklare en mordgåde. Eleverne arbejder med DNA-koder, aftryk af fingre og fodtøj og lytter til lydfiler. Gennemfør aktiviteten en sen eftermiddag og aften, hvor I slutter med fælles madlavning og spisning.
Vend blikket op mod stjernerne en mørk vintermorgen – hvad kan du se i teleskopet? Eleverne observerer himmellegemer, lærer om planeterne og arbejder med afstande i solsystemet.