Slut strømmen til

I dette forløb arbejdes der med elektriske kredsløb og elektrisk ledende materialer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare egne undersøgelser og resultater.

Forløbet er struktureret efter 5E-modellen. Hvis det er første gang, du underviser efter denne model, så læs mere om den her.

Der er små øvelser i forløbet, hvor der er brug for pære med fatning, batteri, batteriholder, miniledninger, kontakt samt materialer som fx plast, træ og forskellige metaller. Derudover er der materialelister i de tilknyttede aktiviteter.

Tag afsæt i elevernes forforståelse:

• Lad dem få en pære til at lyse:
  • Giv eleverne to ledninger, et batteri og en pære, og lad dem få en pære til at lyse.
  • Lad eleverne forklare, hvorfor de mener pæren lyser.
  • Bring fagbegrebet kredsløb i spil for eleverne.

• Udvid elevernes forståelse af kredsløb:
  • Spørg eleverne, om de kan få en pære til at lyse og slukke for den ved at bruge en kontakt.
  • Lad eleverne prøve sig frem.
  • Lad eleverne forklare, hvad, de mener, der sker.

• Snak med eleverne om, hvad de ved om elektricitet. Hvor bruges elektricitet? Hvor får man elektricitet fra? Lad dem forklare med egne ord.

• hvad der fanger de enkelte elevers nysgerrighed, og hvad der motiverer dem
• hvilke forforståelser/hverdagsforestillinger eleverne har, og hvordan kan de bringes i spil i det videre forløb
• hvilken viden og kompetencer der må tilgodeses i forløbet
• hvilke aktiviteter der engagerer og motiverer for læring.

Med udgangspunkt i forundring eller problemstillinger opstiller eleverne små hypoteser, som de undersøger på forskellige måder. De indsamlede resultater registreres systematisk. I Undersøg-fasen samler eleverne flere erfaringer med elektriske kredsløb og elektrisk ledende materialer ved selv at prøve sig frem med små øvelser.

Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan fx ske, ved at eleverne præsenterer og diskuterer deres forslag til afprøvninger med hinanden og på klassen, før de prøver dem af. De kan også sammenligne deres resultater med de andres og diskutere hinandens forklaringer.

Forslag til elevernes arbejde:

• Lad dem gøre sig flere erfaringer med kredsløb ved at prøve sig frem ud fra disse problemstillinger (skriv dem fx på tavlen):
  • Kan de få to pærer til at lyse samtidig?
  • Kan de få to pærer til at lyse samtidig, og kan de slukke for den ene pære, mens den anden pære stadig lyser?

  Lad eleverne dele deres løsningsforslag med hinanden, hvis nogle af grupperne har udfordringer. Saml op til sidst ved fx at lade eleverne præsentere og diskutere deres løsninger på klassen.

• Lad dem gøre sig erfaringer med, hvilke materialer der er elektrisk ledende.
  • Snak med eleverne om, hvorvidt strøm kan løbe igennem alle materialer.
  • Lad dem komme med forslag til, hvordan de kan undersøge dette, hvad der kan undersøges, og hvordan de systematisk kan indsamle deres data, fx ved at udarbejde et skema. De kunne fx undersøge blyanter, viskelæder, linealer, forskellige metaller, dem selv, vand i et glas etc.
  • Introducer dem evt. for en prøvekreds.
  • Saml op på klassen ved at tegne to kolonner på tavlen, hvor der står ‘Kan lede strøm’ og ’Kan ikke lede strøm’.
  • Lad eleverne på skift komme med bud på, hvor en genstand skal placeres.
  • Diskuter resultaterne med eleverne. Hvad er forskellen på materialerne? Hvad har genstandene i ‘Kan lede strøm’-kolonnen til fælles?

• hvordan eleverne formulerer spørgsmål, de kan undersøge
• hvordan elevernes undersøgelsesdesign hænger sammen med problemstilling og undringsspørgsmål
• hvordan eleverne observerer og registrerer under forløbet
• hvordan eleverne konkluderer på deres spørgsmål.

Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager med at introducere nye ord, begreber og modeller og udfordre elevernes forståelser.

I Forklar-fasen arbejder eleverne med deres naturfaglige forklaringer ved at koble deres undersøgelseserfaringer sammen med faglige begreber og sammenhænge for elektricitet.

Eleverne skal skrive/tegne deres egne naturfaglige forklaringer. Lidt forenklet kan man sige, at en naturfaglig forklaring benytter evidens til at understøtte en naturfaglig påstand. Første sætning skal således være en påstand, der opsummerer, hvad forklaringen handler om. Resten af teksten giver evidens for det, der forklares.

• Lad eleverne skrive eller tegne deres egne faglige forklaringer. Eleverne skal have at vide, at de skal kunne vise og/eller forklare påstanden.
  • En faglig forklaring kunne være ‘Et elektrisk kredsløb er et sammenhængende system, strømmen kan løbe i’.
  • Lad eleverne komme med forslag til deres naturfaglige forklaringer for hinanden på klassen, inden de skriver. Vær opmærksom på brug af fagord.

• elevernes forklaringer og forståelser, og giv dem tilbagemeldinger
• elevernes argumentation, fx omkring egne resultater sammenlignet med klassens samlede resultater, og giv dem tilbagemeldinger på deres faglige argumentation og forklaringer
• elevernes brug af fagbegreber, og introducer fagbegreber og begrebsforklaringer med afsæt i elevernes forståelse.

• hvordan eleverne bruger nye fagbegreber, og giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene
• hvordan eleverne overfører begreberne til andre sammenhænge, og giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene.

Evaluering forstås både som elevernes og lærerens løbende og afsluttende evaluering. Evaluering er derfor integreret i alle faser af undervisningen. Hensigten er, at eleverne får feedback, som støtter deres læring i forhold til de opsatte mål.

Evaluering er integreret i de enkelte faser under ‘Læg mærke til’.