Eleverne undersøger energiindhold i fødevarer fra deres eget køkken og holder det op imod de officielle kostråd. Eleverne sammensætter kost, der kan dække kroppens energibehov og argumenterer naturfagligt for valgene.
Forløbet er designet til og afprøvet i en fjernundervisningssituation og drager fordel af det faktum, at eleverne har let adgang til deres egne køkkener i undervisningstiden. Således kan forløbet være med til at bygge bro mellem “skolenaturfag” og elevernes egen hverdag.
Fjernundervisningsforløbet er organiseret i dele, der varierer mellem ca. 45 og 60 minutters varighed, så der er mulighed for at tilpasse til den lektionslængde, fjernundervisningsskemaet byder. Tidsangivelsen tager ikke højde for “tjek ind og ud” af elever i fjernundervisningen, der skal lægges tid.
Varighed
Ca. 45 minutter, hvis der fx afsættes 15 til introduktion af forløb, mål, case og problemstilling og samlet 30 til arbejdet med varedeklarationer.
Efter en introduktion til formål og mål for forløbet slås casen med problemstillingen, som eleverne skal arbejde omkring i forløbet, an:
For at aktivere eleverne også rent fysisk, når de ellers sidder foran skærmen, sættes første aktivitet i gang som beskrevet nærmere i aktivitetsvejledningen ‘Tag billeder og analysér varedeklarationer’ og her gengivet i grove træk:
Læg mærke til
Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 10 til teoretisk input, 20 til den individuelle gæt & research-aktivitet og samlet 30 til gruppearbejdet med at sammenligne enkelte fødevarer med kostrådene.
For at give eleverne mulighed for at høre, hvordan læreren bruger forløbets centrale fagord aktivt gives et kort oplæg efterfulgt af en individuel aktivitet, der har til formål at aktivere elevernes forforståelse. Begge dele er beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Gæt og research om energigivende næringsstoffer’ og her kort gengivet:
For at eleverne stifter bekendtskab med de nye officielle kostråd og for at give dem lejlighed til selv at bruge fagordene verbalt iværksættes en aktivitet, som eleverne gennemfører i grupper:
Læg mærke til
Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 10 til forklaring af opgaven og 50 til gruppernes arbejde med at planlægge Ivans kost.
For at give eleverne anledning til at omsætte deres viden om energi i fødevarer til konkrete valg igangsættes en gruppebaseret aktivitet, som eleverne arbejder med denne og de to næstfølgende gange:
Læg mærke til
Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 15 til teoretisk input og introduktionen til hjemmesiderne, 10 til fødevarebingo og 35 til gruppernes arbejde med at sammensætte Ivans kost.
For at klæde eleverne på til at gå i dybden med deres begrundede sammensætning af Ivan kost gives først et oplæg som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Lyt og læs om fysisk aktivitet og energibehov’ her kort ridset op:
For at få et lille afbræk sættes en bevægelsesaktivitet i gang som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Leg fødevarebingo‘. Herefter går elevernes gruppevise arbejde videre som beskrevet i ‘Sammensæt Ivans kost’ (del B):
Læg mærke til
Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der afsættes fx 10 til opsamling på fakta og fagord, 10 til introduktionen til naturfaglige begrundelser og 40 til gruppernes arbejde med at færdiggøre og aflevere præsentationerne af Ivans kost.
For at give alle elever mulighed for at komme til orde på samme tid og aktivt bruge forløbets fagord igangsættes en kort opsamlingsaktivitet som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Saml op på fakta og fagord’. Herefter hjælpes eleverne til at afslutte deres gruppevise arbejde med at sammensætte Ivans kost og begrunde valgene:
Læg mærke til
Varighed
Ca. 45 minutter, hvis der fx afsættes 15 til feedback og 30 til at identificere de arbejdsspørgsmål, der er blevet arbejdet med i forløbet.
Med udgangspunkt i et feedback-ark får eleverne gruppevis en tilbagemelding på deres digitale præsentationer som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Giv feedback og byg ovenpå’.
For som afslutning på forløbet at styrke sammenhængen mellem den fagopdelte og fællesfaglige naturfagsundervisning arbejdes der med i tilbageblik at identificere de arbejdsspørgsmål, der er blevet arbejdet med i elevernes arbejde med den fælles problemstilling som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Hvilke arbejdsspørgsmål ligger bag?’.
Læg mærke til
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:
Biologi og alt det derhjemme – har det noget med hinanden at gøre? Det har det! Vi undersøger varedeklarationer fra fødevarer, vi kan finde hjemme i køkkenet og ser på, hvordan kosten skal sættes sammen for at dække kroppens energibehov. Og så finder vi ud af, hvordan det hænger sammen med de splinternye kostråd.
Fælles mål for biologi efter 9. klassetrin
Disse er centrale:
Formålet med forløbet er, at du bliver klædt på til at vælge kost på et oplyst grundlag.
Det er meningen, at du skal kunne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til de enkelte undervisningsgange (1-6). Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback undervejs i forløbet for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Udover at alle dele af forløbet således giver anledning til feedback, kan de to koblede aktiviteter ‘Sammensæt Ivans kost‘ og ‘Giv feedback og byg ovenpå‘ bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan læreren danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I aktivitetsvejledningen ‘Giv feedback og byg ovenpå‘ præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn samt til, hvordan vurderingen kan foregå ved hjælp af et foreslået feedbackark.
Forløbet skal bidrage til elevernes handleberedskab, så de kan træffe valg omkring kost på et oplyst grundlag.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, faghæftet for biologi beskriver særligt på to områder:
Inden for færdigheds- og vidensområdet krop og sundhed i forbindelse med kompetenceområdet undersøgelse, knytter Fælles Mål an til at undersøge energiindhold i fødevarer ved hjælp af digitale databaser.
Inden for færdigheds- og vidensområdet argumentation i forbindelse med kompetenceområdet kommunikation tydeliggør læseplanen bl.a., at eleverne skal begrunde med naturfaglig viden og diskutere fordele og ulemper ved forskellige typer argumenter.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte biologifagligt indhold i spil på en måde, der drager fordel af fjernundervisningens potentiale for at bygge bro til elevernes hverdag hjemme:
Problembaseret undervisning tager udgangspunkt i autentiske situationer, der pirrer nysgerrigheden og kalder på tilegnelse af naturfagligt indhold. Et problem skal ikke ses som en forhindring, men nærmere en udfordring i en bestemt naturfaglig sammenhæng. Problembaseret undervisning beskrives nærmere i faghæftet for biologi.
‘Sammensæt sund kost – hjemme’ er et kort forløb designet til en fjernundervisningssituation. Problemstillingen er afgrænset og enkel, og eleverne har i oplægget her ikke medindflydelse på denne. Deres medbestemmelse ligger i de valg, de træffer angående kostsammensætning, som de argumenterer naturfagligt for.
Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i visse af de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.
Forløbet strækker sig over 6 gange à mellem 45 og 60 minutter og kan tilpasses den lektionslængde, fjernundervisningsskemaet byder. Tidsangivelsen tager ikke højde for “tjek ind og ud” af elever i fjernundervisningen, der skal lægges tid.
Efter at have anvendt forløbet ‘Sammensæt sund kost – hjemmefra’, vend så eventuelt dette i naturfagsteamet:
Eleverne undersøger energiindhold i fødevarer fra deres eget køkken og holder det op imod de officielle kostråd. Eleverne sammensætter kost, der kan dække kroppens energibehov og argumenterer naturfagligt for valgene.
No results found.
Tag på sheltertur i skoven, hvor I laver mad over bål og studerer skovens liv efter solnedgang.
Træk i trenchcoaten og brug naturfaglige metoder til at opklare en mordgåde. Eleverne arbejder med DNA-koder, aftryk af fingre og fodtøj og lytter til lydfiler. Gennemfør aktiviteten en sen eftermiddag og aften, hvor I slutter med fælles madlavning og spisning.
Vend blikket op mod stjernerne en mørk vintermorgen – hvad kan du se i teleskopet? Eleverne observerer himmellegemer, lærer om planeterne og arbejder med afstande i solsystemet.
