Mystiske magneter

I dette forløb gør eleverne sig erfaringer med magnetiske egenskaber, kræfter og stoffer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare resultater og naturfaglige forklaringer. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen.

H.C. Ørsted var en dansk kemiker og fysiker, der er verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen. I 2020 fejrer vi 200-året for denne opdagelse, og dette forløb er en del af den samlede pakke med undervisningsforløb fra Astra.

Forløbet er med til at give grundlæggende viden om magnetiske kræfter, stoffer og egenskaber.  og for at arbejde videre med forløbet ‘Effektive elektromagneter’

• hvad der fanger de enkelte elevers nysgerrighed, og hvad der motiverer dem
• hvilke forforståelser/hverdagsforestillinger eleverne har, og hvordan kan de bringes i spil i det videre forløb
• hvilken viden og kompetencer der må tilgodeses i forløbet
• hvilke aktiviteter der engagerer og motiverer for læring.

Med udgangspunkt i forundring eller problemstillinger opstiller eleverne små hypoteser, som de undersøger på forskellige måder. De indsamlede resultater registreres systematisk.

I Undersøg-fasen undersøger eleverne magnetens kræfter og egenskaber ved selv at designe og udføre forskellige undersøgelser.

Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan fx ske, ved at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål for og med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.

• Præsenter problemstillinger for eleverne, og lad dem selv designe og udføre deres undersøgelse. Problemstillinger kunne være: Hvor stærk er en magnet? Hvor stærke er to magneter? Virker magneten alle steder? Hvor er magneten stærkest?
• Lad eleverne gøre sig erfaringer med magnetens styrke
  • Snak med eleverne om, hvordan man kan måle, hvor stærk en magnet er, og lad dem selv komme med forslag.
• Lad eleverne gøre sig erfaringer med, hvor kraftige to magneter er:
  • Snak fx med eleverne om, hvor mange klips de tror to magneter kan løfte, hvordan de vil undersøge dette, og hvor mange forskellige måder man kan holde to magneter på.
  • Lad eleverne selv lave udkast til forsøgsdesign (brug evt. både stangmagneter og runde ferromagneter).
  • Eleverne kan præsentere og diskutere deres forsøgsdesign for hinanden, inden de går i gang, og de kan dele deres resultater med hinanden bagefter.
• Lad eleverne arbejde med at magnetisere og afmagnetisere med aktiviteten Lav din egen magnet.
• Lad eleverne gøre sig erfaringer med, hvor på magneten den er stærkest.
  • Snak først med eleverne om, hvor de tror magneten er stærkest. Er det fx i enderne eller midtpå? Lad dem selv komme med forslag til, hvordan spørgsmålet kan undersøges.
• Find yderligere ideer i aktiviteten Undersøg magneters styrke.
• Lad eleverne gøre sig erfaringer med magnetfeltet omkring en magnet ved at arbejde med Den svævende papirklips.
• Eleverne kan gøre sig yderligere erfaringer med magnetiske feltlinjer med:
  • Aktiviteten Se et magnetfelt
  • Grubletegningen Hvad er magnetiske feltlinjer?

• hvordan eleverne formulerer spørgsmål, de kan undersøge
• hvordan elevernes undersøgelsesdesign hænger sammen med problemstilling og undringsspørgsmål
• hvordan eleverne observerer og registrerer under forløbet
• hvordan eleverne konkluderer på deres spørgsmål.

Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager med at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.

I Forklar-fasen arbejder eleverne med deres naturfaglige forklaringer ved at koble deres undersøgelseserfaringer sammen med faglige begreber og sammenhænge for magnetisme.

Eleverne kan skrive deres egne naturfaglige forklaringer. Lidt forenklet kan man sige, at en naturfaglig forklaring benytter evidens til at understøtte en naturfaglig påstand. Første sætning skal således være en påstand, der opsummerer, hvad forklaringen handler om. Resten af teksten giver evidens for det, der forklares.

• Lad eleverne skrive og tegne deres egne faglige forklaringer. Eleverne skal have at vide, at de skal kunne vise og/eller forklare påstanden.
  • En faglig forklaring kunne være ‘Magneter kan frastøde og tiltrække’, ‘Magnetisk kraft kan øges’ eller ‘Magneter har et magnetfelt’.
• Lad evt. eleverne komme med forslag til naturfaglige forklaringer for hinanden på klassen, inden de skriver. Vær opmærksom på brug af fagord.

• elevernes forklaringer og forståelser, og giv dem tilbagemelding i forhold til læringsmålene
• elevernes argumentation, fx omkring egne resultater,  sammenlignet med klassens samlede resultater, og giv dem tilbagemeldinger på deres faglige argumentation og forklaringer i forhold til læringsmålene
• hvordan eleverne bruger deres resultater til at konkludere, og diskuter med eleverne om ligheder og forskelle mellem det, de præsenterer, og andre løsninger
• elevernes brug af fagbegreber. Ved at lytte til eller læse elevernes forklaringer kan læreren vurdere, hvor eleven er i forhold til de formulerede læringsmål. Derved er det muligt at give relevante tilbagemeldinger og introducere fagbegreber og begrebsforklaringer med afsæt i elevernes forståelse.

• hvordan eleverne bruger nye fagbegreber, og giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene
• hvordan eleverne overfører begreberne til andre sammenhænge, og giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene.

• Evaluering forstås både som elevernes og lærerens løbende og afsluttende evaluering. Evaluering er derfor integreret i alle faser af undervisningen. Hensigten er, at eleverne får feedback, som støtter deres læring i forhold til de opsatte mål.
• Forslag til aktiviteter:
  • Mundtlige, skriftlige og digitale præsentationer
  • Samtale med udgangspunkt i ‘produktive spørgsmål’
  • Logbog/portefølje.