Skriv til astra@astra.dk
Vis fx filmklippet fra ‘Exoplaneter – er der liv derude’: Exoplaneter – Jagten på liv, der handler om liv på andre planeter og/eller filmen “Planet 9”, hvor eleverne præsenteres for en mulig Planet 9 ude i Kuiperbæltet.
Diskuter i klassen, fx:
Præsentér det styrende spørgsmål/opgaven for eleverne
“Hvorfor tror I, at der er liv på jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
“I skal lave en model. Modellen skal kunne forklare, hvorfor der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet”
Skriv det på tavlen, en planche eller et andet tydeligt sted, så eleverne kan se det under hele forløbet.
Formulér i fællesskab undersøgelsesspørgsmål, der kan være med til at svare på, hvorfor der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet, fx:
Opsæt i fællesskab krav til forklaringen. Udfyld en tjekliste med det, der skal forklares, fx:
Lad eleverne, fx med brug af elevarket “Skabelon Modellering af liv på planeter” give deres første bud på en model, der kan forklare, hvorfor der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet.
Lad eleverne undersøge forskellige prøver for, at de kan afgøre, om der er tegn på liv, fx “Er der liv på planeten“ fra Testoteket.
Lad eleverne lave en tegning af, hvordan undersøgelsen er med til at beskrive, hvad der karakteriserer liv.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne undersøge udåndingsluften for CO2, fx med aktiviteten “CO2” fra Testoteket.
Lad eleverne lave en præsentation af deres resultater. Giv hver af grupperne en form de skal præsentere deres resultater på, fx tabel, søjlediagram, legoklodser, cirkeldiagram – måske du selv har flere.
Hæng dem op og lad eleverne forklare, hvorfor det var svært eller let at bruge. Diskuter, hvilken fremstilling, der bedst illustrerer forsøgsresultaterne.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Undersøg: Temperatur og liv
Lad eleverne undersøge, hvilken betydning temperaturen har for, hvor der findes liv, fx med:
Lad eleverne tegne en præsentation af deres resultater. Diskutér, hvordan man kan illustrere varme og kulde på en model/tegning, fx ved at bruge billede af et termometer, farver som rød og blå, symboler som ild og is m.v.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne finde bjørnedyr i lokalområdet som eksempel på liv, der kan overleve i mere ekstreme miljøer, fx “Bjørnedyr” fra Testoteket.
Lad eleverne blive klogere på, hvordan liv overlever i mere ekstreme miljøer, her på Jorden, fx med “Kan liv overleve i fremmede miljøer” fra esero.
Lad eleverne tegne deres bud på et miljø, hvori bjørnedyr kan leve.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne revidere på deres model. Brug modellen fra tidligere.
Lad eleverne forklare deres model for en anden gruppe. Det giver dem mulighed for at få idéer fra hinanden og at opleve, i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.
Lad eleverne med en model undersøge, hvordan vand er med til at forme landskaber, fx med “Landskab formet af vand” og elevark “Genkend landskaber formet af vand”.
Lad eleverne dele deres bud på modeller af landskaber formet af vand med hinanden.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne blive klogere på planeterne, fx ved at læse om dem på “Vild med rummet”. De kan fx søge efter “kendetegn”, “klippe” eller “gasplanet”, “placering”, “temperatur”, “atmosfære” m.v
Diskutér, hvilke informationer, der er vigtige at have for at kunne beskrive forhold for liv, fx: Hvilken betydning har det, om planeten er en klippe eller en gasplanet?
Lad eleverne, fx gruppevis, udarbejde et faktaark om en planet til en fælles ‘udstilling’ i klassen. Lad dem dele deres viden med hinanden.
Lad eleverne diskutere, hvilke modeller, der er bedst til at forklare vands betydning for liv og hvorfor, fx med “Vurder modeller af vand”
Lad selv eleverne finde flere modeller af vand og vurdér deres styrker og svagheder.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab..
Lad eleverne få erfaring med, at man kan se forskel på grundstoffer ved at undersøge forskellige flammefarver, fx med “Flammefarver og spektrallinjer” fra Testoteket.
Lad eleverne få en forståelse for, hvilke grundstoffer, der kan være til stede ved at lade dem undersøge spor efter grundstoffer i exoplaneters atmosfære, fx med
“Spektroskopi af Exoplanet” fra Big Bang til Naturfag.
Lad eleverne selv lave et absorptionsspektrum for en atmosfære på en planet, hvor de tror, man vil kunne finde liv.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne revidere deres model en sidste gang. Brug deres tidligere model.
Italesæt over for eleverne, at forskerne nogle gange ændrer deres forklaringer. Forskerne ændrer deres forklaringer, fordi de lærer noget mere og kan derfor skrive nogle mere uddybende/specifikke forklaringer. Forskerne lærer mere, fordi de prøver sig frem flere gange og tester deres teorier mange gange.
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx temperatur, atmosfærens sammensætning eller landskabsformer. Brug fx “Del viden i karrusel”.
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring.
Invitér andre klasser, årgange eller forældre og lad eleverne dele deres viden med dem.
Understøt eleverne i at få overblik og koordinere deres vigtigste idéer og fakta med officiel viden. Brug fx “Tjekliste – Vigtige faglige pointer”.
Med udgangspunkt i elevernes modeller skal eleverne formulere naturfaglige forklaringer. Understøt eleverne i at drage sammenhæng mellem deres undersøgelser og deres model, fx:
“I har tegnet temperatur – har I undersøgt noget med temperatur og liv?”,
“I har tegnet noget rundt om planeten – er det atmosfæren – har I undersøgt noget med atmosfære og liv?”
I en naturfaglig forklaring skal eleverne ikke kun redegøre for det komplekse fænomen med udgangspunkt i deres model. Italesæt over for eleverne, at når de skriver en naturfaglig forklaring, skal de bruge fagord, og de skal have et bevis. Beviset kommer fra deres undersøgelser.
Lad eleverne skrive deres forklaring. Det kunne fx være noget i stil med:
“På de planeter, hvor der er liv, forventer vi at se CO2 i atmosfæren, fordi liv udleder CO2 ved forbrænding”
“På de planeter, hvor der er liv, forventer vi at finde en temperatur, der ikke er for høj, så vandet fordamper, og ikke for lav så vandet fryser til is”
Lad eleverne forklare deres naturfaglige forklaringer for hinanden med fokus på, hvordan de har inddraget deres undersøgelser.
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig erfaringer med at konstruere modeller baseret på egne undersøgelser. Eleverne får en forståelse for de betingelser for liv, der er til stede på Jorden og ikke på andre planeter i solsystemet, samt hvordan de kan genkende tegn på liv.
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
Gode råd til jer som lærere, når eleverne selv skal konstruere en model
Læs mere om, hvordan du som lærer kan arbejde med modelbaseret undersøgelse i Tag fat om modellerne – en introduktion til modelbaseret undersøgelse
Formålet med forløbet er, at eleverne konstruerer en model til forståelse og forklaring af et fænomen på baggrund af egne undersøgelser. Forløbet bidrager også til elevernes erkendelse af, at “solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”, som er ordlyden af erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af modelleringskompetence.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanen for biologi, geografi og fysik/kemi beskriver inden for kompetenceområdet modellering. Inden for ‘modellering’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gør sig erfaringer med modellering som proces, der skærper elevernes blik for forholdet mellem model og virkelighed, for betydningen af en models funktion og for styrker og svagheder ved modeller.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil
Naturvidenskabens ABC beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Dette forløb er lavet ud fra erkendelse 10, som lyder: “Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”. På indskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Naturvidenskabens ABC er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 og er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Forløbet er fordelt ud over en emneuge, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at inddrage flere undersøgelser, ekskursioner m.v. eller give mere tid til fordybelse og deling af viden.
Tilpasning af frihedsgrader
Elevernes frihedsgrader kan tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter.
Der kan fx justeres på undersøgelser, så de bliver mere eller mindre strukturerede. Fx kan eleverne selv foreslå egne undersøgelser, der kan belyse det styrende spørgsmål yderligere.
Eleverne konstruerer deres egen model, der forklarer, hvorfor der er liv på Jorden. De laver egne undersøgelser og udvikler forståelse for, hvad der skal til, for at liv kan eksistere.
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2023 under temaet ‘Ud i universet’.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)