Modellering af liv på planeter

Eleverne arbejder med en modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for, hvorfor der er liv på Jorden, og hvilke faktorer, der skal være til stede på andre planeter for, at liv kan eksistere der.

Præsentér det styrende spørgsmål/opgaven for eleverne

 “Hvorfor tror I, at der er liv på jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”

“I skal lave en model. Modellen skal kunne forklare, hvorfor der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet”

Skriv det på tavlen, en planche eller et andet tydeligt sted, så eleverne kan se det under hele forløbet.

Formulér i fællesskab undersøgelsesspørgsmål, der kan være med til at svare på, hvorfor der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet, fx:

• Hvilke betingelser skal være til stede for, at der kan være liv?
• Hvilken betydning har atmosfærens sammensætning for betingelser for liv?
• Hvordan ved man, om der er vand på en planet?
• Hvilken betydning har planetens gennemsnitstemperatur for betingelser for liv?
• …

Opsæt i fællesskab krav til forklaringen. Udfyld en tjekliste med det, der skal forklares, fx:

• Definere, hvad vi forstår ved liv 
• Fysiske forhold på planeterne
• Faktorer, der kan påvirke liv
• …

Lad eleverne undersøge forskellige prøver for, at de kan afgøre, om der er tegn på liv, fx “Er der liv på planeten“ fra Testoteket.

Lad eleverne lave en tegning af, hvordan undersøgelsen er med til at beskrive, hvad der karakteriserer liv. 

Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”

Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.

Lad eleverne undersøge udåndingsluften for CO2, fx med aktiviteten “CO2”  fra Testoteket.

Lad eleverne lave en præsentation af deres resultater. Giv hver af grupperne en form de skal præsentere deres resultater på, fx tabel, søjlediagram, legoklodser, cirkeldiagram – måske du selv har flere.

Hæng dem op og lad eleverne forklare, hvorfor det var svært eller let at bruge. Diskuter, hvilken fremstilling, der bedst illustrerer forsøgsresultaterne.

Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”

Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.

Lad eleverne revidere på deres model. Brug modellen fra tidligere. 

• Tag udgangspunkt i “Opsamling på aktivitet” for hver aktivitet og spørg ind til, hvordan de kan bruge det, de har fundet ud af på deres model, og om det giver anledning til at ændre eller tilføje noget på deres model?
• Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.

Lad eleverne forklare deres model for en anden gruppe. Det giver dem mulighed for at få idéer fra hinanden og at opleve, i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.

Lad eleverne blive klogere på planeterne, fx ved at læse om dem på “Vild med rummet”. De kan fx søge efter “kendetegn”, “klippe” eller “gasplanet”, “placering”, “temperatur”, “atmosfære” m.v

Diskutér, hvilke informationer, der er vigtige at have for at kunne beskrive forhold for liv, fx: Hvilken betydning har det, om planeten er en klippe eller en gasplanet?

Lad eleverne, fx gruppevis, udarbejde et faktaark om en planet til en fælles  ‘udstilling’ i klassen. Lad dem dele deres viden med hinanden.

Lad eleverne diskutere, hvilke modeller, der er bedst til at forklare vands betydning for liv og hvorfor, fx med “Vurder modeller af vand” 

Lad selv eleverne finde flere modeller af vand og vurdér deres styrker og svagheder.

Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, at der er liv på Jorden og ikke på de andre planeter i solsystemet?”

Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab..

Lad eleverne revidere deres model en sidste gang. Brug deres tidligere model.

• Tag udgangspunkt i “Opsamling på aktivitet” for hver aktivitet og spørg ind til, hvordan de kan bruge det, de har fundet ud af, på deres model og om det giver anledning til at ændre eller tilføje noget på deres model?
• Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.

Italesæt over for eleverne, at forskerne nogle gange ændrer deres forklaringer. Forskerne ændrer deres forklaringer, fordi de lærer noget mere og kan derfor skrive nogle mere uddybende/specifikke forklaringer. Forskerne lærer mere, fordi de prøver sig frem flere gange og tester deres teorier mange gange.

Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx temperatur, atmosfærens sammensætning eller landskabsformer. Brug fx “Del viden i karrusel”.

• Det giver eleverne mulighed for at få idéer fra hinanden og at opleve i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.

Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring. 

• Gå med rundt i karrusellen og lyt til deres forklaringer og “Stil produktive spørgsmål”. Få eleverne til at fortælle om deres model, fx: “Kan I vise mig og beskrive de ændringer, I har lavet på jeres model?” eller “fortæl om, hvordan… er vist på jeres model” eller “hjælper jeres model jer med at forstå, hvorfor ….?”. 

Invitér andre klasser, årgange eller forældre og lad eleverne dele deres viden med dem.

Understøt eleverne i at få overblik og koordinere deres vigtigste idéer og fakta med officiel viden. Brug fx “Tjekliste – Vigtige faglige pointer”.

Med udgangspunkt i elevernes modeller skal eleverne formulere naturfaglige forklaringer. Understøt eleverne i at drage sammenhæng mellem deres undersøgelser og deres model, fx:

“I har tegnet temperatur – har I undersøgt noget med temperatur og liv?”, 

“I har tegnet noget rundt om planeten – er det atmosfæren – har I undersøgt noget med atmosfære og liv?”

I en naturfaglig forklaring skal eleverne ikke kun redegøre for det komplekse fænomen med udgangspunkt i deres model. Italesæt over for eleverne, at når de skriver en naturfaglig forklaring, skal de bruge fagord, og de skal have et bevis. Beviset kommer fra deres undersøgelser.

Lad eleverne skrive deres forklaring. Det kunne fx være noget i stil med:

“På de planeter, hvor der er liv, forventer vi at se CO2 i atmosfæren, fordi liv udleder CO2 ved forbrænding”

“På de planeter, hvor der er liv, forventer vi at finde en temperatur, der ikke er for høj, så vandet fordamper, og ikke for lav så vandet fryser til is”

Lad eleverne forklare deres naturfaglige forklaringer for hinanden med fokus på, hvordan de har inddraget deres undersøgelser.