Skriv til astra@astra.dk
Eleverne arbejder med modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for nedbrydningsprocesser og stofkredsløb.
Vis timelapse af en kompostbunke, der bliver mindre over tid. Opfordr eleverne til at finde den videnskabelige forklaring på, at kompostbunken bliver mindre over tid
Diskutér i klassen
Præsentér opgaven for eleverne: “I skal lave en model. Modellen skal I bruge til at forklare, hvorfor en kompostbunke bliver mindre over tid”
Formulér i fællesskab et undersøgelsesspørgsmål, der kan svare på, hvorfor kompostbunken bliver mindre over tid, fx:
Lav i fællesskab en tjekliste om, hvad det er, der skal forklares, fx:
Lad eleverne, fx med brug af elevarket ‘kompostbunken’, tegne deres første bud på en model, der kan forklare, hvorfor kompostbunken bliver mindre over tid.
Sæt modelforsøget ‘Undersøg CO2 i kompostbunken’ i gang.
Det kan med fordel sættes over dagen før.
Lad eleverne erfare, at der fordamper vand fra bunken, fx ved at placere en håndfuld afklippet græs i en klar plasticpose (der vil dannes vanddråber på indersiden)
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv
Lad eleverne undersøge en kompostbunke eller en skovbund for tegn på nedbrydning, fx ved at:
Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over, hvad de finder, og hvor de finder dem, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål og sammenligningsspørgsmål som fx:
|
Tag jordprøver med hjem til undersøgelser i laboratoriet. Se aktiviteter nedenfor
Lad eleverne læse om nedbrydning og lad dem beskrive/tegne om nogle af de organismer, fx regnorme, svampe og bakterier, der er en del af nedbrydningen
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv. Det kunne fx være:
Hvad observerede I? | Hvad skyldes det? | Hvordan kan vi bruge det til at forklare, at kompostbunken bliver mindre? |
Hvide svampehyfer på blade | Svampe lever af døde plantedele og er primære nedbrydere | Svampe er i gang med at omsætte/nedbryde blade til mindre dele |
Regnorme i den nedre del af bunken | Regnorme spiser døde plantedele ved at trække dem med ned | Regnormen findeler bladene i mindre dele og omdanner det til jord |
Saml fælles op på modelforsøget ‘Undersøg CO2 i kompostbunken’.
Præsentér eleverne for ‘Kulstofs kredsløb’
Lad eleverne tegne deres egen model af C-kredsløbet
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ på tavlen og lad eleverne tage noter selv
Lad eleverne revidere på deres model. Brug modellen fra tidligere.
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx fordampning af vand eller C-kredsløbet. Brug fx ‘Del viden i karrusel’
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring
Find inspiration til spørgsmål og vurdering i ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’
Lad eleverne afbrænde humus, fx ‘Undersøgelse af humusindhold’ eller ‘Undersøg skovbunden’ af to prøver: kompostjord, fx fra genbrugsstationen, og en jordprøve fra fx skoven. Sammenlign de to prøver.
Lad eleverne tegne deres resultater.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ på tavlen, og lad eleverne tage noter selv.
Lad eleverne undersøge nitrogen i jorden ved at udføre en kemisk analyse, fx ‘kvælstof i skoven’. Brug kompostjord, fx fra genbrugsstationen, og en jordprøve fra fx skoven.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv.
Præsentér eleverne for nitrogens kredsløb, fx med udgangspunkt i deres naturfagsbog/portal. Vis fx ‘The Nitrogen cycle’.
Lad eleverne tegne deres egen model af N-kredsløbet.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet Opsamling på aktivitet sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv.
Lad eleverne revidere deres model en sidste gang. Brug deres tidligere model.
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx N-kredsløbet. Brug fx ‘Del viden i karrusel’
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring.
Find inspiration til spørgsmål og vurdering i ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig erfaringer med konstruering af modeller baseret på egne undersøgelser. Eleverne får en forståelse for nedbrydningsprocesser.
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne
Gode råd til jer som lærer, når eleverne selv skal konstruere deres model
Læs mere om modelbaseret undersøgelse i Modellering som proces i naturfagsundervisningen fra tidskriftet MONA
Lad evt. eleverne klippe de ‘tre kompostbunker’ ud og lime dem op på A0 eller A1, så de får mere plads til at skrive og tegne på.
Når eleverne redigerer deres model, kan de fx bruge post-its i forskellige farver til at illustrere at de; tilføjer en ny ide, ændrer en tidligere ide, har nye spørgsmål eller fjerner noget fra modellen.
Her kan du læse mere om nedbrydning
Dette forløb lægger op til formativ evaluering. I ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’ gives der bud på elementer, der kan fremgå af elevernes modeller eller komme til udtryk i en dialog med eleverne. Der er desuden et bud på en Rubrics, som kan benyttes til vurdering af elevernes progression i deres forklarende processer.
Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særlig relevant i forhold til, hvor de er i forløbet, og for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Formålet med forløbet er, at eleverne konstruerer en model til forståelse og forklaring af et fænomen på baggrund af egne undersøgelser. Forløbet bidrager også til elevernes erkendelse af, at ‘jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’, som er ordlyden af erkendelse 3, og ‘naturen er rig på biodiversitet, som ordlyden af erkendelse 4 i Naturvidenskabens ABC, er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af modelleringskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanen for biologi, geografi og fysik/kemi beskriver inden for kompetenceområdet modellering. Inden for ‘modellering’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gør sig erfaringer med modellering som proces, der skærper elevernes blik for forholdet mellem model og virkelighed, for betydningen af en models funktion og for styrker og svagheder ved modeller.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 3 lyder: “Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb”. På udskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Erkendelse 4 lyder: “Naturen er rig på biodiversitet”. På udskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Forløbet er rammesat til to dages undervisning, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at inddrage flere undersøgelser, ekskursioner m.v. eller give mere tid til fordybning og deling af viden.
Tilpasning af frihedsgrader
Elevernes frihedsgrader kan tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter. Der kan fx justeres på undersøgelser, så de bliver mere eller mindre strukturerede.
Eleverne arbejder med modelbaseret undersøgelse. De udvikler deres egen model, sideløbende med, at de udvikler forståelse for nedbrydningsprocesser og stofkredsløb
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2022 under temaet ‘Gådefulde verden’.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)