Didaktisk ressource
Fremlæggelsesform, hvor alle elever er aktive som både fremlæggere og publikum. Der er fokus på dialog og plads til at eleverne kan forklare og bruge fagbegreber i dialogen med hinanden.
Modellering af kompostbunken
Modellering af kompostbunken
Har du spørgsmål?
Skriv til astra@astra.dk
ForløbsplanAktiviteter og organisering
Mere om forløbet Centrale pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg Didaktiske modeller og ressourcer
ForløbsplanAktiviteter og organisering
Introduktion til forløbet
Eleverne arbejder med modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for nedbrydningsprocesser og stofkredsløb.
Engagér eleverne
Vis timelapse af en kompostbunke, der bliver mindre over tid. Opfordr eleverne til at finde den videnskabelige forklaring på, at kompostbunken bliver mindre over tid
Diskutér i klassen
- Hvad observerede I, der skete?
- Hvorfor tror I, det skete?
- Hvilke processer, I ikke kan se, tror I, der er skyld i, at kompostbunken bliver mindre?
Formulér undersøgelsesspørgsmål
Præsentér opgaven for eleverne: “I skal lave en model. Modellen skal I bruge til at forklare, hvorfor en kompostbunke bliver mindre over tid”
Formulér i fællesskab et undersøgelsesspørgsmål, der kan svare på, hvorfor kompostbunken bliver mindre over tid, fx:
- Hvad skal der til for at få kompostbunken til at blive mindre?
- Hvorfor bliver bunken ikke mindre med det samme?
- Hvorfor stopper bunken med at synke sammen?
Lav i fællesskab en tjekliste om, hvad det er, der skal forklares, fx:
- Hvordan har nedbrydere indvirkning?
- Hvordan har bunkens ændrede form påvirket bunkens sammensætning?
- …
Første model af kompostbunken
Lad eleverne, fx med brug af elevarket ‘kompostbunken’, tegne deres første bud på en model, der kan forklare, hvorfor kompostbunken bliver mindre over tid.
Undersøg CO2 i kompostbunken
Sæt modelforsøget ‘Undersøg CO2 i kompostbunken’ i gang.
Det kan med fordel sættes over dagen før.
Modelforsøg: Fordampning af vand
Lad eleverne erfare, at der fordamper vand fra bunken, fx ved at placere en håndfuld afklippet græs i en klar plasticpose (der vil dannes vanddråber på indersiden)
- Lad eleverne tegne, hvad der sker.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv
Undersøg kompostbunken
Lad eleverne undersøge en kompostbunke eller en skovbund for tegn på nedbrydning, fx ved at:
- studere bladenes omsætning (find inspiration i ‘Bladenes omsætning i skovbunden’).
- finde nedbrydere som dyr og svampe. Eleverne kan notere/tegne deres fund i elevarket ‘Undersøg kompostbunken’.
Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over, hvad de finder, og hvor de finder dem, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål og sammenligningsspørgsmål som fx:
|
Tag jordprøver med hjem til undersøgelser i laboratoriet. Se aktiviteter nedenfor
Lad eleverne læse om nedbrydning og lad dem beskrive/tegne om nogle af de organismer, fx regnorme, svampe og bakterier, der er en del af nedbrydningen
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv. Det kunne fx være:
| Hvad observerede I? | Hvad skyldes det? | Hvordan kan vi bruge det til at forklare, at kompostbunken bliver mindre? |
| Hvide svampehyfer på blade | Svampe lever af døde plantedele og er primære nedbrydere | Svampe er i gang med at omsætte/nedbryde blade til mindre dele |
| Regnorme i den nedre del af bunken | Regnorme spiser døde plantedele ved at trække dem med ned | Regnormen findeler bladene i mindre dele og omdanner det til jord |
Kulstofs kredsløb
Saml fælles op på modelforsøget ‘Undersøg CO2 i kompostbunken’.
Præsentér eleverne for ‘Kulstofs kredsløb’
- Vis animationen ‘CO2, kul og ilt i balance’
- Lad eleverne læse om C-kredsløb i deres naturfagsbog/portal
Lad eleverne tegne deres egen model af C-kredsløbet
- Lad dem præcisere, hvilken del, der relaterer sig til kompostbunken/nedbrydning
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ på tavlen og lad eleverne tage noter selv
Revidér modellen
Lad eleverne revidere på deres model. Brug modellen fra tidligere.
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.
Del viden
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx fordampning af vand eller C-kredsløbet. Brug fx ‘Del viden i karrusel’
- Det giver dem mulighed for at få idéer fra hinanden, og at opleve i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring
- Gå med rundt i karrusellen og lyt til deres forklaringer og ‘Stil produktive spørgsmål’, fx “fortæl om jeres model” og “kan jeres model forklare, hvorfor bunken bliver mindre?”
Find inspiration til spørgsmål og vurdering i ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’
Undersøg humusindhold
Lad eleverne afbrænde humus, fx ‘Undersøgelse af humusindhold’ eller ‘Undersøg skovbunden’ af to prøver: kompostjord, fx fra genbrugsstationen, og en jordprøve fra fx skoven. Sammenlign de to prøver.
Lad eleverne tegne deres resultater.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ på tavlen, og lad eleverne tage noter selv.
Kemisk analyse af N i jord
Lad eleverne undersøge nitrogen i jorden ved at udføre en kemisk analyse, fx ‘kvælstof i skoven’. Brug kompostjord, fx fra genbrugsstationen, og en jordprøve fra fx skoven.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet ‘Opsamling på aktivitet’ sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv.
Nitrogens kredsløb
Præsentér eleverne for nitrogens kredsløb, fx med udgangspunkt i deres naturfagsbog/portal. Vis fx ‘The Nitrogen cycle’.
Lad eleverne tegne deres egen model af N-kredsløbet.
Saml op fælles ved at udfylde skemaet Opsamling på aktivitet sammen på tavlen og lad eleverne tage noter selv.
Revidér model
Lad eleverne revidere deres model en sidste gang. Brug deres tidligere model.
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.
Del viden
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx N-kredsløbet. Brug fx ‘Del viden i karrusel’
- Det giver dem mulighed for at få idéer fra hinanden, og at opleve i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring.
- Gå med rundt i karrusellen og lyt til deres forklaringer og ‘Stil produktive spørgsmål’. Få eleverne til at fortælle om deres model, fx “kan I vise mig og beskrive de ændringer, I har lavet på jeres model?” eller “fortæl om, hvordan N-kredsløbet er vist på jeres model” eller “hjælper jeres model jer med at forstå, hvorfor kompostbunken bliver mindre?”.
Find inspiration til spørgsmål og vurdering i ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’
Mere om forløbet Centrale pointer, mål og evaluering
Mål for forløbet
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig erfaringer med konstruering af modeller baseret på egne undersøgelser. Eleverne får en forståelse for nedbrydningsprocesser.
Mål for eleverne
Du skal kunne:
- udvikle og revidere din egen model ud fra undersøgelser
- bruge dine undersøgelsesresultater og observationer i din model og forklaring
- bruge modellen til at forstå fænomener
- forklare elementer, der gør, at en kompostbunke bliver mindre over tid
- forklare forskellige nedbryderes rolle
- forklare C- og N-kredsløb i kompostbunken
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
- udvikle og revidere modeller ud fra deres egne undersøgelser
- overføre deres undersøgelser til deres model
- benytte modellering som metode til at forstå fænomener
- forklare nedbrydningsprocesser
- forklare forskellige samspil mellem nedbrydere
- forklare C- og N-kredsløb i kompostbunken
Centrale faglige pointer i forløbet
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne
- at modellering kan understøtte forståelse af naturfaglige fænomener
- at modeller kan revideres ud fra egne undersøgelser
- at nedbrydning er en sammensat proces
- hvordan C- og N-kredsløb indgår i nedbrydning
- at humus er det organiske slutprodukt ved nedbrydning
Om modelbaseret undersøgelse
Gode råd til jer som lærer, når eleverne selv skal konstruere deres model
- Lav jeres eget bud på, hvordan en model kan se ud
- Lav jeres egen faglige forklaring på problemstillingen
- Udvælg relevante og varierede aktiviteter, der understøtter problemstillingen
- Lad aktiviteterne have et afsluttende tegne element i sig
- Understøt elevernes arbejde med Produktive spørgsmål
- Lav opsamlinger efter hver aktivitet brug fx Opsamling af aktivitet
Læs mere om modelbaseret undersøgelse i Modellering som proces i naturfagsundervisningen fra tidskriftet MONA
Om arbejdet med modellen
Lad evt. eleverne klippe de ‘tre kompostbunker’ ud og lime dem op på A0 eller A1, så de får mere plads til at skrive og tegne på.
Når eleverne redigerer deres model, kan de fx bruge post-its i forskellige farver til at illustrere at de; tilføjer en ny ide, ændrer en tidligere ide, har nye spørgsmål eller fjerner noget fra modellen.
Om nedbrydning
Her kan du læse mere om nedbrydning
- Naturen i Danmark: ‘Nedbrydning af organisk stof’
- Naturen i Danmark: ‘Nedbrydningens aktører’
- Naturen i Danmark: ‘Samspil i fødekæder’
- Naturen i Danmark: ‘Nedbrydningens forskellige trin og processer’
- Havenyt: ‘Hvad sker der under komposteringen’
Evaluering
Dette forløb lægger op til formativ evaluering. I ‘Hvad kan en model af kompostbunken forklare?’ gives der bud på elementer, der kan fremgå af elevernes modeller eller komme til udtryk i en dialog med eleverne. Der er desuden et bud på en Rubrics, som kan benyttes til vurdering af elevernes progression i deres forklarende processer.
Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særlig relevant i forhold til, hvor de er i forløbet, og for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Didaktiske valg Didaktiske modeller og ressourcer
Didaktisk deklaration
Formålet med forløbet er, at eleverne konstruerer en model til forståelse og forklaring af et fænomen på baggrund af egne undersøgelser. Forløbet bidrager også til elevernes erkendelse af, at ‘jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’, som er ordlyden af erkendelse 3, og ‘naturen er rig på biodiversitet, som ordlyden af erkendelse 4 i Naturvidenskabens ABC, er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af modelleringskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanen for biologi, geografi og fysik/kemi beskriver inden for kompetenceområdet modellering. Inden for ‘modellering’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gør sig erfaringer med modellering som proces, der skærper elevernes blik for forholdet mellem model og virkelighed, for betydningen af en models funktion og for styrker og svagheder ved modeller.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil
- Naturfagligt er kodeordene for forløbet: Nedbryderfødekæder og stofkredsløb
- Didaktisk er kodeordene for forløbet: Modelbaseret undersøgelse og modellering som proces
Naturvidenskabens ABC
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 3 lyder: “Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb”. På udskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
- Carbonkredsløbet er et kredsløb, der beskriver cirkulation af kulstof på jorden
Erkendelse 4 lyder: “Naturen er rig på biodiversitet”. På udskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
- Der er mange forskellige arter af levende organismer, og de påvirker hinanden.
- I et økosystem lever organismer i samspil med hinanden og med de ikke-levende faktorer
Tilpasning af forløb
Forløbet er rammesat til to dages undervisning, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at inddrage flere undersøgelser, ekskursioner m.v. eller give mere tid til fordybning og deling af viden.
Tilpasning af frihedsgrader
Elevernes frihedsgrader kan tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter. Der kan fx justeres på undersøgelser, så de bliver mere eller mindre strukturerede.
Kort om forløbet
Eleverne arbejder med modelbaseret undersøgelse. De udvikler deres egen model, sideløbende med, at de udvikler forståelse for nedbrydningsprocesser og stofkredsløb
Udviklet til Naturvidenskabsfestival 2022
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2022 under temaet ‘Gådefulde verden’.
Har du spørgsmål?
Skriv til astra@astra.dk
Aktiviteter i forløbet
Didaktisk ressource
Stikordskort med produktive spørgsmål, der kan understøtte en undersøgelsesbaseret undersøgelse.
No results found.