Skriv til astra@astra.dk
Eleverne arbejder med en modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for Jordens bevægelser rundt om Solen.
Syng sangen ‘I østen stiger solen op’ og diskutér, hvorfor vi mon synger dét. Spørg for eksempel “står solen altid op i øst?”.
Andre eksempler på spørgsmål:
Send evt. eleverne ud med et kompas for at finde verdenshjørnerne, fx i skolegården.
Præsentér opgaven/det styrende spørgsmål for eleverne, som de skal finde en forklaring på.
“Solen skinner på Danmark om dagen. Hvorfor gør den det ikke om natten, og
hvorfor er der 365 dage på et år?”.
Introducér opgaven: “I skal lave en model. Modellen skal I bruge til at forklare, hvorfor vi kun kan se Solen om dagen, og hvorfor der er 365 dage på et år”.
Skriv det på tavlen, en planche eller et andet tydeligt sted, så eleverne kan se det under hele forløbet.
Formulér i fællesskab undersøgelsesspørgsmål, der kan svare på, hvorfor vi kun kan se Solen om dagen, og hvorfor der er 365 dage på et år.
Det kan fx være:
Lad eleverne tegne deres bud på, hvad dag og nat er.
Lad eleverne gøre sig erfaringer med, at solens placering ‘flytter’ sig i løbet af dagen:
Lad eleverne få en forståelse for, hvordan man kan vise, at noget bevæger sig på en model/tegning.
Tegn fx et hus, en mand og et træ på tavlen:
Lad eleverne lave en tegning, der viser, hvor skyggen har bevæget sig fra og til på en time.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, og “hvordan kan det være med til at forklare, at solen skinner på Danmark om dagen og ikke om natten?”
Lad eleverne gøre sig erfaringer med sammenhængen mellem det, at ‘solen bevæger sig henover himlen’ og vores ur/tidsregning.
Lad eleverne undersøge, hvorfor skyggen peger et bestemt sted hen, fx med udgangspunkt i
‘Sammenlign’ lommelygten med Solen. Spørg fx “Hvis det nu var solen, der skinnede, hvor ville den så stå på himlen, hvis der skal være en lang skygge eller en kort skygge?”
Prøv også at bestemme Solens placering rundt i soluret. Lad eleverne med en tegning vise solen, pinden og skyggen, der rammer fx et kryds.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, og “hvordan kan det være med til at forklare, at solen skinner på Danmark om dagen og ikke om natten?”
Prøv også “Grubletegning-skygger”.
Lad eleverne med en globus og en lommelygte prøve at ‘skabe’ dag og nat i Danmark, fx med udgangspunkt i elevarket “Undersøg dag og nat”.
Spørg fx eleverne: “Hvordan kan I lyse med lommelygten, så der er dag i Danmark?”, “hvad skal I gøre med globussen for, at ‘Solen’ (lommelygten) ikke lyser på Danmark?”.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det I så?”, “hvorfor så I det?”, og “hvordan kan det være med til at forklare, at solen skinner på Danmark om dagen og ikke om natten?”
Lad eleverne tegne deres bud på en model, der kan forklare, hvorfor
“Solen skinner på Danmark om dagen. Hvorfor gør den det ikke om natten?”
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser som evidens for deres forklaringer.
Lad eleverne forklare deres model for en anden gruppe. Det giver dem mulighed for at få idéer fra hinanden og at opleve, i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.
Lad eleverne gøre sig erfaringer med usynlige kræfter, som vi ikke kan se, fx med udgangspunkt i “Mørkt stof – Usynlige kræfter 1-2 kl” på side 8 og 9.
Lad eleverne tegne en tegning, der viser, hvor/hvordan de oplevede usynlige kræfter. Diskutér i klassen, hvordan man kan vise en ’usynlig’ kraft.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det I så?”, “hvorfor så I det?”, og “hvordan kan det være med til at forklare, at “Solen skinner på Danmark om dagen. Hvorfor gør den det ikke om natten, og hvorfor er der 365 dage på et år?”
Lad eleverne, ved hjælp af en model, forstå, at Rumstationen kredser rundt om Jorden, fordi der er en ‘usynlig kraft’, der holder Rumstationen fast, fx med udgangspunkt i aktiviteten “Hvordan undgår en satellit at styrte ned” fra Testoteket.
Italesæt overfor eleverne, at det er en model, hvor proppen skal forestille at være Rumstationen og elektrikerrøret Jorden. Tennisbolden og snoren er den usynlige kraft, der trækker i proppen (Hvis ikke, der blev trukket i Rumstationen/proppen, ville den flyve væk).
Relatér til elevernes erfaringer fra undersøgelsen om de usynlige kræfter på legepladsen.
Lad eleverne forklare, hvordan Rumstationen kredser omkring Jorden, fx med udgangspunkt i elevarket “Rumstationen kredser om Jorden”.
Lad eleverne komme med bud på, hvordan man kan vise, at noget bevæger sig rundt om noget, fx en pil rundt om en cirkel, eller at ‘rumstationen’ er forskellige steder. Lad eleverne tegne deres bud på, hvordan Rumstationen kredser om Jorden.
Italesæt over for eleverne, at Rumstationen kredser om Jorden på samme måde, som Jorden kredser om Solen. Det tager et år.
Lad eleverne bevæge sig som Jorden og Solen:
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, hvorfor der er 365 dage på et år?”
Lad eleverne revidere deres model. Brug modellen fra tidligere.
Italesæt over for eleverne, at forskere nogle gange ændrer deres forklaringer. Forskere ændrer deres forklaringer, fordi de lærer noget mere og kan derfor skrive nogle mere uddybende/specifikke forklaringer. De lærer mere, fordi de prøver sig frem og tester deres teorier mange gange.
Understøt eleverne i at bruge deres resultater, noter og tegninger fra deres undersøgelser, når de reviderer deres model.
Lad eleverne forklare deres modeller for andre med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser og brugt symboler. Det giver eleverne mulighed for at få idéer fra hinanden, og at opleve i hvilken grad deres model kan anvendes til forklaring.
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring:
Invitér fx andre klasser, årgange eller forældre og lad eleverne dele deres viden med dem.
Fremsæt en naturfaglig påstand i form af en faglig pointe fra undersøgelsesaktiviteterne, fx:
Diskutér fælles, hvilke beviser de har for påstanden. Brug fx Tjekliste – Vigtige faglige pointer. Mind dem om deres undersøgelser og brug “Stil produktive spørgsmål” til at få eleverne til at reflektere over deres beviser.
Italesæt over for eleverne, at når de skriver en naturfaglig forklaring på en påstand, skal de have et bevis. Beviset kommer fra deres undersøgelser. De må bruge fagord i deres forklaring.
Lad eleverne udfylde elevarket “Skriv og tegn en naturfaglig forklaring’, fx i makkerpar.
Lad eleverne forklare deres naturfaglige forklaringer for hinanden med fokus på, hvordan de har inddraget deres undersøgelser.
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig erfaringer med at konstruere modeller baseret på egne undersøgelser. Eleverne får en forståelse for Jorden og Solens bevægelser.
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
Gode råd til dig som lærere, når eleverne selv skal konstruere en model
Læs mere om, hvordan du som lærer kan arbejde med modelbaseret undersøgelse i Tag fat om modellerne – en introduktion til modelbaseret undersøgelse.
Formålet med forløbet er, at eleverne konstruerer en model til forståelse og forklaring af et fænomen på baggrund af egne undersøgelser. Forløbet bidrager også til elevernes erkendelse af, at “solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”, som er ordlyden af erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af modelleringskompetence.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanen for natur/teknologi beskriver inden for kompetenceområdet modellering. Inden for ‘modellering’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne kan konstruere enkle modeller og kan skærpe elevernes blik for forholdet mellem model og virkelighed.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil
Naturvidenskabens ABC beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Dette forløb er lavet ud fra erkendelse 10, som lyder: “Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”. På indskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Naturvidenskabens ABC er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 og er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Forløbet er fordelt ud over en uge, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at inddrage flere undersøgelser, ekskursioner m.v. eller give mere tid til fordybelse og deling af viden.
Tilpasning af frihedsgrader
Elevernes frihedsgrader kan tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter.
Du kan fx justeres på undersøgelserne, så de bliver mere eller mindre strukturerede. Fx kan eleverne selv foreslå egne undersøgelser, der kan belyse det styrende spørgsmål yderligere.
Eleverne arbejder med en modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for Jordens bevægelser rundt om Solen.
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2023 under temaet ‘Ud i universet’.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.